Demokraterne går i krig: Senatshøringerne af Brett Kavanaugh starter i kaos

Tirsdag begyndte senatshøringerne af Trumps nominerede til Højesteretten, Brett Kavanaugh. Og hvilken start. Under højlydte protester fra aktivister og gentagende anmodninger om udsættelse fra de demokratiske senatorer, blev høringernes første dag præget af kaos. Det er nu helt tydeligt, at venstrefløjen er klar til åben krig mod Republikanerne for at stoppe Kavanaughs kandidatur til USA’s øverste domstol.

Af Marie Apitz

“Det her er noget, som jeg aldrig før har oplevet igennem 15 tidligere højesteretsnomineringer.” Formanden for Senatets juridiske komité, den republikanske senator Chuck Grassley, var tydeligt vred og forbløffet, da han hævede stemmen under senatshøringerne af Brett Kavanaugh. Som det længst siddende republikanske medlem af det amerikanske Senat har Grassley mange års erfaring med høringer af nominerede til den amerikanske Højesteret. Men aldrig før har han skulle håndtere en situation, som den der udspillede sig tirsdag eftermiddag i Senatets juridiske komité.

I noget, der bedst kan betegnes som komplet kaos, skiftedes demokratiske senatorer og aktivister fra liberale interesseorganisationer til at skabe røre under den første høringsdag. De demokratiske senatorers fælles front var tydelig helt fra begyndelsen. Da Grassley kaldte til ro i salen og begyndte sin indledende tale til støtte for Kavanaugh, blev han med det samme afbrudt af den demokratiske senator fra Californien, Kamala Harris. Insisterende og næsten råbende talte hun i munden på Grassley, indtil hendes anmodning blev hørt, hvilket førte til højlydt jubel blandt mange af tilhørerne i salen.

Harris krævede en udsættelse af høringerne, fordi titusindvis af relevante dokumenter om Kavanaugh først var blevet gjort tilgængelige i mandags – altså dagen inden høringerne. Harris argumenterede, at der ikke var afsat tid nok til, at senatorerne i den juridiske komité kunne gennemgå dokumenterne, og dermed udføre deres arbejde ordentligt. Hendes anmodning blev bakket op af en række demokratiske senatorer, der på skift tog ordet, hvilket førte til flere afbrydelser af komitéens formand. Da Grassley endelig kom til orde, afviste han anmodningen med begrundelsen, at de republikanske senatorers medarbejdere havde formået gennemgå de 42.000 dokumenter, siden de var blevet gjort tilgængelige dagen forinden. Grassley konkluderede afsluttende, at “det er ikke et grundlag for udsættelse.”

Men her stoppede protesterne ikke. Blandt tilhørerne sad en række aktivister fra liberale interesseorganisationer, heriblandt repræsentanter fra gruppen bag Women’s March, der især frygter Kavanaughs konservative, juridiske holdninger til abort- og ligestillingsspørgsmål. Én efter én råbte de deres protester mod Kavanaugh højt, mens vagter halede dem ud af salen. Deres højlydte tilstedeværelse var et tydeligt chok for både republikanske og demokratiske senatorer, der flere gange blev slået ud af kurs, når de talte. I et øjeblik med ro i salen fortsatte Grassley dog ufortrødent sin indledende tale, men blev hurtigt afbrudt igen.

De demokratiske senatorer forsøgte sig nemlig med en ny taktik. På trods af, at senatorerne aldrig før har modtaget så mange dokumenter om en højesteretsnomineret, så dækker disse, ifølge Demokraterne, blot cirka 10-15 % af alt materiale, der findes om Kavanaughs professionelle virke. Dokumenter fra 35 måneder af hans tid som personaleansvarlig i George Bush’ Hvide Hus er blevet mørklagt, på trods af, at en række demokratiske senatorer gentagende gange har anmodet om at få adgang til dem. Mørklægningen er sket med argumentet om “executive privilege” (præsidentielt privilegie) – et andet ord for, at Det Hvide Hus har fortrolighedsstemplet dokumenterne, fordi de omhandler en præsidents virke.

