Den mest ensomme mand blandt venner

NSA-chefen, general Keith Alexander, har siden Edward Snowdens lækager begyndte at rulle, været en udskældt mand med meget få venner. Hele hans karriere har fokuseret på teknologisk udvikling og indsamling af efterretninger. Noget som nu har gjort ham til chef for verdens mest stormombruste efterretningstjeneste.

General Keith Alexander, årgang 1951, står i spidsen for National Security Agency – også kendt som NSA. Gennem de seneste måneder har hans efterretningstjeneste været udsat for en sand syndflod af kritik og indignerede meninger om den efterretningsvirksomhed som han har stået i spidsen for siden 2005.
Hele sin karriere igennem har Alexander søgt at øge mængden af materiale som amerikanske efterretninger kan indsamle, ifølge kritikere, ikke altid med et lige vågent øje på gældende lovgivning. Hans konstante søgen efter data, har nu fældet ham på toppen af det dataindsamlingsimperium, som han har drømt om hele sin karriere.

På vej til efterretningsarbejdet fra start
Alexander blev i 1974 færdig fra militærakademiet West Point, en svær tid for det amerikanske forsvar. Det var året efter at de sidste amerikanske kamptropper forlod Vietnam, og året før Saigon faldt til de kommunistiske styrker. Hans årgangskammerater inkluderede general David Petraeus og den nuværende forsvarschef general Martin Dempsey. Så en meget prestigefyldt gruppe dimmitender.

Allerede fra starten var hans karriere indenfor efterretningsvirksomhed. Han er indehaver af intet mindre end tre kandidatgrader. En i ”Business Administration” fra Boston University, og to fra Flådens Postgraduate School i henholdsvis ”Systems Technology”, nærmere betegnet elektronisk krigsførelse, og en i fysik.
Hans uddannelser understøtter hans rygte som lidt af en nørd, et rygte han har taget med sig over i efterretningsverdenen.
11.september var en efterretningskatastrofe

Terrorangrebene 11.september 2001 var en katastrofe for det amerikanske efterretningsvæsen som lod til at blive fanget fuldstændig på det forkerte ben.
På det tidspunkt var Alexander chef for hærens efterretningstjeneste med over 10.000 ansatte, og hans reaktion på terrorangrebene var at søge at øge mængden af data som de amerikanske efterretningstjenester havde adgang til. Jo mere information de havde adgang til, jo bedre kunne de afværge det næste terrorangreb, sådan var tankegangen i hvert fald. Her ligger grundlaget for de sager som i de seneste par måneder har forarget pressefolk, politikere og civile rundt om i europæiske hovedstæder.

Den daværende chef for NSA, general Michael Hayden, var dog ironisk nok Alexanders største modstander i hans kamp for data. Hayden ville ikke udlevere den mængde rå data som Alexander krævede udleveret fra NSA til sin efterretningstjeneste. Ironien opstår, fordi Hayden på daværende tidspunkt stod i spidsen for et ulovligt overvågningsprogram af amerikanske statsborgere. Dette program blev inddæmmet af amerikansk lov som følge af afsløringen af programmet, lovgivning som de programmer som Snowdens lækager har afsløret, har opereret indenfor.

Chef for et enormt elektronisk imperium
I 2005 udnævntes Alexander til direktør for NSA af forsvarsminister Donald Rumsfeld, en af Alexanders allierede i kampen for indsamling af større mængder data end hidtil. Samtidig overtog han posten som chef for Central Security Services, en tjeneste hvis formål er at koordinere efterretningsvirksomheder i Pentagons 5 værn, indenfor elektronisk efterretningsvirksomhed.

Som tidligere beskrevet her på Kongressen.com, så oprettedes i 2010 en ny Cyber Command som konsekvens af den øgede trussel fra cyberspace. I artiklen ”Computerkrig er en del af fremtiden” beskrev jeg ansvarsområdet for den nye US Cyber Command, og Alexander blev sat i spidsen af denne kommandostruktur som US Cyber Commands første chef.
Dermed må man sige, at Alexander har formået at placere sig i toppen af et enormt netværk af efterretningstjenester hvis primære formål er elektronisk overvågning.

Et enormt netværk
Det overvågningsprogram som Alexander har skabt i NSA er enormt, uden tvivl. Mange tal er kommet frem i diverse medier i de seneste måneder, men nogle tal kan godt tåle en gentagelse.
Efterretningstjenesten vurderes at overvåge godt og vel 75% af al internet trafik indenfor USA’s grænser, der findes 150 opsamlingspunkter på 6 kontinenter, og ca. 1,6% af al internetdata vurderes at gå gennem NSA’s systemer på enhver given dag (ca. 50% mere end Google). Da Alexander ankom til NSA begyndte man at løbe tør for plads i sine databaser, og derfor måtte man udbygge NSA’s hovedkvarter i Maryland for at kunne bygge nye faciliteter til opsamling af data.
Alexander har på et tidspunkt endda foreslået at NSA skulle have lov at installere overvågningssystemer hos firmaer som havde kontrakter med Pentagon, banker og andre instanser som ansås for essentielle for USA’s økonomi eller national sikkerhed.

Computernørd i spidsen for sin drøm
Som nævnt er Alexander lidt af en tekniknørd. Han har gennem sin karriere i efterretningsverdenen fået stor ros fra sine ansatte for sin forståelse for de tekniske aspekter af den verden han bevæger sig i. Han kan tale fra et ligeværdigt udgangspunkt med sine teknikere, lige så vel som han kan tale med politikere i Washington. Hayden er endda af nogen blevet kaldt en mere politisk dygtig general end David Petraeus, af mange ellers anset for at være en af de politisk dygtigste generaler nogensinde.

Alexander har da også formået at spille rollen som chef for et omfattende elektronisk imperium ganske godt. Da han var chef for hærens efterretningstjeneste overvældede han mange kongresmedlemmer, som kom på besøg. Han havde fået bygget den centrale kommandoafdeling så den lignede kommandobroen på rumskibet USS Enterprise fra Star Trek. Ifølge kilder skulle alle besøgende selvfølgelig have et billede af sig selv i den centralt placerede kaptajn-stol ganske som i Star Trek og forestille sig at de er Jean-Luc Picard. Et yderst simpelt men virksomt middel – kongresmedlemmerne elskede Alexander.

Den mest ensomme mand blandt venner
I de seneste måneder har Keith Alexander så måttet stå på mål for det imperium han har arbejdet hårdt på at opbygge gennem mange år og som nu er ved at blive begrænset. Han har ved talrige kongreshøringer forsvaret og benægtet mange af de beskyldninger som er kommet frem i medierne efter Edward Snowden lækkede de første oplysninger som han har taget med sig fra NSA.

Alexanders drøm har været at de amerikanske efterretningstjenester skulle indsamle så meget data som muligt, for at forebygge det næste terrorangreb. En indsats som han argumenterer hårdt for har været en succes.
Han er dog nu blevet en for stor belastning for Obama-administrationen og symbol på den enorme dataindsamling som NSA har stået for. Derfor blev det i midten af oktober annonceret at Alexander er på vej ud fra sine topposter. Så efter at have skabt sin drøm efter 39 år, er det ved at være tid for Alexander at vågne, og finde sig et nyt arbejde.