DACA er et langt mere ømtåleligt emne end muren langs den mexicanske grænse. Og udstiller fløjkrigen i det republikanske parti, som i sin tid var grunden til Trumps primærvalgssucces.
Washington D.C. – Valguruen Nate Silver har en finurlig teori: 70 procent af win-win situationer er i realiteten lose-lose.
Med sin beslutning om at udfase DACA har præsidenten ikke tilfredsstillet nogen, aktiveret en bølge af modstand fra aktivister, inviteret et søgsmål fra 15 delstater samt D.C., smidt endnu en politisk håndgranat i skødet på sit partis lederskab i Kongressen og så godt som sikret sig, at de unge immigranter kommer til at være et omdrejningspunkt i midtvejsvalget i 2018.
I sit forsøg på at balancere sine anti-indvandrer løfter til højrefløjen og udtalelser om, at han har et stort hjerte, og at DREAMers ikke havde noget at bekymre sig om, holdt han rattet lige og braste ind i enden af et T-kryds. Kun 29 procent støtter hans beslutning om at tilbagerulle DACA ifølge den seneste YouGov meningsmåling.
Venstrefløjen udstillede ham som ondskabsfuld. Højrefløjen? Se dette tweet fra en af hans største støtter:
Possible 2020 slogan: “I broke my promises, betrayed my friends & used my office to help my family, but, hey — at least I’m not Hillary!” https://t.co/pz3LxfVgFI
— Ann Coulter (@AnnCoulter) September 6, 2017
For at være fair, præsidenten havde en presserende deadline den 5. september, om hvorvidt de 800.000 såkaldte DREAMers kunne fortsætte med at arbejde og være beskyttet fra deportation. Uden handling ville en håndfuld republikanske attorneys general sagsøge administrationen, og Jeff Sessions justitsministerium havde intet ønske om at forsvare DACA programmet i retssystemet.
Men om han blev tvunget til det eller ej. Trump og republikanerne befinder sig i en politisk blindgyde. De fleste veje fører bagud, det bedste udfald er stilstand.
På kort sigt udstiller det de interne fløjkrige i the Grand Old Party på et af de allersværeste områder.
Immigration var en af de primære årsager til, at Trump uventet kunne vinde nomineringen sidste år. Af de republikanske primærvalgsvælgere, der havde immigration som deres vigtigste emne på dagsordenen, vandt Trump 60 procent af stemmerne. Han lå omkring midt 30’erne blandt alle andre vælgere.
Da republikanerne forsøgte at gennemføre immigrationsreform i 2013 kostede det deres medlemmer dyrt. Der var en klar forbindelse mellem en pro-immigrations holdning, og republikanske medlemmers præstation i det efterfølgende primærvalg.
Det mest infamøse eksempel skete i Virginias syvende distrikt, hvor nummer to i Huset Eric Cantor chokerende tabte til den ukendte universitetsprofessor David Brat.
Desuden er republikanerne i Kongressen spredt ideologisk over immigration. Der er i øjeblikket tre forskellige republikanske lovforslag vedrørende DACA, men ingen af dem har overvældende støtte internt i partiet. Der er til gengæld et flertal i både Senatet og Huset. Alle demokraterne ville stemme for en lov, der beskytter DREAMers, hvilket gør det tæt på umuligt for både Mitch McConnell og Paul Ryan at give lovforslagene en afstemning.
Teoretisk kunne republikanerne samle sig om et af forslagene. Her er manglen på lederskab fra Det Hvide Hus en betydelig faktor.
Normalt kan Det Hvide Hus udstikke en retning, sende signaler til partiets vælgere om, at det er okay at støtte en lov og presse politikere til at makke ret.
Men så længe der ikke er en plan eller en klar retning fra Trump, er der ikke stor sandsynlighed for at få republikanerne til at samle sig. Ifølge meningsmålingerne er medlemmerne og lederskabet langt mindre populære blandt republikanske vælgere end Trump. Siden immigration er så ømtåleligt, og givet at Trump er kendt for at se sig sur på medlemmer af hans eget parti, er det svært at se, hvilke incitamenter de skulle have for at støtte noget så kontroversielt som immigration med et primærvalg lige rundt om hjørnet.
DACA bliver kun sværere for republikanerne, når du bevæger dig til det nationale miljø. DREAMers er et ekstremt populært emne blandt den største del af befolkningen. 58 procent af den amerikanske befolkning er for lovgivning, der tillader dem at blive og eventuelt have en vej til at blive statsborgere. Det er populært blandt både demokrater, independents OG republikanere.
Det gør det kun sværere, at Trump ikke aner, hvad han vil. Hans justitsminister siger noget andet, end præsidenten gør. Medlemmer af administrationen udtrykte bekymring for, om Trump forstod alle detaljerne i at udfase programmet, og at han ville skifte holdning, når han indså, hvad han havde gjort. Trump tweetede blot få timer senere efter hans beslutning, at han ville vende tilbage til DACA, hvis Kongressen ikke kunne finde en løsning. Art of the Deal foreslår ikke, at du kalder dit eget bluff få timer efter, du har givet det.
