Den skælvende Nixon

Richard Nixons religiøse baggrund står i dyb kontrast til hans politiske liv. Gennem hele livet var kvækertroen et centralt omdrejningspunkt for Nixon.

Den hverken be- eller afkræftede historie lyder, at Richard Nixon og hans udenrigsminister Henry Kissinger i de hektiske dage omkring Watergate-afsløringerne sammen knælede i Det Hvide Hus’ Lincoln-værelse og bad til Gud. Kissinger jøde, og en ikke-religiøs af slagsen, Nixon Kvæker.

Men der er en stor diskrepans imellem den historie, vi i dag kender om Nixons rolle i Watergate-skandalen og dét, hans kvæker-tro har repræsenteret.

Spiser du havrefras? Så har du nok bevidst eller ubevidst set mærket Quaker Oats. Det engelske navn for kvæker – quaker – lagde navn til havregryns producenten sidst i 1800-tallet. I dag er logoet en uidentificeret mand, klædt i kvæker tøj. Nogle mener, at manden er eller var William Penn – grundlægger af Pennsylvania i 1681 som fristed for kvækere. Det afviser Quaker Oats. Den bekræftede historie er, at grundlæggerne af Quaker Oats navngav firmaet efter trosretningen, fordi den var kendt for, og derfor signalerede, ærlighed og ordentlighed. Ikke ligefrem ord man i dag eller i 1975 ville hæfte på Richard Nixon og hans rolle i Watergate-skandalen.

Pacifisterne
Kvækerne repræsenterer alt andet end Watergate. De har spillet en rolle i oprettelsen af organisationer som Amnesty International, Mellemfolkeligt Samvirke og Greenpeace.

Historien om kvækerne begynder i midten af 1600-tallets England, hvor flere kristne grupper brød ud af den etablerede engelske kirke. Kvækerne i England var ikke populære og blev forfulgt, chikaneret og en stor del endte med at flygte til USA, fordi det nye ”land of opportunities” rent faktisk bød på muligheden for at kunne leve i overensstemmelse med deres overbevisning.

Kvækerne fra Storbritannien deltog som erklærede pacifister ikke i kamphandlinger. De nægtede at betale skat, hvis skatten risikerede at gå til kamphandlinger. De troede på total lighed og bukkede sig ikke for adelen, svor ikke til den engelske krone, og der var konstant tvivl om deres loyalitet. Det resulterede i fængsling af tusinder af kvækere i England. Richard Nixon og hans familie nedstammede fra irske immigranter.

Pennsylvania i Nordamerika blev grundlagt af William Penn i 1681, da han, i bytte for den engelske Kong Charles II gæld til Penns afdøde far, fik en stor del af området vest og syd for New Jersey. William Penn kaldte området Sylvannia, og kongen ændrede det til Pennsylvania for at ære Penns far. Pennsylvania blev et fristed for kvækerne, der selv i Amerika blev diskrimineret af de puritanere, som også var rejst dertil for religiøs frihed.

De skælvende
Kvækerne hedder retteligt vennernes religiøse samfund, men kvæker er det alment kendte navn for trosretningen, selvom kvækerne selv stadig kalder sig venner. Navnet stammer angiveligt fra en retssag i England, hvor grundlæggeren af kvækertroen, George Fox, stod anklaget for blasfemi bad dommeren skælve for guds ord. Det fik en af dommerne til at kalde tilhængere af hans tro for “quakers” – skælvere.

I 2012 var der ifølge kvæker-paraplyorganisationen Friends World Committee for Consultation (FWCC) omkring 377.000 kvækere i hele verden. Over 50 pct. bor i Afrika, mens 20 pct., svarende til omkring 76.000, bor i USA. I Danmark regner man med nogle 100.

Selvom kvæker-troen udspringer af kristendommen, adskilte kvæker-troen sig i de tidlige år i USA på mange måder fra de fleste kristne trossamfund. Der var ingen kirkebygning med alter og prædikestol, gudstjenesterne foregik i stedet i enkle forsamlingshuse, hvor enhver kunne tage ordet, for der var ingen betalte præster, man havde et progressivt syn på kvinder som ligesindede og var modstandere af slaveri, krig og luksus.

I dag går hovedparten af de troende kvækere i USA til gudstjenester, som svarer meget til de gudstjenester, vi kender fra Folkekirken. Der er kirkelige rum, prædikenen foretages af en præst, og deltagerne synger.

Udviklingen i troen kan spores tilbage til tiden før og efter Uafhængighedskrigen – det man kalder de to vækkelser. Ligesom alle andre religioner udviklede mange kvækere sig med det samfund, de var en del af, optog visse skikke, holdt fast i andre.

Nixons tro
“May Gods grace be with you in all the days ahead.” Sådan lød det fra præsident Nixon, da han den 8. august 1974 gik af. Han var den første præsident, som på den måde brugte Gud i en tale. Siden er det blevet en almindelighed.

Nixon var også den første republikanske præsident, som brugte religion politisk. Nixon understregede sin konservative holdning til abort, og han talte som den første præsident fra en kirkelig platform ved sin ven og religiøse mentors, Billy Grahams vækkelsesmøde i Tennessee. Han indførte også som den første præsident jævnlige gudstjenester i Det Hvide Hus til stor debat – for var det ikke en sammenblanding af politik og religion?

Nixon blev opdraget traditionelt i kvæker-troen af sin mor, der var født kvæker og faren, der var konverteret, og han fortsatte siden på det traditionelle kvæker-universitet Whittier College i Californien, før han tog sin jura eksamen fra Duke University.

Selvom Nixon offentligt udtalte, at han havde bevæget sig væk fra den strenge tro, som havde været en del af opvæksten, og at han derfor godt kunne tjene afvige holdningen imod krig og tjene i flåden under Anden Verdenskrig, så var han ifølge iagttagere stadig knyttet til den strenge del af troen igennem sine familiebånd og sit kirkelige ophav – før han blev præsident underviste han i kvækernes søndagsskole. Nixon prædikede således også hårdt arbejde og moralsk levevis. Det tilsammen gjorde, at han havde en del tro tilhængere blandt kvækere og andre stærkt troende, der opfattede ham som from og retskaffen.

Meget af det, han som præsident stod for og gennemførte socialpolitisk, svarer faktisk til kvækernes livsanskuelse. Nixon-regeringen udvidede det amerikanske madprogram og gjorde en del for at udrydde sult i USA. Og som et led i regeringens miljøbeskyttelsesprogram blev der dirigeret mange ressourcer til naturbeskyttelse og genopbyggelse af natur og miljø.

Men selvom Nixon offentligt erklærede, at han var drevet af en tro på fred, så var meget af hans politiske liv også en kamp. Hans udenrigspolitik var baseret på magtbalance og ideen om, at USA skulle være klar til at bruge militær magt overalt i verden, og Watergate-skandalen viste en helt anden side af manden. Især Nixons udtalelser på offentliggjorte lydbånd fra Det Hvide Hus i forbindelse med Watergate vidner om en mand, der er amoralsk og magt-drevet – alt det, kvækere ikke er associeret med.