Den høje pris for at udfordre verdensmagten

Whistleblowere bliver ved med at dominere de internationale medier. Edward Snowden er kun det seneste eksempel på en række af personer der bliver jaget vildt for at lække oplysninger om deres regeringer. Manden bag organisationen Wikileaks, Julian Assange, viste vejen for folk som Snowden, men mere end seks år efter starten af wikileaks.org, betaler Assange stadig en høj pris for sine mange afsløringer

Af Annemiek Wilson

SYDNEY, AUSTRALIEN: Julian Assange har ydmyget supermagten USA og er blevet kaldt en ”hi-tech terrorist” samt ”enemy combatant” af amerikanske toppolitikere. Uden støtte fra den australske regering og med USA og Sverige i hælene, har den informationsfrihed han kæmper for, gjort australieren til en stærkt eftersøgt mand.

Assange befinder sig nu på den ecuadorianske ambassade i London, hvor han har fået politisk asyl. Lige så snart han sætter foden ud af døren, frygter han at blive udleveret til Sverige og videre til USA, så han har nu boet på ambassaden i lidt over et år.

Droppet af den australske regering
Mange australiere undrer sig over, hvordan sådan en behandling kan lade sig gøre. De forstår ikke, hvorfor den nu tidligere australske premierminister Julia Gillard kunne kalde Assange kriminel, på trods af, at han fortsat ikke er dømt for noget. Desuden fandt en undersøgelse, foretaget af det australske politis efterretningstjeneste ud af, at han ikke havde brudt nogle love i Australien.

For blot en måned siden sagde den australske udenrigsminister, Bob Carr, at Australien ikke længere vil bekymre sig over Assange, fordi hans sag ”ikke påvirker australske interesser.” Dette gør Antony Loewenstein vred. Han er uafhængig journalist, en af Australiens førende Wikileaks eksperter og har dækket gruppen siden den blev grundlagt i 2006.

“Mange australiere føler at regeringen er forpligtede til at beskytte australske statsborgere og deres rettigheder. Men næsten alle politikere, både i Labour partiet og de Liberale, har så godt som droppet Assange, og det er et fundamentalt brud på hans rettigheder som australsk statsborger,” siger Loewenstein.

Hvis Washington siger hop, spørger Australien, hvor højt?
Loewenstein forklarer at for at forstå Australiens behandling af Assange, må man have kendskab til forholdet mellem Australien og USA. Den australske regeringen har bakket stærkt op om USA i flere årtier nu, og betragter amerikanerne som deres vigtigste allierede. I den såkaldte ´Cablegate´ skandale offentligjorde Wikileaks tusindvis af hemmelige dokumenter der indeholdte politiske kommunikationer med verdensomspændende rækkevide:
“Gillard og Labour regeringen var rystet og pinlige over de ‘cables’ offentliggjort af Wikileaks. Der var en del dokumenter fra Canberra der viste Labour politikernes tendens til at adlyde USA’s mindste vink. For mig, er det den hovedsagelige grund til at USA og Australien er så villige til at dæmonisere og retsforfølge Assange.”

Tom Morton, direktør for Det Australske Center for Undersøgende Journalistik tvivler heller ikke på at forholdet mellem Australien og USA er hovedårsagen til Assanges behandling:
”Der er ingen tvivl om at USA havde noget at sige i det her, og der er heller ingen tvivl om at regeringen ikke har givet Assange den slags støtte som han er berettiget til som australsk statsborger.”

Wikileaks er et vigtigt fænomen
Ligegyldigt om man synes at whistleblowere er forrædere eller helte, har Wikileaks været med til at udfordre og forandre journalistik. Tom Morton forklarer at organisationen har ”udfordret det monopol journalister havde på adgang til kilder, og det er meget vigtigt som en del at et større fænomen, der omdefinerer forholdet mellem journalister og offentligheden.” Wikileaks har været en del af en større trend der agitere for mere åbenhed og adgang til information, et emne meget omtalt i Australien.

Landet har i lang tid været kritiseret af borgere og journalister for ikke at have et særligt gennemsigtigt eller åbent system. Der er sket en del ændringer gennem de sidste 30 år, heriblandt en ´Freedom of Information (FOI)´ lov, som giver borger ret til at søge om adgang til dokumenter fra næsten alle ministerier og departementer i den australske regering. Til trods for det, er der stadig markante problemer med FOI processen og vil man have adgang til følsom information, kan sagsbehandling vare mere end et år.

Som et resultat af denne uigennemsigtighed, har tre australske freelance journalister forsøgt at tage sagen i egen hånd. De har lanceret en hjemmeside som skaber let adgang til dokumenter løsladt af Ministeriet for Immigration i Australien. Ministeriet har flere gange været anklaget for at misbehandle asyl ansøgere og andre fængslet i Australiens ´Immigration Detention Centrer.´ Grundlæggerne af hjemmesiden, Detention Logs, Paul Farrell, Lawrence Bull og Luke Bacon har gennem flere år dækket sagen og brugt FOI loven til at offentliggøre behandlingen af asyl ansøgerne. Både Morton og Loewenstein beskriver deres initiativ som et vigtigt skridt mod større gennemsigtighed i den australske offentlige sektor.

Kampen for mere transparens er et globalt anliggende. Nogle steder i en større grad end andre, men sagen forbliver at der stadig sker overraskende meget uden for den offentlige viden, i regeringer verden rundt. For Antony Loewenstein fortæller Australiens behandling af Julian Assange meget om den nuværende attitude over for whistleblowere og større gennemsigtighed:
”Når du ydmyger en stormagt, vil den magt finde dig, og lukke munden på dig, med håb om at det forhindrer andre i at gøre det samme,” siger Loewenstein.

Annemiek Wilson er uddannet journalist fra University of Montana med speciale i international historie. Har tidligere arbejdet som studievært på KBGA Radio og som tv-reporter for KPAX-TV i Missoula, Montana og dækker nu amerikansk politik og samfundsforhold for Kongressen.com