De utilpassede og de uledsagede

Mens byen Ferguson, St. Louis, og de amerikanske sydstater lige nu oplever nogle af de voldsomste racerelaterede optøjer efter nedskydningen af den afroamerikanske, 18-årige Michael Brown, sidder titusinder af uledsagede børn fra de latinamerikanske lande, ikke langt fra optøjerne og modtager humanitær, akut støtte på overfyldte asylcentre.

De to rædselsvækkende scenarier har måske ikke ved første øjekast relation til hinanden, men tager man pulsen på den øgede økonomiske ulighed i kølvandet på finanskrisen, finder man hårrejsende tal, der anslår at andelen af amerikanske børn, der lever i fattigdom, steg fra 18 % i 2007 til 21,8 % i 2012. Samtidig er den samlede langtidsledighed for hele befolkningen den værste i 13 år siden 2000. (tallene er baseret på rapport fra Stanford centre of poverty and unequality, 2014) Dette viser med al tydelighed at både fattigdom blandt ”nye” og ”gamle” amerikanere og deres fremtidsudsigter er en bombe under det amerikanske samfund. I Ferguson er et stort flertal af de unge uden job eller uddannelse. Marginalisering og oplevelsen af uretfærdighed blandt unge og børn, der allerede er sakket bagud på uddannelse i forhold til jævnaldrende fra middelklassen, inden de går ud af børnehaven, øger ikke chancerne for, at amerikanerne som helhed er parate til at modtage flere stigmatiserede og fattige unge fra Latinamerika.

På trods af, at recessionen har ramt amerikanerne bredt, er de utilpassede unge i Ferguson og de uledsagede latinobørn billedet på en problemstilling, som ligger fjernt fra den almindelige amerikaners dagligdag. Der er nemlig langt fra et almindeligt middelklasseliv til de økonomiske og sociale problemer som en stor andel af de bosiddende afroamerikanere og de ”nye” latinamerikanske immigranter hver dag må kæmpe med. En indkomstkløft mellem rig og fattig, for få investeringer i uddannelse og sundhed for de fattigste, har siden finanskrisen skabt en ny generation af ofre, der får umådeligt svært ved at få et velbetalt job og et sundt liv.

Når unge, afroamerikanske mænd med rette føler sig uretfærdigt behandlet af politiet og retter deres vrede mod ordensmagten efter en række nedskydninger af unge sorte mænd på vej op af den sociale rangstie, giver det anledning til at drage paralleller til de mange mindreårige latinamerikaner der, hvis de får lov til at blive i USA, kan få mere end svært ved at arbejde sig ud af fattigdom og frem til et middelklasseliv.

Bølge af uledsagede immigranter
Der er her tale om to forløb, der er ved at løbe af sporet. En bølge af uledsagede immigranter, der krydser den amerikanske grænse og utilpassede unge, som ikke har de store håb for, at det amerikanske samfund kan tage fat i de rette sociale og uddannelsesmæssige tiltag, der kan give dem arbejde eller uddannelse. Kulminationen på immigrationsproblemet fik for nylig Obama til at tage til Texas for at se på situationen.

En ny bølge af omkring 52.000 uledsagede mindreårige er på forholdsvis kort tid dukket op langs den sydlige, amerikanske grænse. Det har medført spændinger og mistro over for de nye udefrakommende, i et samfund, der som bekendt er formet af immigranter. Private vagtværn dukker op over alt i de små lokalsamfund, hvor menneskesmuglere dumper uledsagede børn og andre ofre for de korrumperede samfund i opløsning mod syd. Immigrationspresset på de sydlige grænser har åbenlyst sit udspring i de voldsomme narko- og fattigdomsproblemer, der hærger Mexico og andre latinamerikanske lande, men USA har tidligere haft en blind tiltro til at de kunne lovgive sig ud af menneskesmugleri.

Præsident Obama bad i juli måned kongressen om 4 mia. $ for at udbedre situationen – ikke mindst for de mange børn og unge, der udgør den største ”humanitære katastrofe”, som præsidenten udtalte det.

Forventet republikansk blokade
Republikanerne har forventeligt blokeret for den akutte krisepakke til de nye immigranter og beskylder samtidig Obama for at vende ryggen til problemet. Men republikanerne ser ud til at have glemt, at problemet startede langt før Obamas tid. I 2008 fik menneskesmuglere øjnene op for et nyt marked, da Præsident George W. Bush med kongressens accept vedtog en lov, der gav netop børn uden ledsagere midlertidig opholdstilladelse i USA.

Den skulle egentlig have dæmmet op for menneskesmugling, men havde den stik modsatte effekt. Menneskesmuglere fik et nyt lukrativt marked, hvor desperate forældre i lande som Honduras, El Salvador eller Guatemala kunne få garanti for, at deres børn ikke ville blive hjemsendt med det samme, men i stedet blive sendt i pleje hos pårørende i USA.

I et valgår som 2014 lader det dog til, at republikanerne hellere end gerne fremstiller præsidenten som den svage beslutningstager over for illegal immigration – på trods af, at det ville være mere hensigtsmæssigt at arbejde på at omstøde loven fra 2008. Men frem til midtvejsvalget, vil republikanerne givetvis tiltrække flere stemmer på at lade som om de ikke forstår den virkelige problemstilling. Alt imens vil demokraterne være bange for at støde de favorable latino-stemmer fra sig.

Politiske slagsmål
Lige nu virker stemmefiskeriet absurd i en situation med akut behov for tag over hovedet, juridisk bistand til de uledsagede børn og behovet for nye grænsepatruljetiltag, hvis uroen i lokalsamfundene langs grænsen ikke skal udløse mere vrede, utilsigtet selvtægt og politisk ekstremisme blandt lokalbefolkningen. Et opråb fra flere førende socialpolitiske forskere om akut behov for stort anlagte reformer, der ikke er tænkt som lappeløsninger, men som virkelig er sat i værk for at vinde krigen mod fattigdom i USA er kærkommen. Måske kan den amerikanske krig mod fattigdom endda få afsmittende effekt uden for landets grænser og bidrage til en gryende vækst og jobskabelse på det amerikanske marked. Tiden frem mod midtvejsvalgene må vise, hvilke nye politiske slagsmål, der måtte stå i vejen for at hjælpe børn og unge på randen af sammenbrud.