Congressional Black Caucus står overfor et historisk valg

Hvis demokraterne vinder repræsentanternes hus tilbage efter midtvejsvalget, er det muligt at Huset for første gang får en afroamerikansk formand.

 USA står overfor sit måske vigtigste midtvejsvalg nogensinde. Et af valgets fikspunkter er det tætte kapløb om Repræsentanternes Hus – ofte refereret til som ’Huset’ – hvor meget tyder på at demokraterne har en stor chance for at vinde flertallet og genvinde magten fra republikanerne.

I forlængelse af en mulig demokratisk sejr i Huset, er et andet fokuspunkt for midtvejsvalget muligheden for, at Huset får en sort formand for første gang i USA’s historie – på engelsk kaldet the ’Speaker of the House’. I kapløbet om denne magtfulde position, blot to trin under præsidenten i den politiske tronfølge, kan the Congressional Black Caucus (CBC) komme til at spille en overvejende rolle, når efterfølgeren til den nuværende speaker, republikaneren Paul Ryan fra Wisconsin, skal vælges.

Congressional Black Caucus

CBC blev oprettet i 1971 med det formål at skabe et politisk forum samt et fællesskab for sorte medlemmer af Kongressen. Et caucus kan have flere formål, men for CBC forstås det som en politisk interessegruppe, der sammen benytter deres positioner, for at sikre at alle – men især sorte i USA – har mulighed for at opnå deres version af den amerikanske drøm. Mere praktisk betyder dette, at CBC forsøger at sikre, og forbedre, farvede amerikaneres rettigheder, lighed og frihed i USA.

Det nuværende CBC har hele 49 medlemmer hvoraf 47 er medlemmer af Huset og de sidste to er senatorerne Kamala Harris fra Californien og Cory Booker fra New Jersey. Politisk er CBC primært demokratisk med undtagelse af republikaneren Mia Love, der repræsenterer Utahs 4. distrikt.

Siden Donald Trumps sejr i 2016 er CBC gået sammen om nogle større initiativer imod Trumps regering og især Trumps åbenbare modvilje til at vise forståelse for de særlige udfordringer det sorte mindretal stadig har i USA. I marts 2017 offentliggjorde CBC et 125 siders dokument med titlen “We Have a Lot to Lose: Solutions to Advance Black families in the 21st Century” – på dansk – ”Vi har meget at tabe: løsninger til at fremme sorte familier i det 21. århundrede.”

Dokumentet blev fremlagt til Trump på et møde i det Hvide Hus, som et modsvar til en kommentar Trump havde givet til et kampagnerally i august 2016, hvor han i henhold til manglende støtte fra den sorte befolkning til ham, ytrede ”What the hell do you have to lose by trying something new?” (Hvad fanden har i at miste, ved at prøve noget nyt?).

Ifølge CBC har sorte amerikanere meget at miste og påpeger blandt andet i dokumentet, at der er store udforinger og plads til reformer i bl.a. retssystemet, uddannelsessystemet, sundhedssystemet, på arbejdsmarkedet, og indenfor miljøbeskyttelse.

Med formand Cedric L. Richmond i spidsen, har CBC nyligst protesteret mod udnævnelsen af Brett Kavanaugh som højesteretsdommer. Ifølge CBC er Kavanaughs konservative holdninger, især i forhold til politivold og vælgerundertrykkelse, bekymrende for den sorte befolkning.

CBC har altså et bredt, grundlæggende demokratisk, værdigrundlag, som gruppen forsøger at implementere på et større politisk plan i Kongressen – ved at danne en stærk alliance om et fælles mål.  Selvom protesten mod Kavanaughs indsættelse ikke resulterede i udnævnelsen af en anden kandidat, bør CBCs magt og indflydelse i Kongressen ikke undervurderes. Under Obama fik CBC blandt andet en hel række lovforslag igennem, der tilføjede ændringer til allerede eksisterende stemmerettighedslovgivning.

Mulige kandidater til Speaker of the House

Spekulationer vedrørende Paul Ryans afløser har floreret hele året – men her et par dage inden midtvejsvalget er det interessant at kigge nærmere på de caucus-medlemmer, der er i søgelyset som mulige kandidater til posten – eller rettere ’kandidat’.

For selvom de prominente medlemmer Hakeem Jeffries, Elijah Cummings, Marcia Fudge og Cedric L. Richmond har været oppe og vende blandt amerikanske politiske kommentatorer og analytikere, er der bred konsensus om at 78-årige Jim Clyburn er den rette til posten hvis, – for ja det er et stort ’hvis’ – demokrat og tidligere speaker Nancy Pelosi, der har meldt ud at hun agter at genopstille til posten, ikke kan få et stort nok flertal i Huset til at blive valgt.

