Den californiske sol brænder stærkere end nogensinde før

Tørken i Californien har nu været i flere år. Der er steder i Californien, som aldrig har været tørrere end nu. Samtidig er man i disse dage vidne til omfattende skovbrande, som de californiske brandmænd har yderst svært ved at få bugt med. Tørken er et kæmpe problem for Californien. Et problem som skal løses. Spørgsmålet er hvordan. Og om man kan.

I Californien har man klimaforandringerne tæt inde på livet. Det har man haft længe. Allerede dengang actionhelten Arnold Schwarzenegger var delstatens guvernør, fik man at mærke, at klimaforandringer og Californien skulle have en fremtid sammen. Dengang blev Californien på politisk plan gjort til en af de mest klimabevidste stater i USA. Der blev eksempelvis indført grænseværdier for bilers CO2 udledning, som var væsentligt lavere end i andre amerikanske stater. Og generelt brugte ’The Governator’ meget af sin politiske energi på at forsøge at brænde igennem med et stærkt klimapolitisk budskab.

Klimaforandringer i Californien er dog ikke længere primært et politisk emne, som findes på en af de bageste sider i erindringsblokken. Man har i de seneste år, og nu i endnu højere grad end før, fået konsekvenserne af klimaforandringerne helt ind på livet. For Californien har i de seneste fire år oplevet en særdeles slem tørke, som ikke set sin lige tidligere. Det er mere tørt, end dengang støvstormene hærgede i store dele af Midtvesten i 1930erne. Faktisk har der i Californien, siden man begyndte at lave målinger for 120 år siden, aldrig været tørke i det omfang, man oplever nu. Men prøv så lige at tilføje et ekstra nul. For via analyser af årringe i californiske træer har forskere fra blandt andre University of Minnesota påvist, at tørken i Californien er den mest ekstreme i området i 1.200 år.

Findes der en politisk løsning på tørken?
I disse dage mærker man flere steder i Californien, hvad massiv tørke kan få af betydning. Store skovområder i Californien står nemlig i brand, og flere af brandene har nu varet i mere end en uge. Brandmændene har desværre slet ikke fået flammerne under kontrol endnu. Og brandene er kommet mere end tæt på. Flere byer er blevet omsluttet af flammerne, og mange bygninger er brændt til ugenkendelighed. Efter en uge med disse store skovbrande er der stadig ikke udsigt til hjælp fra oven. Vejrudsigten melder på ingen måde om, at den Californiske tørke er på vej på retur. Selvom der faktisk faldt en smule regn tidligere på ugen, var det slet ikke i et omfang, som fik bugt med hverken flammerne eller tørken.

Hvad gør man fra politisk hånd, når man står med så omfattende ødelæggelser? Der er ikke meget andet man kan gøre end at erklære undtagelsestilstand, og håbe på at brandmænd og regnvejr får bugt med flammerne hurtigt. Men regnen lader vente på sig. Og har gjort det længe. Blandt andet derfor er vandreserverne i Californien efterhånden så udtømte, at guvernøren Jerry Brown blev nødt til at skride til handling tidligere i år. Jerry Brown, som tidligere har forsøgt at blive præsidentkandidat for demokraterne, men måtte se sig slået af Bill Clinton, indførte for første gang nogensinde restriktioner på delstatens vandforbrug. Særligt fik private husstande at vide, at der skulle spares på vandet. Blandt andet ved at lade græsplæner gå fra at være grønne og friske til brune og visne. Samlet set var målet en vandbesparelse på 25 procent. Dette er mål er ellerede nået. Og mere til. For i juni var vandforbruget i Californien nedbragt med 27 procent, mens man i juli havde et forbrug, som var 31 procent lavere end da Brown udstedte sit dekret om vandbesparelse 1. april i år. Folk i Californien ser dermed ud til at have accepteret visne for- og baghaver i kampen mod tørken.

