Selv om det er blevet til mange øgenavne gennem årene, er ’The Comeback Kid’ nok det, der passer bedst på Bill Clinton. Ligegyldigt, hvor mange øretæver, han har fået gennem årene, har han rejst sig igen. I dag er han en uhyre populær ekspræsident, og især hans erindringer fra 2004 blev revet væk. Men trods mange sejre er det især Lewinsky-skandalen, der dominerer den øvrige litteratur om Clinton
Han er blevet kaldt sin generations største politiker. Han bliver hyldet som en rockstjerne, hvor end han kommer hen. Han er en eminent taler, og i det hele taget kan Bill Clinton noget med ord. Af samme grund var forventningerne tårnhøje, da Clinton i 2004 udgav sine erindringer. Tre år forinden var hans tid ved magten forbi, og Clinton havde i bogstaveligste forstand grebet til pennen og fyldt en større stabel kladdehæfter med sin lange og omtumlede livshistorie. Renskrivningen blev en knap 1.000 sider lang mursten under titlen ’My Life’, som da den udkom, gav Bibelen baghjul i forhold til at være den mest solgte bog i USA.
For Clintons livshistorie er på mange måder både gribende og fængende. Lige fra hvordan han som ung knægt i Arkansas kæmpede sig vej frem i tilværelsen, kom på de bedste universiteter og blev politisk aktiv. På samme måde er historien om, hvordan en ung Clinton i sommeren 1963 mødte sit store idol, præsident John F. Kennedy, i Det Hvide Hus, en fascinerende anekdote.
Bare fordi jeg kunne
Nu var det nu næppe hverken på grund af en pludselig opstået interesse for politiske anliggender i Arkansas, Clintons syn på udenrigspolitik eller andre politiske anliggender, der gjorde, at ’My Life’ i sin tid solgte i hobetal. En særlig sag af mere kulørt karakter spillede en helt central rolle, hvad angik læsernes store forventninger, og det var præsidentens affære med den unge praktikant, Monica Lewinsky. Et par år forinden havde Clintons hustru, Hillary, i sine erindringer ’Living History’ fortalt, hvordan verdens mægtigste mand nærmest blev sendt i hundehuset efter sidespringet. I flere måneder sov han på sofaen, gik i terapi og var i det hele taget aldeles upopulær i privaten. De historier havde ryddet forsiderne, så nu var spørgsmålet, hvor meget Clinton selv ville dele ud af i bogen. Og der blev lukket op fra Clintons side. Måske nok i en lidt kortfattet version, bogens øvrige omfang taget i betragtning. Men at han havde kvajet sig, lagde Clinton ikke skjul på. Heller ikke da han efter bogens udgivelse lod sig interviewe af CBS-journalisten Dan Rather fra ’60 Minutes’ om bogen. Her blev Clinton stillet det meget enkle spørgsmål: ’Hvorfor?’ Hvortil den ellers normalt snaksaglige ekspræsident kort svarede: ’Bare fordi jeg kunne.’
Clintons erindringer er et udmærket sted at starte, hvis man vil forstå hvem Bill Clinton er, hvor han kommer fra, og hvad der driver ham. Dog har ’My Life’ en tendens til at blive lige lovlig skønmalende i sin form til tider, hvilket er værd at huske på, når man læser den.
Tilbage til arbejdet
Efterfølgende har Clinton været ved tasterne yderligere to gange, med henholdsvis bogen ’Giving’ fra 2007 og senest bogen ’Back To Work’, der udkom sidste år. Begge disse bøger er udgivet på dansk, nøjagtig som Clintons erindringer er. Selv om ’Giving’ er velmenende, så giver det bedre mening at læse ’Back To Work’, hvis man har mod på flere af Clintons bøger. I ’Back To Work’, eller ’Tilbage Til Arbejdet’ som den hedder på dansk, fremlægger Clinton en detaljeret plan for, hvordan der kan skabes arbejdspladser og i det hele taget, hvordan der igen kommer skub i den amerikanske økonomi. Nøjagtig på samme måde som der var i 1990’erne, hvor Bill selv var ved magten. Selv om størstedelen af kritikken i bogen er rettet mod Republikanerne, så er der også et par små hilsner til præsident Obama. Dog ikke større end, at de næppe har givet anledning til løftede øjenbryn hos den nuværende præsident.
De juridiske problemer
Ud over Clintons egne bøger, findes der flere både spændende og anbefalelsesværdige bøger om Clintons præsidentembede og ikke mindst de sager, der var med til at forme det. Således er Washington Post-journalisten Bob Woodwards to bøger ’The Agenda’ og ‘The Choice’ fremragende skildringer af, hvordan Clintons første fire år som præsident forløb. Alt fra det fejlslagne arbejde for en sundhedsreform, det katastrofale midtvejsvalg, og den nye strategi, der til sidst sikrede Clintons genvalg i 1996, bliver minutiøst skildret af Woodward, der er og bliver en af USA’s dygtigste politiske skribenter.
Er det Lewinsky-sagen, man er optaget af, behøver man reelt set kun at læse en bog. ’Clinton vs. Starr – The Death Of American Virtue’ er ganske vidst en længere sag på mere end 700 sider, men Ken Gormleys bog er noget nær det ideelle værk om de juridiske slagsmål og skandaler, der prægede Clintons år ved magten. Gormley, der er juraprofessor i Pittsburgh, vender hver en sten i de mange sager, som blandt andet Whitewater, Vince Fosters selvmord, Paula Jones-sagen og til slut Rigsretssagen som følge af Lewinsky-affæren. Som den kun anden præsident i USA’s historie måtte Clinton lade sig udspørge i timevis, mens han prøvede at skjule sin frustration over situationen. Sin juridiske baggrund havde Clinton dog langt fra glemt, hvilket også prægede flere af svarene. Ikke mindst sætningen ’It depends of what the meaning of the word is – is’ er gået over i historien som en af de mange kendte Clinton oneliners.
Skildpadden på plankeværket
Gennem årene har Clinton fået masser af kritik, blandt andet da han i 2008-valgkampen fik kritik for at være lige lovlig grov i sin kritik af Barack Obama. Blandt andet blev mange vrede, da de hørte, at Clinton i en samtale med den berømte senator, Ted Kennedy, havde sagt, at det ikke var mange år siden, at Obama ville have hentet kaffe til dem. Kort tid efter meddelte Kennedy, at han støttede Obama til stor fortrydelse for Clinton-lejren.
Siden da er Clinton-parret og Obama blevet forsonet. Hillary Clinton har spillet en vigtig rolle som udenrigsminister i Obamas regering, mens Bill var et af Obamas vigtigste trumfkort i arbejdet for at opnå genvalg ved efterårets præsidentvalg.
Bill Clinton er manden, der altid kommer tilbage. Uanset, hvor mange bananskræller, han gennem tiden er skvattet i, har han hver gang formået at rejse sig igen. Litteraturen både om og af ham fortæller disse mange historier. For som Clinton selv siger det:
”Hvis du ser en skildpadde sidde på toppen af et plankeværk, så er den ikke kommet derop ved et tilfælde.”
You must be logged in to post a comment Login