Dog gisnes der om i amerikanske medier, at Pelosi er ramt af Hillary-effekten: Jovist, hun er erfaren og er umiddelbart den oplagte til posten, men internt blandt demokraterne i Huset ønskes der forandring, trods der offentligt udvises stor loyalitet til Pelosi.  Og her kommer Clyburn og CBC ind i billedet.

Jim Clyburn har et helt livs erfaring som politiker. Hele sin ungdom var han aktiv i borgerrettighedsbevægelsen, bland andet som ungdomsformand for sin lokale fraktion af organisationen National Association for the Advancement of Colored People (NAACP).

Efter en årrække, hvor han besad diverse poster i South Carolinas statsregering, blev han valgt til kongressen i 1992 og har siden ’steady but sure’ kravlet op ad den politiske magt-stige ved bl.a. at være formand for både CBC og for den samlede House Democratic Caucus.

Clyburn er altså en oplagt kandidat, der er trænet i at samle tropperne og føre an, skulle CBC vælge en fra dets indercirkel. Clyburn selv har udtalt at han bakker op om Pelosi, dog er han ikke lukket for muligheden for at indtage positionen, hvis det bliver muligt. I et interview har han udtalt: “I have been preparing myself for this role since my pre-teenage years” – altså – ”jeg har forberedt mig på rollen siden før jeg var teenager”.

Dog har Clyburn nogle af de samme udfordringer som Pelosi. Med henblik på både Clyburns alder og hans ’style of doing poltics’ er han til dels fanget i en konnotativ arena sammen med andre baby boomers som bl.a. Hillary Clinton og Bernie Sanders. For et desperat demokratisk parti, der kæmper for at gendefinere sig selv efter Obama og holde sig attraktiv for de yngre vælgere, vil det derfor være et sats at erstatte én veteran med en anden.

Nu vil den hurtige læser tænke – ”jamen Trump er da af samme årgang?”

Jovist, men Trump har startet en lavine som ingen så komme, hvor de gængse spilleregler ikke gælder, og hvor alder, religion, klasse og civilstatus – samt civiliseret opførsel – ikke påvirker hans popularitet for hans vælgerbase. Endvidere har Trump cementeret individ-baseret politik, hvor Trump står over partiet, men partiet profiterer på Trump og hans hårdt optegnede kerneværdier. Denne dynamik havde demokraterne til dels med Obama ved roret, men på nuværende tidspunkt er der ikke en tydelig frontløber i sigte.

Derfor er muligheden for en demokratisk speaker så vigtig, da personen vil sætte kursen for demokraternes 2020’ kampagnespor og være det ’synlige individ’ og modpol til Trump, indtil den demokratiske præsidentkandidat vælges i sommeren 2020. Måske mere end nogensinde før vil det kommende præsidentvalg, for de amerikanske vælgere handle om hvilket USA man har lyst til at være en del af – Trumps eller…?

Hverken Pelosi eller Clyburn er oplagte som det ’Kennedyesque alternativ’ til Trumps inflammerende og buldrende korstog, men en eventuel udnævnelse af Clyburn vil dog sende et signal om at demokraterne er opmærksomme på, at deres vælgere kræver forandring. Så må fornyelsen komme efterfølgende.

Hvad kan vi forvente af valget?

Her på falderebet inden midtvejsvalget er det umuligt at spå om resultatet. De fleste statistikker spår demokraterne som vindere af Huset, men fejlkalkuleringerne under præsidentvalget i 2016, har vist os, at vi aldrig kan vide os sikre.

Indenfor de sidste par måneder har USA været udsat for så mange ’oktober-overraskelser’, der har skubbet venstre- og højrefløj længere fra hinanden, at det er svært at holde trit med dem. Kavanaugh-høringerne og hans efterfølgende udnævnelse, Trump-administrationens lækkede memo om at ville afskrive transkønnedes eksistens de-jure, migrantkaravanen, der er på vej mod USA’s sydvestlige grænse, og visheden om at både det forsøgte multi-attentat med rørbomber samt det tragiske antisemitiske attentat mod jøder i Pittsburgh begge er begået af Trump-støtter, er alt sammen medvirkende til at skubbe de amerikanske midtvejsvalgsvælgere i den ene eller anden retning.

Som sagt, har Trump skabt et klima hvor den lokale republikanske distriktskandidat har meget nemmere ved at være en del af et nationalt, politisk ’brand’ end demokrater. Skulle demokraterne alligevel tage Huset – og skulle Clyburn nå talerstolen som formand, kunne man håbe at CBCs stærke forenede udtryk vil sætte tonen an for et nyt samlet demokratisk parti. I så fald, vil demokraterne kunne stå meget stærkere i 2020.