Computerkrig er en del af fremtiden

Computerteknikere, der sidder bag en computerskærm og forvolder massive ødelæggelser hos en fjende, er et skræmmende fremtidsscenarie. Men det er ved at blive et grundvilkår for forståelsen af det moderne militære trusselsbillede

PENTAGON-FOKUS: I den seneste James Bond film kommer Bond op imod en type skurk, som han ikke har mødt før. Pludselig er plottet præget af computernørder, som gør livet surt for vores alles helt. Men det er ikke kun i fiktionens verden, at cyberspace dominerer trusselsbilledet.

I begyndelsen af marts var chefen for alle USA’s efterretningstjenester, James R. Clapper, til høring i Kongressen. Her sagdee han, at cyber angreb og spionage er de to største udfordringer for USA.

Maser af dagligdags ting i de vestlige samfund er styret af computere, hvilket samtidig gør disse samfund sårbare overfor angreb. Et vellykket angreb ville kunne lukke ned for strøm, vand, kommunikation og mange andre fornødenheder. Et angreb på militære organisationer ville kunne forhindre de væbnede styrker i at kommunikere, koordinere indsatser og styre våbensystemer.

Især det amerikanske forsvar har siden 1991 baseret sig på såkaldt netværksbaseret krigsførelse. Det vil sige, at det amerikanske forsvar fungerer som et stort samlet netværk baseret på satellitter og computere, for bedre at kunne koordinere og kontrollere krigsindsatsen. Dette gør det amerikanske forsvar sårbart i tilfælde af, at en potentiel modstander formår at gennembryde det amerikanske forsvars netværk og enten nedbryde det indefra eller manipulere det.

Efterretningschefen vurderede dog, at de eneste, som var i stand til at udføre sådanne altødelæggende angreb, er Rusland og Kina. Lande, som han vurderede kun ville påbegynde et sådant angreb i tilfælde af en regulær krig.

I tilfælde af et cyber-angreb på USA vil det imidlertid være svært at identificere aggressoren. Det gør det svært at svare igen, men også svært at sikre sig, at man svarer igen mod den rigtige modstander. Det er forholdsvis nemt at finde ud af, hvem der har affyret et missil mod en, men et cyber-angreb kan skjules på utallige måder, og derfor kan en cyber-krig føre til utilsigtede misforståelser.

Men ikke kun stater er en trussel i forhold til cyber-angreb. Også ikke-statslige aktører, terrorister, aktivister og kriminelle kan ligeledes angribe via cyberspace. Sådanne angreb vil være i stand til at gøre stor skade, men ikke i den størrelsesorden som statslige aktører vil kunne være i stand til.

Den aktuelle trussel
Langt den største udfordring for USA på nuværende tidspunkt, på grund af diverse aktørers begrænsede kapaciteter i forhold til angreb, er spionage.

Den amerikanske efterretningschef gjorde opmærksom på problemet med spionage i forhold til både militære organisationer, men også den amerikanske industri er i høj grad udsat for cyber-spionage. Målene har primært været mere eller mindre åbne netværk i amerikanske virksomheder, men også klassificerede netværk har været udsat for spionage.

Og hvad er så det store problem med det?

I forhold til spionage af militære netværk er problematikken åbenlys. Ingen militære organisationer ønsker, at fjenden kan læse med på ens planer. Fra amerikansk side er det lande som Kina man frygter læser med på de klassificerede netværk.

Men klart det største problem for USA i øjeblikket er industrispionage. USA er helt afhængigt af teknologisk overlegenhed i forhold til såvel industri og militær. På grund af den teknologiske overlegenhed, som USA nyder, er især Kina meget interesserede i at læse disse hemmeligheder med henblik på at kopiere sådanne produkter.
Kina er allerede berygtet for at kopiere militære produkter, hvis de får mulighed for det. Rusland lukkede i en periode ned for våbenhandel til Kina, efter at man havde opdaget, at kineserne byggede kopier af russiske fly, som var solgt til Kina. Hvis kinesiske virksomheder kan læse med og kopiere amerikansk våbenteknologi, kan det præsentere enorme problemer for USA, da den militære magtbalance mellem de to lande især er defineret af USA’s teknologiske overlegenhed.

Centraliseret indsats
I 2009 tog daværende Forsvarsminister Robert Gates konsekvensen af det nye trusselbillede mod USA og beordrede etableringen af en særskilt kommandoenhed, som skulle koncentrere sig om cyber.

I oktober 2010 nåede den nye US Cyber Command (USCYBERCOM) fuld operationel kapacitet. Formålet med USCYBERCOM er at koordinere amerikanske tiltag på cyber-området indenfor forsvarsområdet som at forsvare sig mod fremmed indtrængen, afskrækkelse og aktiviteter for at sikre det amerikanske forsvar operationsfrihed i cyberspace i tilfælde af krig.

Etableringen af en så stor kommandoenhed som USCYBERCOM er, viser helt tydeligt, hvor meget vægt det amerikanske forsvar lægger på dette område.

For øjeblikket har USCYBERCOM ‘kun’ ansvaret for militære cyber-kapaciteter, men det diskuteres stadig, hvor meget indflydelse USCYBERCOM skal have i forhold til beskyttelse af civile netværk, men i øjeblikket hører civil beskyttelse under Department of Homeland Security. I tilfælde af udbrud af krig kan der dog blive tale om, at den civile indsats sættes ind under USCYBERCOMs kommando for bedre at kunne koordinere indsatsen.