Den amerikanske superhelt er en forankret del af amerikansk kultur, og et af de mest genkendelige symboler på amerikansk storhed. Derfor kommer superhelten også ofte til at afspejle den situation, USA som nation befinder sig i.
Med knaldrød kappe, kantet kæbe og blikket stålfast rettet mod endnu en overvældende fare er han på vej. Den ultimative mand – Superman – på mission for at redde verden, igen. Og han finder selvfølgelig tid til at gribe en faldende Lois Lane, der endnu engang, har forvildet sig ud af et højhus, inden han styrer mod nærmeste telefonboks for at klæde om til sit dagjob som dagbladsjournalist.
Den amerikanske helt
Efter World Trade Center styrtede i grus, var USA og amerikanerne for første gang siden Pearl Harbor stillet overfor en ydre fjende. En fjende som de i høj grad stod magtesløse overfor. Så hvem bedre end mennesker, der var almægtige til at vise vejen frem? Og hvor mere trygt end i biografens varme mørke.
“Superhelten er et symbol på orden. Der er masser af kaos i verden, men på samme måde som USA kan gå ud i verden og skabe orden, kan superhelten som et slags UN skabe orden,”
siger Professor Jason Dittmer, fra UCL i London, der er ekspert i så eksotisk en kombination som superhelte og geopolitik og har skrevet bogen ’Captain America, and the Nationalist Superhero’.
Superman kan det hele, og han gør altid det rigtige. Han er en stabil kraft i en verden, der er alt andet er ustabilt. Sådan har han været, siden han blev født af to jødiske teenagedrenges fantasi i slutningen af 1930’erne, i en tid hvor USA kæmpede med den store depression og nye farlige kræfter ulmede i Europa. Året efter den første Supermand tegneserie gik i trykken flagrede Batman ind på banen i 1939. Han havde ingen egentlige superkræfter, men blev symbolet på, hvordan alle kan være en superhelte, bare viljen til at udrette godt er der (og bankbogen og bilen er i orden).
“Siden har superhelte placeret sig i spændingsfeltet mellem de to figurer, og superhelte har været en central del af amerikansk mytologi og kultur,” forklarer tegneserieekspert Marc Tyler Nobleman, som er forfatter til bøgerne ’Boys of steel –The creators of Superman’ og ’Bill the Boy wonder – the secret co-creator of Batman’.
Og der er kerneamerikanske værdier på spild under de farverige symboler og flagrende kapper.
“De historier, der bliver fortalt med superheltene har paralleller til cowboykultur, det vilde vest og amerikansk individualisme. Da superheltene dukkede op i 1930’erne var det i en tid, hvor både fascisme og socialisme var på fremmarch, og her tilbød superhelten en stærk mand, der kunne bekæmpe det onde. Og som ikke ville lade individet blive underordnet masserne,” forklarer Jason Dittmer.
I den klassiske superheltefortælling har vi stort set samme set-up som i western tegneserier fra 1920′ og 30’erne, forklarer han. Sheriffen er for svag og kan ikke klare skurken, så helten med den hvide hat ridder ind i byen og klarer sagerne. På samme måde kan Superman redde os, når ingen andre kan og især ikke regeringen. Det er den stærke mand, individet med hjerte på rette sted, der er brug for” siger Jason Dittmer og tilføjer:
“Supermans hovedskurk er Lex Luther, som i bund og grund intellektuelt overlegen. Og imod det har supermand kun ren råstyrke. Det kan man så tolke som man vil”.
Efter verden brød sammen
I årene fra 9/11 og frem til Osama Bin Laden blev pågrebet og dræbt boomede superheltefilm.
Plaget af post traumatisk stress kunne nationen søge tilflugt i biografsalen og spise popcorn mens Spiderman klarer kampen mod det onde, når nu præsidenten ikke engang kunne se en fodboldkamp uden at kløjes i en saltkringle.
“Det var film som Spiderman (2002), Batman (2005) og Iron Man (2008), ofte med narrativer, der direkte spejlede begivenhederne i virkelighedens verden. I en tid hvor George W. Bush var ved magten var superhelten det perfekte symbol på et stærkt USA,” siger Jason Dittmer.
I filmens verden skulle der ikke tages hensyn til internationale konventioner eller sløve franskmænd, der ikke gad med i krig. Her kunne helten lammetæve skurkene og sprænge halve byer i luften, uden nogen rigtigt kom noget til. Det var balsam for den amerikanske befolkning.
En del af filmenes succes skyldes et sammenfald med udviklingen indenfor special effects, der gjorde dem nemmere at producere. Den første X-men film kom i 2000 og Spiderman var allerede færdig i sommeren 2001, så bølgen af superhelten film var startet før 9/11.
Men i løbet af 00’erne gik filmene fra at være nørdede drengerøvsfilm til at henvende sig til et bredt publikum og blive store blockbustere. Den brede kommercielle succes den nye bølge af superhelte film mødte, hænger klart sammen med 9/11, mener Jason Dittmer.
“Filmene blev en måde at bearbejde begivenhederne på. Og en måde at genfortælle historien på men med en ny slutning. I filmens verden redder helten os, og de onde når ikke deres mål. Stort set alle superheltefilm, der finder sted i New York har klare referencer til 9/11. Et godt eksempel er Avengers, hvor heltene forhindrer rumvæsner i at invaderer New York.”
Men filmene rummer ikke kun hævn, voldsfantasier og eskapisme, der ligger ofte et element af regeringskritik i fortællingerne. Både i Spiderman (2002), Captain America (2011) og særlig i The Avengers (2012), er der meget klare kommentarer til virkelighedens politiske situation.