Det argument ville Demokraterne dog ikke finde sig i til tirsdagens høring. I Kavanaughs tid i Bushadministrationen blev der nemlig taget beslutninger om mulig lovgivning om blandt andet abort, ligestilling, krigsfanger, tortur og ikke mindst udvidelse af præsidentens magtbeføjelser. Demokraterne mener, at Kavanaughs holdning til disse emner både er i komitéens og offentlighedens interesse, når der skal tages beslutning om hans kandidatur til Højesteretten. Derfor skiftedes de endnu en gang til at kræve høringerne udsat, og refererede blandt andet til en lignende situation i 1980’erne, hvor Republikanere og Demokrater succesfuldt stod sammen mod Ronald Reagans krav om at fortrolighedsstemple materiale om den dengang højesteretsnominerede William Rehnquist.

Den republikanske formand, Grassley, så efterhånden mere og mere frustreret ud, og han hævede flere gange stemmen og spurgte om Demokraterne snart var færdige med deres protester og anmodninger. Til sidst valgte han, synligt frustreret, at fortsætte sin indledende tale og sætte gang i de sædvanlige procedurer, hvor hver senator i komitéen får ti minutter til at udtale sig om højesteretskandidaten. De højlydte protester fra tilhørerne fortsatte, mens Grassley ihærdigt gennemførte sin tale og overlod ordet til de øvrige senatorer i komitéen.

Her markerede de demokratiske senatorer endnu engang, at høringsdatoen fejlagtigt var blevet fremskyndet af Republikanerne, og opfordrede derfor Kavanaugh til selv at kræve dokumenterne fra sin tid i Det Hvide Hus offentliggjort. Den demokratiske senator Dick Durbin sagde blandt andet;

“Hvis du stoler på det amerikanske folk, vil det stole på dig… For nationens skyld, for forfatningens skyld. Træd frem. Bed komitéen om udsættelse, indtil alle dokumenter er blevet gjort tilgængelig for komitéen”.

Den demokratiske senator Kamala Harris istemte; ”Dommer Kavanaugh, da du og jeg mødtes på mit kontor, sagde du, angående juridiske beslutninger, at forhastede beslutninger ofte er dårlige beslutninger. Jeg er enig,” og hun tilføjede; ”Jeg er bekymret for, at din loyalitet vil ligge hos præsidenten som udnævnte dig og ikke hos den amerikanske forfatning… Det amerikanske folk fortjener bedre.”

Kaos, afbrydelser og skarpe udtalelser prægede altså Republikanernes forsøg på, at sætte scenen for Kavanaugh, der fra i morgen skal udspørges af komitéens medlemmer. Hele situationen, der udspillede sig tirsdag eftermiddag virkede håbløs. Dagens hovedperson, Kavanaugh, forholdt sig dog rolig og fattet, – omend med et mere og mere anstrengt ansigtsudtryk, mens han så den traditionsrige og respektindgydende komité blive forvandlet til et cirkus af tilråb og afbrydelser.

Det var en hidtil uset og uhørt situation, der udspillede sig foran ham. Til tider blev stemningen i salen decideret pinlig. Som da den demokratiske senator Richard Blumenthal indgik i en tåkrummende ordstrid med komitéens formand, Grassley. I sin ti minutters taletid bad Blumenthal Grassley citere, hvor i komitéens regelbog der står, at man ikke kan anmode om en afstemning om at stoppe en højesteretshøring. Grassley bad i stedet Blumenthal om, at fortælle, hvor der stod, at man kan lave sådan en anmodning. Imens begyndte de høje tilråb i salen igen.

På trods af diskussionernes barnlige karakter og de voldsomme udfald fra tilhørerne i salen, så er tirsdagens hændelser alligevel ikke så overraskende. De tydeliggør blot den stadig dybere kløft, der skiller de to partier i Kongressen. De er en udløsning af flere års indebrændte frustrationer over partiernes politiske gidseltagning af mærkesager – særligt højesteretsnomineringer. Samtidig så viser situationen dog også noget andet, og måske endda mere overraskende. Den tegner nemlig billedet af et stærkt sammenhold i det demokratiske parti, der normalt har meget svært ved at samle sig i fælles front. I månederne, der har ledt op til høringerne, har der faktisk været stor debat om, hvorvidt Demokraterne overhovedet ville kunne finde sammen mod Trumps konservative kandidat til Højesteretten. Efter den første høringsdag er der ingen tvivl. Demokraterne er klar til krig. Spørgsmålet er, om det snævre republikanske flertal i Senatet vil kunne modstå den fornyede og kampklare demokratiske front.