D-Dag – Begyndelsen på ”The Great Crusade”

I dag for 70 år siden, gik den allierede ekspeditionsstyrke i land på strandene i Normandiet. Det signalerede begyndelsen på de allieredes befrielse af Vesteuropa, og marchen mod Tyskland. Denne dag var en af de helt særlige dage i historien, og en dag hvor den generation af unge mænd levede op til den betegnelse de senere har fået: ”The Greatest Generation”.

Det var den største landgangsoperation nogensinde, med lige under 7000 skibe og i løbet af dagen gik omkring 160.000 mand i land i Normandiet. I alt stod over 3 millioner mand klar i England til at blive fragtet over den Engelske Kanal.
Før invasionen havde de Allierede luftstyrker bombet tysk infrastruktur, tysk industri, tyske byer og tyske hærenheder i både Normandiet, Belgien og Holland. Tusinder af togter havde hamret løs på de tyske enheder, og sikret total allieret dominans i luften over Europa.
Man havde gjort alt, hvad man mente kunne gøres for at sikre et godt resultat, men til sidst var det op til en enkelt mand at beslutte hvornår invasionen skulle finde sted – general Dwight D. Eisenhower. Han alene sad med ansvaret for at sætte den kæmpemæssige maskine i bevægelse.

Gennembrydningen af Atlantmuren
Invasionen af Europa var et kæmpe projekt som krævede enorm planlægning på begge sider af fronten. Tyskerne brugte enorme ressourcer til at befæste kystlinjen fra Danmark (de bunkers vi finder langs den jyske vestkyst var del af dette fæstningsværk) til den fransk nordkyst. Tusindvis af arbejdere blev tvangsudskrevet fra de besatte lande, og det tyske militær udtænkte utallige mere eller mindre ubehagelige måder at forhindre allierede soldater i at gå i land på det europæiske kontinent via Frankrig.

Invasionen var planlagt til den 5. juni, og flere dage før blev de første tropper sat på skibene som skulle bringe dem til Frankrig. Der var simpelthen ikke plads i havnene rundt om i det sydlige England, til at alle kunne komme ombord tættere på invasionsdatoen.
Men som alle ved, så er vejret i England en irriterende størrelse, og denne gang var ingen undtagelse. Et uvejr brød ud over den Engelske Kanal, og de stakkels soldater var fanget på skibe som blev kastet rundt i kæmpe bølger med hård vind og regn til at forsøde oplevelsen. Ifølge metrologerne skulle uvejret vare flere dage.

Eisenhower fik derfor et dilemma. Skulle han aflyse den største landgangsoperation nogensinde eller håbe på bedre vejr. Han valgte at vente til der kom en ny vejrudsigt for de kommende dage. Da vejrudsigten kom viste den at man den 6. juni ville få et 24 timers vindue hvor vejret skulle blive godt. Hvis man udskød, måtte man vente helt til juli med at prøve igen pga. man skulle bruge en fuldmåne og andre faktorer som skulle gå op.
Eisenhower stod altså over for en beslutning der hed: På baggrund af et løfte om 24 timers godt vejr kunne han sætte den største landgangsoperation i verdenshistorien i gang. Eller han kunne udskyde den, med de mange politiske og militære følger dette måtte have.
Kl. 2145 den 5. juni 1944 gav general Eisenhower ordren: ”Let’s go”.

Befrielsen af Europa
Selve invasionen blev indledt med nedkastning af faldskærmssoldater bag de planlagte invasionsstrande, for at skabe bedre forudsætninger for de soldater som skulle gå i land. Om morgenen nærmede de mange allierede skibe sig de fem invasionsstrande. De engelske og canadiske styrker skulle gå i land ved Gold, Sword, Juno og de amerikanske styrker gik i land ved Utah og Omaha.
Invasionen den 6. juni 1944 var startskuddet til de vestlige allieredes største bidrag til befrielsen af Europa. Omkring 875.000 mand blev landsat fra den 6. til slutingen af juni, med mange flere efterfølgende.

Gennem næsten et år kæmpede de allierede styrker sig igennem Frankrig, Belgien og Holland for til sidst at nå til Tyskland selv. Kampen indebar fantastiske bedrifter og militære genistreger. Den indebar også katastrofale disponeringer og dårlige planer med mange tusinde allierede døde som resultat. Man så sammenstød mellem karismatiske og imponerende personer både på tværs af fronten men også bag lukkede døre. Den vel nok mest kendte er nok det konkurrenceforhold som var mellem den britiske generalfeltmarskal Montgomery og den amerikanske general George S. Patton Jr. som blev foreviget i filmen Patton fra 1970. En ikke videre historisk korrekt forståelse af Patton, men en ganske underholdende film det til trods.

Faktum er at invasionen indledte en kampagne hvor allierede soldater befriede Vesteuropa, med den konsekvens at mange i den generation af vesteuropæere fik en enorm forkærlighed for alt engelsk og især amerikansk. De var så taknemmelige da de så allierede soldater køre ind i de europæiske byer og befriede dem fra den tyske besættelse. Denne forkærlighed blev i mange tilfælde bragt videre til børn og børnebørn, og netop dette har meget at sige for den fortsatte fascination som mange europæere har for USA – inklusiv undertegnede.

Fejringen af 70-året – med dansk deltagelse
På 70-års dagen mødes mange stats- og regeringschefer ved strandene i Normandiet. Blandt andre Barack Obama, den engelske dronning Elizabeth II og den franske præsident Francois Hollande kommer som repræsentanter for de største vesteuropæiske allierede til de mindehøjtideligheder, som er planlagt for at mindes den dag invasionen af Nordfrankrig fandt sted. Flere andre markante ledere ventes at kunne ses på tribunen, bl.a. Angela Merkel og Vladimir Putin.
Men også Danmark er blevet inviteret. For første gang bliver Danmark nemlig anerkendt som havende været en allieret magt under 2. Verdenskrig og ikke blot en tyskervenlig stat. Den danske modstandsbevægelse er en stor faktor i denne beslutning, men det er især den indsats som danske søfolk leverede i allieret tjeneste under krigen som har betydet at Dannebrog i år vil veje ved siden af de øvrige allierede flag på strandene i Normandiet.

Denne dag er det værd at mindes den generation af unge allierede soldater som løb op på strandene i Normandiet for at begynde befrielsen af Europa.
En generation af unge mennesker som var villige til at ofre deres liv i kampen mod nazismen, og som gjorde hvad de mente man burde.

Det er med rette at de er gået over i historien under navnet ”The Greatest Generation”.