Det begynder at ligne Trump vs. Clinton

Hillary Clinton og Donald Trump blev de to store vindere ved Super Tuesday. Dermed er banen for alvor ved at blive kridtet op til en dyst mellem de to i kampen om at blive USA’s næste præsident. Inden da skal Hillary dog lige have Sanders-støtterne om bord og Trump skal finde en måde at få det republikanske establishment til at acceptere ham. Det første bliver nok noget lettere end det sidste

Et interessant paradoks udspillede sig ved Super Tuesday. Faktisk et paradoks, der for alvor udstiller, hvor forskellige situationer Demokraterne og Republikanerne befinder sig i netop nu.
Hillary Clinton ryddede som forventet bordet i sydstaterne, og fik føjet yderligere til sin i forvejen stærke platform og rykkede et stort skridt nærmere den demokratiske nominering.
Hos Republikanerne havde Donald Trump ligeledes et stærkt Super Tuesday og kunne føje syv nye sejre til de tre, han har i forvejen. Og dermed udbygge sin føring til Ted Cruz og Marco Rubio.
Hos Demokraterne betyder Clintons triumf, at der nu for alvor begynder at opstå en accept af, at hun formentlig ender som sit partis nominerede. Og at øvelsen herfra nu bliver, at hun og Bernie Sanders får talt sig til rette, således at venstrefløjen og de mange unge Bernie-supportere, ender under fru Clintons faner i fælles front mod sejren den 8. november.
Hos Republikanerne er situationen en noget anden. For selv om Trump på lange stræk leverede en præstation på niveau med Hillarys, så er det republikanske slagsmål langt fra slut. Tværtimod vil især Ted Cruz og Marco Rubio fortsætte med at bekrige Trump med alt hvad de har. Selv om det scenariet, hvor en af dem både indhenter og overhaler Trump ser stadig vanskeligere ud. Men ledelsen ønsker fortsat ikke Trump som kandidat. De foretrækker fortsat Rubio, hvilket også er grunden til, at der her, i kølvandet på Super Tuesday, er sagt og skrevet meget om, hvorvidt det stadig er muligt at stoppe Trump, mere end om hvorvidt han nu er kandidaten, partiet vil begynde at samle sig om.
Det er tankevækkende, og viser med al tydelighed, hvor splittet det republikanske parti er, selv om billedet i både de stater, der indtil videre har stemt, og målingerne fra dem, der skal til at stemme, viser klar føring til Trump.

Ingen tvivl om, at panikken for alvor har ramt den republikanske ledelse. For med Trump på vej mod nomineringen, er deres hidtidige forsøg på at obstruere byggematadoren spillet foreløbig fallit. Samtidig er partiet i en situation, hvor den ene af de to, der har bedst mulighed for at true Trump, nemlig Ted Cruz, er omtrent lige så uspiselig for ledelsen, som Trump er.

Det fortæller en hel del om, hvor usædvanlig en situation, vi lige nu er vidne til i det republikanske parti.

Som sagerne står efter Super Tuesday, er det mest sandsynlige scenario lige nu, at vi til efteråret vil opleve en præsidentvalgkamp mellem Hillary Clinton og Donald Trump. Der skal ske noget helt ekstraordinært, hvis Bernie Sanders skal true Clintons sejr. Og hos Republikanerne skal primært Marco Rubio for alvor til at sætte sin kampagne op på den helt store klinge, hvis ikke Trump skal rykke så langt fra ham, at han ikke kan indhentes.

At det formentlig bliver Hillary Clinton, der trækker det længste demokratiske strå, er ikke så overraskende. Hun har længe været storfavorit, og er nu ved at gøre primærarbejdet færdigt. Men at hendes modstander nu ser ud til at blive Donald Trump, må i sandhed siges at være noget af en overraskelse. Og så langt fra det scenario, den republikanske partiledelse havde ønsket sig. Tværtimod ser deres mareridt lige nu ud til at blive til virkelighed.