Og det ligner ikke, at Trump forstår konsekvenserne af, hvad han har gjort. Han kan ikke bare vende tilbage til emnet om seks måneder. Til den tid vil der allerede være DACA-modtagere, der har mistet deres tilladelse. Det vil skabe et bureaukratisk mareridt.
Oppositionen er allerede blevet aktiveret. Immigrationsgrupperne er godt organiserede og vil blive ved med at demonstrere og skabe opmærksomhed.
Min kollega Ask Bo Larsen bemærkede i går, at liberale CEOs fra Silicon Valley som Apples Tim Cook ikke rykker meget blandt Trump-vælgere. Men de kan være med til at skabe dramatik. Og andre virksomheder som Microsoft har allerede været ude og sige, at hvis Trump-administrationen prøver at deportere DREAMers fra Microsoft ”er de nødt til at gå igennem os”.
Desuden er støtten langt bredere end det. Du har den traditionelle støtte fra hele venstrefløjen såsom universiteter og fagforeninger, men interessegrupper der normalt støtter republikanere lægger pres fra begge sider. Den amerikanske arbejdsgiverforening Chamber of Commerce er imod Trumps handling på DACA. Det samme er mange fra religiøse organisationer, hvis støtte Trump ellers har kunne regne med indtil nu.
DACA-modtagerne er også politisk sympatiske, gode eksempler på succes for indvandrere, og ideelle historier for medierne. De er medlemmer af militæret. De betaler skat, de har ren straffeattest, de var alle små børn, der blev bragt til USA ulovligt af deres forældre (deres median-alder var seks år). 59 procent har søskende, der er amerikanske statsborgere. Ni ud af ti har et arbejde. Syv ud af ti har eller er i gang med en universitetsuddannelse eller højere uddannelse.
Er det muligt at få en bred immigrationsreform, hvor DACA-modtagerne bliver en del af en større lovpakke, der for eksempel inkluderer Mexico-muren? Demokrater har ikke megen grund til at samarbejde. Krisen er forskyldt at Trump, og republikanerne har ikke vist, at de har en løsning. Hvorfor gå til forhandlingsbordet og risikere intern uenighed, hvis du ikke har et forslag at tage stilling til?
Desuden forhandler demokraterne med en præsident, der er ekstremt upopulær, og som din egen base ikke kan fordrage. Og nårh ja, immigrationsreform har ikke kunnet lade sig gøre i dette århundrede.
Det efterlader to scenarier, som begge virker til at være lige dårlige for republikanerne.
Hvis de får en lov igennem, der kun håndtere DACA-modtagere vil det skabe vrede blandt anti-immigrations-fløjen i partiet, som de er afhængig af i midtvejsvalget. Medlemmer vil blive udfordret i primærvalgene. Det vil efter alt at dømme føre til svagere kandidater, der gør det mere sandsynligt for demokraterne at vinde pladser. Se for eksempel Arizona, hvor Kelli Ward udfordrer Jeff Flake.
Hvis de ikke formår at gennemføre en lov vil det medføre stribevis af deportationer. I 2018 udløber mere end 275.000 DACA-tilladelser. Familier kommer til at blive revet fra hinanden. Der er for eksempel 200.000 børn, amerikanske statsborgere vel at mærke, hvis forældre er DACA-modtagere. Der vil være demonstrationer og forøget aktivisme. Det kan øge stemmedeltagelsen blandt Latino-vælgere markant. Ifølge tænketankene Cato og CAP vil det koste delstaterne milliarder af dollars i økonomisk aktivitet. Og hvad gør Trump, hvis han får smidt sorteper tilbage? Agerer rationelt uden at skyde skylden på Ryan og McConnell? Næppe.
Det sidste scenarie kunne være paradoksalt være det bedste for GOP. Demokraterne løber en risiko ved at gøre valget fokuseret på immigration. Kulturelle emner, der har race som en dimension aktiverer hvid identitet. Det kan forværre deres egne chancer i midtvejsvalget, hvor de er nødt til at vinde nogle af de infamøse Obama-Trump-vælgere, der særligt bliver drevet til højre af indvandrer/racedebatten, tilbage. Det kan også skabe en modreaktion og aktivere den republikanske base. Det forventes, at de er mere besværlige at få til stemmeurnerne, og demokraterne har ingen interesse i at gøre dem vrede.
Men DACA er også økonomisk og langt mindre sprængfarligt end for bare syv år siden. Se bare på den demokratiske senator Jon Tester, der var en af de fem demokrater, der stemte imod et lignende DACA-forslag i 2010. I dag støtter han lovgivningen.
Og når alt kommer til alt er Trump stadig voldsomt upopulær, han har ikke vedtaget betydningsfulde love, og der er ikke gode udsigter for hverken sundhedsreform, skattereform eller en aftale om infrastruktur. Russer-affæren lurer. Naturkatastroferne Harvey og Irma har givet ekstra arbejde til en allerede presset agenda på Capitol Hill. I skrivende stund ligner det, at vi er på vej mod ekstrem aktivitet omkring jul med gældsloft, budget og immigration.
Præsident Trump har i bedste fald hældt endnu en spand møtrikker og skruer ned i sit partis motor. I værste fald har han brudt et af sine mest prominente valgløfter og yderligere skadet sit forhold til begge partier i Kongressen.
You must be logged in to post a comment Login