“Iron Man tager sit udgangspunkt i Afghanistan, hvor Tony Stark er midt i en våbenhandel. Her er der paralleller til, hvordan superheltene ofte skaber deres egne fjender. Hvordan USA selv har spillet en rolle i fremkomster af terrorister. I Avengers er der en korrumperet og handlingslammet regering, der ikke er sin opgave voksen. Derfor er det hemmelige gruppe S.H.I.E.L.D nødt til at tage over,” forklarer Jason Dittmer.
Og når man er superhelt, må man stort set alt. Det er ok, når Captain America eller Iron Man tæver løs på skurkene og alt eksplodere om ørerne på dem. Det brutale magtbrug er sanktioneret og det kan ske i en ramme, der holder sig nogenlunde inden for det politisk korrekte og er PG-13. Det handler jo om godt mod ondt, og så er alt tilladt. Også selv om der ryger nogle sikkerhedsvagter og et par højhuse undervejs. Målet helliger midlet, som det gør det i Batman filmen ”The Dark Knight” fra 2008. Her tyede Batman til overvågning af Gothams 30 millioner indbyggere gennem mobiltelefoner for at nå sit mål: Jokeren. Parallellen til Patriots Act er næsten pinligt tydelig. Og her er Morgan Freeman privatlivets vogter i rollen som Lucius Fox.
“Det er for meget magt for et enkelt menneske”, siger han, da han ser Batmans overvågningsudstyr.
Men Batman har selvfølgelig set den komme. Det er nemlig kun Lucius, der kan bruge udstyret. Så Lucius Fox går modstræbende med på ideen, men siger samtidig sit job op på stedet.
“Så længe den maskine er hos Wayne Enterprises, er jeg her ikke.” Heldigvis selvdestruerer maskinen efter en vellykket mission. Det samme kan nok ikke siges om arkiverne hos NSA.
Superhelt i krise
Men Lucius Fox rammer her en nerve hos superhelten, hybris, der kan ramme selv den bedste. For selvfølgelig kan storhedsvanviddet få overtaget. ‘With great power, comes great responsability’.
Sådan lyder rådet fra Peter Parkers, aka Spidermans, onkel inden han dør. Og det er et råd amerikanerne kan forstå. Ofte skal superhelten, som Peter Parker, gennem en stor personlig tragedie, før helten for alvor kan træde i karakter. Der skal en læresteg til.
“Superhelten er en metafor for Amerikas mest positive selvforståelse, at vi er en stormagt som forstår at bruge sin magt klogt,” siger Danny Fingeroth, tegnerserieskribent og forfatter til bogen ”Superman on the Couch”.
Og der kan være store personlige omkostninger forbundet med helterollen. Efter Osama Bin Laden blev pågrebet og dræbt, var den tydelige fjende væk. I stedet kæmpede verden med økonomisk nedsmeltning. Det var tid til at reflektere for superhelten. I den seneste Iron Man film kæmper Tony Stark med posttraumatisk stress og angstanfald. Og Batman ender nedbrudt men at kaste kappen fra sig og rykke til Firenze med kæresten, Catwoman, i slutningen af The Dark Knight Rises. Handlingen i Captain America er bygget op omkring selve finanskrisen, måske lidt usexet for en helt, der blev sat i verden for at bekæmpe nazister.
“Det er let at have en skurk der er ansvarlig for finanskrisen. Det gør det tilgængeligt og en skurk kan man tæve på. Det kan man ikke på så et kompleks problem som et globalt finansielt sammenbrud. Det er måske lidt farligt på den måde at forenkle det, men det var nødvendigt for mange,” siger Jason Ditttmer.
“Det handler om personligt ansvar. Og om den magt der kommer med at være verdens eneste supermagt og politibetjent,” forklarer Jason Dittmer.
Den der bærer viljen i hjertet
Superheltene tilbyder altså ikke kun eskapisme, men også rollemodeller. Psykolog Robin Rosenberg, der blandt andet skriver for Huffington Post, og tilbyder ’superhelteterapi’ fra sin praksis i San Francisco, har forsket i superhelten psykologi.
“Der var en klar stigning efter 9/11 også for helte som ikke havde superkræfter, f.eks. Jack Bauer fra tv-serie 24, der godt nok ikke havde superkræfter, men fungerede som supermenneske,”
forklarer hun.
Man behøver ikke været udstyret med overnaturlige styrke eller blive bidt af en radioaktiv edderkop for at passe ind i superheltens mytologi. Batman er eksemplet på den amerikanske version af at man kan gøre en forskel og skabe ændringer, alene ved at dukke op.
“Vi vil gerne kopiere superhelten i vores selvforståelse. Det gør det nemt at forstå, hvad der er rigtigt og forkert, og giver et klart billede at leve op til,” siger Robin Rosenberg.
I dokumentarfilmen ‘Superheroes’ møder man en række “almindelige” mennesker, der udlever superhelten drømmen for fuld skrue. Her er heltne som ‘Dark Gardian’ og ’Mr. Xtreme’, der forsøger at bekæmpe det onde med halvstuderet karate og polyster kostumer. Men midt i det tragikomiske ser man også eksempler på den berømte amerikanske ånd. At alt kan lade sig gøre, hvis bare man tror på det.
“Superheltens popularitet i dag er en metafor for, hvordan folk forsøger at håndtere de komplekse udfordringer, der følger med et moderne liv. Måske er de så populære lige nu, fordi deres kostumer og superkræfter er ekstreme, på samme måde some den moderne verden virker ekstrem,” siger Danny Fingeroth.
Så næste gang chefen er besværlig, maden brænder på og renten stiger er det bare på med kappen, underhylerne udenpå de farverige gamacher – og så selvfølgelig et godt superheltenavn.
You must be logged in to post a comment Login