Amerikanerne har i stigende grad fået øjnene op for glæden ved cyklisme. Og lader sig flittigt inspirere af den danske cykelkultur, fortæller direktøren for Cyklistforbundet, Klaus Bondam.
Af Klaus Bondam, direktør, Cyklistforbundet
”Nothing compares to the simple pleasure of af bike ride”; således sagde den amerikanske præsident John. F. Kennedy engang.
Og før ham slog Mark Twain fast; ”Get a bicycle. You will not regret it, if you live”.
I 2016 skrev Wayne Curtis i The Wall Steet Journal ”In the 1890’s, America was overrun with bicycles. They were everywhere – on country lanes and city streets, piloted by women in bloomers and men with droopy moustaches. Bikes where high-tech harbingers of modernity, mobility and sleekness – the Google Glass of the fin de siècle”.
Cyklen er – eller var i hvert fald ikke i sin tid – således på ingen måde fremmed for amerikanerne, selvom man meget nemt kan forledes til at tro det, når man ser billeder af en 9 sporet (- i hver retning) Highway 405 i Los Angeles.
Faktisk blev der for 120 år siden anlagt en 14 kilometer lang cykelbro – The California Cycleway – bygget i træ, som strakte sig fra Pasadena til Los Angeles. Men, den udvikling blev der sat en effektiv stopper for; ikke mindst af den amerikanske bilindustri, der opkøbte store dele af det kollektive transportsystem efter 2. verdenskrig, hvilket er blevet meget fint dokumenteret af svenske Frederik Gertten i filmen ’Bikes vs Cars’ (2015).
I foråret 2016 spurgte daværende transportminister Hans Chr. Schmidt (V) om jeg ville cykle en tur rundt i København med hans amerikanske kollega Anthony Fox, som kom til byen, som en del af en europæiske rundrejse, der også bragte ham til Oslo og Amsterdam.
Ideen med turen var at sætte gang i en fornyet debat om de amerikanske byers indretning; at gøre dem mere ’liveable’, mindre bilafhængige og uden for megen tidsrøvende trængsel, og med mere plads til et sundere og fysisk aktivt og mere menneskeligt bæredygtigt liv.
Det var ifølge hans embedsmænd første gang, at en amerikansk transportminister for alvor havde udvist interesse i at kaste sig ind i denne debat og medvirke til at skabe en nødvendig forandring i de amerikanske byer.
At interessen så småt allerede var vakt i USA, havde jeg oplevet nogle år tidligere, tilbage i 2009, hvor Købehavn var vært for FN’s klimatopmøde Cop15. Som teknik- og miljøborgmester i værtsbyen var jeg sammen med daværende overborgmester Ritt Bjerregaard værter ved et arrangement med titlen Hopenhagen, hvor borgmestre fra byer over hele verden samledes, for at sende signalet om, at byerne allerede gik foran og var aktive i kampen for at reducerer CO2-udledningen; bl.a. ved at øge cykelfremkommeligheden.
Der deltog dengang en stor delegation fra The United States Conference of Mayors og mange af dem var allerede dengang meget interesserede i at høre mere om den københavnske cykelkultur.
Med sig i København havde transportminister Fox en række borgmestre; blandt andet Steve Adler fra Austin og en dengang komplet ukendt borgmester fra en lille by – South Bend i Indiana. Han hed Pete Buttigieg og var lykkedes med at vende udviklingen i hans by med godt 100.000 indbyggere blandt andet ved at investere i cykelinfrastruktur, tiltrække nye arbejdspladser og øge bosætningen.
Parallelt hermed begyndte den store amerikanske cyklistorganisation People for Bikes gennem deres Green Lane Project, at ’uddanne’ politikere og embedsmænd fra hele USA til at indarbejde hverdagscyklismen i deres lokalpolitiske arbejde med byplanlægning, klimatiltag, folkesundhed, børn, rekreative aktiviteter m.m. Mange af disse kom også på studieture til København.
Det var helt tydeligt, at der var ved at ske noget med en ny tilgang i måden at tænke hverdagens transport og byudvikling/-omdannelse i USA. Herunder genopdagelsen af den amerikanske hverdagscyklisme. Og det var tydeligt, at vi i Danmark havde en viden og en indsigt som amerikanerne var interesserede i. Noget den daværende ambassadør Rufus Gifford også var opmærksom på
Så kom præsident Trump, og udover at han engang havde ejet et professionelt cykelløb, førte det, blandt meget andet, også til, at denne gryende cykelforbindelse mellem USA Og Danmark tørrede ud.
I den seneste amerikanske præsidentvalgkamp dukkede Pete Buttigieg så op igen – og de danske medier gravede historien med hans cykeltur i København frem af gemmerne.
Personligt synes jeg, at det var sjovt at have cyklet en tur sammen med en, som måske kunne blive USA’s 46. præsident. Det blev han som bekendt ikke, men han blev – set med cykelbriller – måske endnu mere interessant præsident Bidens transportminister.
Allerede nu har han præsenteret omfattende investeringsprogrammer på infrastrukturområdet og udtalt sig meget positivt om de bidrag som øget hverdagscyklisme kan fører med sig. Han er også selv hoppet på cyklen på vej hjem fra ministerkontoret på Capitol Hill og går dermed også på dette område forrest med et godt eksempel.
Der er store potentialer for en række danske rådgivningsfirmaer i de kommende år i USA. Jeg håber den danske ambassade i Washington er sig det bevidst. Vi kender i Danmark meget til at anlægge ordentlig og sammenhængende cykelinfrastruktur, vi ved meget om hvordan man politisk gennemføre sådanne processer – og som danskere kender vi cykelkulturen godt fra barnsben. Det er alle disse erfaringer vi kan og skal dele med amerikanerne.
Heldigvis er meget af den viden i dag tilgængelig på online platformen Danish Cycling Solutions. Og jeg ved fra utallige oplæg jeg de seneste år har holdt for unge amerikanske studerende på DIS i København, at der heldigvis er en hel ny generation af unge klima- og bæredygtighedsbevidste amerikanere på vej, som ligesom Kennedy ved at ”Nothing compares to the simple pleasure of af bike ride”.
Det ved de i hvert fald, når de har cyklet et halvt års tid i København.