Der er ingen tvivl om, at der skal gøres noget for at komme tørken til livs. Og delstatens indbyggere og guvernør har allerede gjort noget. Men kan der gøres mere? Det er selvfølgelig svært at sige. For store dele af tørkeproblemet er slet ikke noget, man som delstat kan gøre noget ved. Og slet ikke når man allerede står midt i problemet. Selvom det er svært at påvise at klimaforandringer bærer skylden for tørken, er det samtidig svært ikke at drage den parallel. For 2014 blev det varmeste år i Californien i 120 år. Det samme gjorde sig gældende for resten af verden. Og hvis prognoserne holder stik, vil 2015 slå 2014 af pinden som det hidtil varmeste år. Både i Californien og på resten af kloden.

Mønstret mellem den californiske tørke og klimaforandringer er derfor let at få øje på. Det manglende snedække i bjergkæden i det østlige Californien, Sierra Nevada, er også let at få øje på. Sneen fra disse bjerge står normalt for en tredjedel af Californiens ferskvand. Smeltevandet fra bjergkæden må derfor siges at være fuldkommen essentiel for delstaten. Men grundet manglende nedbør og høje temperaturer var mængden af sne i sidste sæson på det laveste niveau i 500 år.

Landbruget er både gerningsmand og offer
Klimaforandringer er dog ikke eneste grund til den historiske tørke i USA’s folkerigeste delstat. For sideløbende med at klimaet er blevet varmere og mere tørt, har det californiske landbrug ikke skruet ned for sit vandforbrug. Og Browns dekret har da heller ikke givet landbruget besked på at spare på vandet. Formentlig fordi det givetvis vil medføre store tab i landbrugets indtjening. Derfor er det særdeles usikkert, hvorvidt vandbesparelser i landbruget er en vej man tør gå. Også selvom tørken fortsætter.

Der bruges enorme mængder vand til produktion af fødevarer. Især mandelproduktionen i Californien er blevet gjort til syndebuk for, at tørken har nået det ekstreme niveau man ser nu. De fleste vil formentlig betegne en mandel som tør og ikke saftig. Derfor er det er svært at forestille sig, at der i Californien bliver brugt fire liter vand til at producere en enkelt mandel. Californien står for produktionen af mere end 80 procent af verdens mandler. Med den enorme mængde mandler skal der derfor bruges tilsvarende enorme mængder vand. Selvom mandelproducerende landmænd længe har fået skylden for at forværre tørken, skal man dog nok i højere grad tale om det californiske landbrug som helhed. For forskellen på hvor meget vand mandler og andre afgrøder i Californien har brug for er faktisk ikke stor. Størstedelen af Californiens landbrug er derfor medgerningsmænd til at fastholde den tørke, som har slået alle tidligere rekorder.

Samtidig er landbruget dog også offer for tørken. For den manglende vand er selvsagt et stort problem for dyrkningen af de californiske afgrøder. Barack Obama har sendt et par hunderede millioner dollars til at komme landbruget i Californien til undsætning, men det har blot været en dråbe i en meget tør vandsilo. Flere landbrug har været nødt til at reducere det opdyrkede areal, mens andre landmænd ikke har haft råd til at betale de stigende priser på vand til deres afgrøder.

Landbruget må siges at være en nøgle til at forbedre tørkeproblemet. Men det er langtfra sikkert at den nøgle bliver brugt. Og den nøgle vil ikke kunne løse, blot forbedre, problemet. For hvad kan man egentlig stille op imod en tørke, som primært er forårsaget af manglende nedbør og høje temperaturer som følge af klimaforandringer? Vandbesparelser i Californien er ganske givet blot kortsigtet brandslukning af et langsigtet problem. Det hjælper på problemet nu og her. Men det løser ikke problemet. Løsningen på tørken er regn. Derfor kan man, som de californiske brandmænd givetvis gør, blot krydse fingrene og håbe på, at der kommer regn. Meget regn. Snart.