Den republikanske klimagrill er tændt godt op

Optakten til COP21 tager for alvor til. Den tyske by Bonn dannede i sidste uge rammen om de sidste klimaforhandlinger inden det for alvor går løs i Paris om en måneds tid. Men også i USA har der i de seneste dage været stort fokus på klimapolitik.

I sidste uge så flere bemærkelsesværdige klimahistorier dagens lys i USA. Blandt andet indmeldte 81 af USA’s helt store virksomheder egne klimamål som led i kampen mod klimaforandringer. Det er virkelig sværvægterne i den private sektor, der er tale om. Blot for at nævne en håndfuld modtog Det Hvide Hus klimaplaner fra Apple, Coca Cola, Google, General Motors og Microsoft. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at så mange virksomheder af så massiv størrelse offentligt går ud og annoncerer ganske ambitiøse planer for CO2 reduktioner.

Samtidig er det også bemærkelsesværdigt, fordi flere af de virksomheder, som har indgivet sine målsætninger, normalt bliver anset som klimaskurke. Nestlé har fået på puklen for tørken i Californien, og McDonald’s produktion af oksekød får ofte skylden for omfattende skovrydning. Alligevel var disse to fødevaremastodonter blandt de virksomheder, som har indleveret ganske udførlige og ambitiøse planer for, hvordan man vil bidrage til at vinde klimakampen. Man har således formået at få store virksomheder til aktivt at deltage i det amerikanske slag for CO2 reduktioner og energieffektiviseringer. Det må siges at være en vigtig sejr for Obamas klimapolitik, at så mange store virksomheder går med i præsidentens klimakamp. Herudover er det et vigtigt grundlag for, at man i fremtiden kan skrue yderligere op for ambitionsniveauet i amerikanske klimamålsætninger.

Den republikanske klimamodstand tager til
Men de seneste dage har også budt på republikansk klimamodstand og skepsis. I fredags blev Obamas Clean Power Plan lagt ud i det føderale register over vedtaget lovgivning. Med Clean Power Plan skal USA’s kraftværker have reduceret CO2 niveauet i 2030 med 32 procent i forhold til 2005. Derfor må Clean Power Plan betegnes som et af Obamas vigtigste led i hans bestræbelser på at omdanne USA til en klimabevidst nation. Men ligeså snart Clean Power Plan var lagt op i det føderale register, gik modstandsarbejdet for alvor i gang.

En koalition bestående af 24 stater, hvoraf et par af dem faktisk er demokratisk ledet, indsendte nemlig samme dag en retslig begæring til appelretten i Washington D.C. Med EPA som ansvarlig myndighed står Clean Power Plan dermed over for at skulle igennem den juridiske mølle. Formålet med begæringen er ganske enkelt at slå fast, at reguleringen enten ligger uden for EPA’s beføjelser eller at den går imod landets forfatning. Gina McCarthy, som er chef for EPA, fastholder dog som forventet, at EPA overhovedet ikke har nogen bekymringer, fordi Clean Power Plan falder ind under Clean Air Act fra 1970. På trods af EPA’s skråsikkerhed, falder denne lovgivning dog så mange stater for brystet, at en retssag formentlig endeliggyldigt vil afgøre, hvorvidt Obamas stort anlagte klimaplan bliver iværksat, eller blot bliver en historie om præsidentens klimapolitiske intentioner, som aldrig blev til mere.

COP 21 gør republikanerne nervøse
Allerede et par dage forinden Clean Power Plan blev indsendt til appelretten i Washington D.C., havde republikanerne budt op til klimapolitisk dans i senatet. Obamas klimapolitiske chefforhandler, Todd Stern, stod tirsdag i sidste uge skoleret i Senatet overfor en komite ledet af den republikanske senator fra Wyoming, John Barrosso. Alt imens klimaforhandlingerne i Bonn fandt sted, skulle der skulle nogle svar på bordet på det altoverskyggende spørgsmål: Hvad kommer en global klimaaftale på COP 21 til at betyde for USA?

Der var lagt godt med brænde på bålet, og det var tydeligt, at Stern og Obama administrationens klimapolitik skulle langtidssteges. Man forsøgte således at udsætte Stern for en hård medfart, og så tvivl om USA’s interesse for at gå med i en global klimaaftale. Men Stern formåede at svare ganske roligt på de mange spørgsmål. For gang på gang måtte han bare sige, at ’da der endnu ikke er en endelig aftale på plads, kan jeg ikke sige præcist, hvilken betydning en global klimaaftale får for amerikanerne, amerikanske virksomheder og den amerikanske økonomi. Først når vi kender aftalen, er det muligt at besvare disse spørgsmål fyldestgørende’. Et meget ukonkret svar. Men det var jo reelt set ikke muligt for ham at svare anderledes, og derfor kom Barrossos flere forgæves forsøg på at få svar til at se en smule uheldige ud.

Barrosso formåede slet ikke at puste til grillens gløder, og det, som skulle have været et republikansk festmåltid, nåede ikke at blive bare den mindste smule gennemstegt. Foruden Sterns gentagende og undvigende svar, hjalp det ham også, at der i komiteen sad nogle demokratere, som hver gang de kom til orde, klappede Stern gevaldigt meget på skulderen, og påpegede hvor vigtigt og godt et arbejde, han gjorde for USA. Hvis Stern nogle gange måske begyndte at svede en smule på grillen, kølede demokraternes lovprisninger af chefforhandleren ham af i en sådan grad, at Barrosso efter små to timers høring, måtte erkende, at forsøget på at få det frem i lyset, hvor stor skade en global klimaaftale vil gøre på USA, slog fejl.

Obama var sidste uges klimavinder
Det er for tidligt at sige om Obama vinder klimakampen mod republikanerne. For der er for meget som står og falder med udfaldet af opgøret mod Clean Power Plan. Selvom modstandsgruppen ikke består af flertallet af amerikanske stater, vil det alligevel være et kæmpemæssigt nederlag til Obama, hvis 24 stater får medhold i deres sag, og får rettens godkendelse til at forkaste det vel nok vigtigste element i præsidentens klimaplan. Før det sker, har Obama og EPA dog stadig det klimapolitiske overtag. Dette overtag styrkes yderligere af den opbakning, man har fået fra de mange store virksomheder i USA. At få så store selskaber til frivilligt at fremlægge klimaplaner for at skære ned på CO2 udledninger er en stor sejr. Signalet over for republikanerne er nemlig utvetydigt; selv store private virksomheder i USA bakker op om kampen mod klimaforandringer. Sidst men ikke mindst mislykkedes republikanernes forsøg på at udstille, hvor meget USA kommer til at lide under en global klimaaftale.

Modstanden og angrebene fra republikanerne til trods, må Obama og hans klimapolitiske kurs siges at være vinderen af sidste uges mange klimapolitiske skærmydslers med republikanerne. Det kan ændre sig i fremtiden, hvis modstanderne får rettens medhold, eller hvis den republikansk ledede kongres stikker en metertyk kæp i hjulet på amerikansk deltagelse i en global klimaaftale efter COP 21. Men Obama har dog på nuværende tidspunkt stadig et lille klimapolitisk forspring i forhold til sine modstandere.