Corona-virus har lammet verden og sendt mange af os online. Pandemien har dermed også sat sine spor på de to præsidentkandidaters kampagner, der pludseligt har måtte finde nye (digitale) veje.
Mens verden – og herunder USA – de sidste mange uger er lukket ned for at stoppe spredningen af Covid-19, er mange af os blevet bedt om at arbejde hjemmefra. Det har givet helt nye udfordringer, når f.eks. det daglige møde nu skal holdes som video-chat på Zoom.
Lyder det bekendt? Du er ikke alene. I takt med at resten af verden er rykket online, er kandidaterne naturligvis også rykket med. Og det har lidt forskellige udfald.
Fra analog superkrammer til digital kandidat
Joe Biden, der efterhånden har nogle årtier på bagen i amerikansk politik, er kendt som en politiker og en kandidat, der i høj grad arbejder analogt. Tænk bare på hele sagen om Biden, der øjensynligt er lidt for nærgående til tider. Han er en kandidat, der krammer vælgerne og møder dem ude i virkeligheden.
Men med en pandemi, der raserer verden, og sundhedsmyndigheder, der anbefaler op til to meters afstand til andre mennesker, er den form for kampagne-føring svær.
I stedet har Biden nu været tvunget til at flytte sin kampagne online. Et, viser det mere end tydeligt, lidt uvant sted, der til tider får den 77-årige præsidentkandidat til at ligne ”en gammel mand på internettet”.
Således har Biden f.eks. forsøgt sig med digitale Town Halls på Facebook, der omhandler alt fra tackling af Covid-19, den stigende arbejdsløshed i USA, og hvordan økonomien skal på fode igen, og hvordan Biden er kandidaten, der kan klare dette.
Egentlig er det emner, der vedrører mange amerikanere, og dermed potentielle vælgere, der lige nu er ”fanget” hjemme, men Bidens format på Facebook, hvor præsidentkandidaten sidder som et såkaldt ’talking head’ foran en bogreol i husets kælder minder mere om et af de mange tv-interviews, Biden er vant til at give.
Et godt Facebook Live-format skal både have noget fremdrift og give seerne mulighed for at engagere sig, og den slags er der ikke meget af i de ofte over 30 minutter lange video-seancer.
Biden: Jeg forsøger at lære
Hvis der nogensinde var en analog politiker, så var det formentlig Biden, der – bare for at sætte tingene lidt i perspektiv – havde siddet tre årtier i det amerikanske senat, før Facebook blev opfundet. Biden er nu i stedet midt i Corona-pandemien tvunget til at køre en 100 procent digital kampagne.
”I’m used to being in a television studio, or out standing before a couple thousand people talking, and here I am in my basement. I’m trying to learn, too”, lød det bl.a. I en digital Town Hall, som Biden for nyligt deltog i.
Mens yngre politikere som f.eks. Alexandria Ocasio-Cortez er vokset op med internettet og de sociale medier, og mens kandidater som Elizabeth Warren og Bernie Sanders har været hurtige til at tillære sig vigtigheden af at kunne mestre disse, så har det altså ikke været Bidens førstevalgte kampagne-platform – heller ikke før Corona-pandemien.
Et hurtigt kig i Facebooks annonce-bibliotek, som holder styr på, hvilke politiske annoncer kandidaterne sender ud på platformen, og hvor mange penge de skyder i dem, afslører da også, at Biden ligger langt fra sin modkandidat Trump, når det kommer til at digitalisere sin politiske tilstedeværelse.
Siden maj 2018, hvor Facebook første gang begyndte at kortlægge disse data, har Biden brugt omkring 13,5 millioner dollars på politiske annoncer på platformen. Til sammenligning har Trump fyret over 38 millioner dollars af på det samme i det samme tidsrum. Biden har sågar været på Facebook to år længere end Donald Trump (og politikere i endnu flere år).
Flere på nettet – men måske sværere at engagere
Corona-pandemien og situationen, der følger med i kølvandet af denne, er ny for alle. Der findes altså ikke en færdig drejebog for, hvordan kandidater bør køre deres kampagner. Men det kan være en fordel at kunne mestre og ikke mindst engagere vælgerne der, hvor de nu er.
Samtidigt kan det faktisk også vise sig at være mere udfordrende end normalt. På sin vis giver det nemlig sig selv, at de mange vælgere, kandidaterne skal have overbevist, nu bruger mere tid online, fordi de i højere grad er hjemme, men samtidigt kan de alligevel være sværere at nå, fordi de nu også har mange andre ting at skulle forholde sig til.
Et hurtigt kig på overskrifterne hos webaviserne i både ind- og udland viser, at der for tiden ikke bliver skrevet om meget andet end Corona-virus, og mens mange amerikanere samtidigt har mistet deres jobs, er blevet syge eller på anden vis er berørte af Corona-krisen, er det også blevet langt sværere for kandidaterne at kæmpe med dette indhold og få vælgerne engageret i en politisk kamp forud for 3. november, hvor de altså skal sætte deres kryds.
Det synes Trump dog på vanlig vis at have fanget.
Foruden de mange politiske annoncer, som Trump sender ud til mulige vælgere dagligt, er præsidenten naturligvis stadig meget aktiv på sit foretrukne medie Twitter.
Her sørger Trump for konstant at være aktuel og højtråbende. Jo mere opmærksom, jo mindre til Biden.
Alene d. 10. maj – på Mors Dag – udsendte præsidenten 126 tweets – en såkaldt tweetstorm – hvor han bl.a. beskyldte tidligere præsident Barack Obama for at have begået forskellige kriminelle handlinger.
For mange, der fulgte med live, eller som senere læste om det i artikler på nogle af de mange webaviser i USA, virkede det absurd, men ikke desto mindst virkede det. Trump fik opmærksomhed og presseomtale.
Finten er således ikke uvant for Trump, der har brugt år på at finjustere sine teknikker og opbygge sine digitale tilstedeværelse.
På Twitter deler han, hvad basen gerne vil høre, og hans konstante megafon baner vejen til medierne, som dermed sætter endnu større tryk på omtalen og sender hans udtalelser ud til en endnu større målgruppe. De behøver ikke nødvendigvis være sande. De skal bare være der. Her ved han, at jo højere han råber i den digitale sfære, og jo mere han tweeter, jo mere konstant aktuel er han.
Og ovre på Facebook sender Trump samtidigt tusindvis af politiske annoncer ud, der handler om alt fra salg af Trump merchandise, en Trump 100 club og ikke mindst, hvor dårligt det går for ”sleepy Joes digitale kampagne”, men som i virkeligheden er med til at skrabe oceaner af data om mulige vælgere, der gladelig udfylder alt fra deres navn til, hvilken stat de bor i, hvad de arbejder som, og hvor meget de tjener. Data, som Trump-kampagnen kan bruge til at ramme helt præcist og nå hver enkelt mulig Trump-vælger med et skræddersyet budskab til akkurat ham eller hende, når slaget for alvor skal slås i efteråret forud for november-valget.
Sådan har Trump og hans kampagne-stab således arbejdet længe, og han er derfor stadig langt foran Biden, når det kommer til digital kampagneføring.
Biden har forholdsvist hurtigt forsøgt at omlægge sin ellers analoge kampagne og følge trop for at engagere vælgerne på den platform, de nu alle befinder sig på, og de sidste par uger viser da også, at Biden så småt lærer nye digitale veje.
Spørgsmålet er dog bare, om han kan nå at komme op af kælderen, og om han kan nå Trump.
