Den sikkerhedspolitiske tumult forsætter

Donald Trump holdt onsdag sit første pressemøde i et halvt år. Pressemødet gav ikke anledning til meget afklaring i forhold til de mange sikkerhedspolitiske emner, som den kommende præsident står overfor fra næste fredag. Trump kom omkring Kina, hacking, Rusland og F-35 kampfly i sit pressemøde – og der var bredsider til alle.

Forholdet mellem Donald Trump og de efterretningstjenester som fra næste fredag skal støtte ham i hans sikkerhedspolitiske beslutninger er fortsat meget stormfuldt. Pressemødet onsdag gav bestemt ikke anledning til at tro at det er stilnet af.
Faktisk åbnede Trump sit pressemøde med noget af en bredside mod efterretningstjenesterne, som han indikerede kunne mistænkes for at have stået bag lækket af det dokument, som BuzzFeed offentliggjorde onsdag, som angiveligt skulle vise kompromitterende informationer som de russiske efterretningstjenester har på Trump. En sådan anklage fra den kommende præsident er i den grad spektakulært, og viser den mistillid som tilsyneladende præger Trumps forhold til hans efterretningstjenester. Efterfølgende har Director of National Intelligence James Clapper været ude og afvise at lækket skulle komme fra de amerikanske efterretningstjenester.

Men ud over efterretningstjenesterne så fik Lockheed Martin også en over snuden med kritik af omkostningerne ved F-35 programmet. Andreas Krog fra nytkampfly.dk, og tidligere bidragyder på Kongressen.com – Sikkerhedsrådet skriver efter pressemødet, at det virker til at ”Trump vil bruge F-18 Super Hornet fra LM’s rival Boeing til at få lidt konkurrence. Kritikere vil så sikkert sige, at der vil være tale om pseudo-konkurrence, da F-18 ikke kan erstatte F-35. Men det kan lægge pres på Lockheed Martin i forhandlingerne om de næste batches af fly.” Der kan altså godt komme nogle lange aftener i Lockheed Martins hovedkvarter, når den kommende præsident sætter sig bag skrivebordet, men en aflysning af programmet er ikke på bordet.

I øjeblikket er der også travlt i Senatet, for Trumps nominerede til diverse ministerposter sidder til høringer i de respektive udvalg, som hører til deres fagområde. Rex Tillerson er nomineret til at blive Trumps udenrigsminister, og man har set frem mod hans høringer med en forventning om, at det kunne gå galt med at få godkendt ham. Det skyldes især hans tidligere tætte forhold til Rusland. Det lader dog i skrivende stund til, at Tillerson klarer skærerne.

James Mattis er nomineret til posten som forsvarsminister, og i kølvandet på offentliggørelsen af den nominering var der stor tværpolitisk opbakning til Mattis som chef for Pentagon. I begyndelsen af denne uge kom der så problemer i den nomineringsproces, som ellers skulle have været et slam dunk for Trump-holdet.
Mange er nemlig betænkelige ved at lade en tidligere militærmand stå i spidsen for Pentagon, en udnævnelse som de frygter kan gå ud over den civile kontrol over militæret. Derfor skulle Mattis i forbindelse med sin nomineringshøring, have talt med kongresmedlemmer om hvordan han ser spørgsmålet om civil kontrol med militæret. Af ukendte årsager valgte man at aflyse Mattis’ møde, og det har vakt vrede hos flere demokratiske kongresmedlemmer, som nu ikke vil garantere at de vil lade Mattis’ proces gå igennem uden modstand.
Sidste nyt er at dispensationen, som er nødvendig for at Mattis kan blive forsvarsminister er blevet vedtaget i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Dermed lader vejen til at være banet for han udnævnelse.

Men den sikkerhedspolitiske konklusion på den næstsidste uge inden Trump overtager det Hvide Hus må altså siges ikke at have ført til den store stabilitet på området.
Spørgsmålet er om det ikke vil hjælpe så snart Trump får bekræftet flere af sine ministre til de tunge sikkerhedspolitiske poster, og der dermed kommer flere, og mere erfarne, stemmer med ind i debatten fra Trump-holdets side.