Clayton Locketts død genantænder debatten om dødsstraf

I USA er 77 procent af indbyggerne kristne. USA er samtidig på listen over de fem lande i verden, som henretter flest årligt. Her kan ikke siges at være megen næstekærlighed på spil, men hvordan hænger dødstraf og en nation af kristne sammen?

Det gik helt galt, da Clayton Lockett den 29. april skulle have sin dødsdom eksekveret i Oklahoma. Efter at den dømte morder havde gennemgået flere minutter i smertehelvede, indstillede man henrettelsen – den dødbringende cocktail virkede ikke, som den skulle. Inden da var Lockett først forsøgt bedøvet og havde siden fået indsprøjtet to præparater, som skulle dræbe ham. Men tre minutter efter de sidste to injektioner begyndte han at gispe efter vejret og vride sig. Han fik angiveligt også fremstammet sætningen: “Der er noget galt”. Det fik fængselspersonalet til at afbryde, men for sent. 43 minutter og 10 minutter efter at henrettelsen var blevet indledt, døde han af hjertestop.

Henrettelsen har været genstand for stor fordømmelse og affødt offentlig kritik af hele systemet omkring dødsstraf. Især diskussionen om, hvor de dødbringende medikamenter kommer fra, er blusset op igen. Flere dødsdømte har krævet at få deres sag taget op igen, og de amerikanske myndigheder udskød alle henrettelser efter det mislykkede forsøg. Dette til trods støtter halvdelen af befolkningen i vestens mest religiøse land stadig dødstraf. Både moralsk og retligt.

Den årlige “Values and Beliefs poll” foretaget af Gallup i begyndelsen af maj viser, at den mislykkede henrettelse ikke har ændret amerikanernes holdning til dødsstraf. I en undersøgelse fra oktober 2013 angav 60 procent af de adspurgte, at de går ind for dødsstraf for mord. 61 procent af de adspurgte i den nyeste undersøgelse kan moralsk set stadig acceptere dødsstraf. Det tal var 62 procent i den tilsvarende undersøgelse i 2013. Der er altså ikke sket nogen ændring i amerikanernes holdning til dødsstraf efter de mislykkede henrettelser.

Selv giftsprøjten anses stadig for den mest humane måde at afslutte et menneskes liv på – det mener 65 procent af amerikanerne ifølge Gallupundersøgelsen. En anden meningsmåling foretaget af Hart Research and Public Opinion Strategies for NBC News blandt 800 amerikanere viser, at hver tredje amerikaner vil af med dødsstraffen, hvis giftinjektioner bliver afskaffet.

Hvordan i alverden hænger det sammen med, at knap tre ud af fire amerikanere bekender sig til kristendommen, der som bekendt prædiker næstekærlighed og tilgivelse?

Gud giver lov
I Danmark kan det være svært at forholde sig til, at man i kristendommens navn skulle anerkende dødsstraf. I vores lutherske forståelse er Gud barmhjertig, tilgivende og nådig. Dødsstraffen blev da også afskaffet i Danmark i 1930 med en kort “genoplivning” i årene efter Anden Verdenskrig. Men faktum er, at når USA berøver en amerikaner livet i retfærdighedens navn, sker det, vil nogen sige, med Guds velsignelse.

I Biblen er dødsstraf i to Mosebøger og Det Nye Testamente flere steder beskrevet som acceptabelt. I Det Gamle Testamente angiver Anden Mosebogs kapitel 21 samfundets retsregler og konkluderer blandt andet:
“Den, der slår en mand ihjel, skal lide døden.”

I Første Mosebogs fortælling om hhv. Noas Ark og byerne Sodoma og Gomorras ødelæggelse kan man læse om Guds straf af mennesket for dets synder, mens fortællingen om Guds pagt med mennesket i samme mosebog beskriver mennesket som stedfortræder for Gud og dermed tilkendegiver en accept af dødsstraffen:
“Den, der udgyder menneskets blod, skal få sit blod udgydt af mennesker.”

Samme budskab findes i Det Nye Testamente i Romerbrevet, hvor myndighederne beskrives som Guds tjenere, der bærer sværd og skal “lade vreden ramme dem, der gør det onde”.

Når det er sagt, er det værd at bemærke, at det er samme bibel, som kræver, at kvinder går med tørklæde og ikke bare tillader, men opfordrer til slaveri. Samme bibel modsiger andre steder det ovenstående. I Johannesevangeliet beder Jesus “den uden synd” om at kaste den første sten mod en dødsdømt kvinde, der har været utro – det får alle til at smide deres sten og opgive hendes dødsstraf.

Og i Matthæusevangeliet og Jesus’ bjergprædiken: “I har hørt, at der er sagt: “Øje for øje og tand for tand.” Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.”

Faktum er, at Biblen er skrevet af mange, på forskellige tidspunkter og udtrykker forskellige holdninger.

I kirken er der modstand
77 procent af amerikanerne bekender sig ifølge en Gallup-undersøgelse i 2012 til en form for kristendom, fem procent en anden religion, og 18 procent ingen bestemt trosretning.

Det er svært at uddrage noget stærkt statistisk på, hvor meget indflydelse tro har på amerikanernes holdning til dødsstraf. Men i en national undersøgelse fra 2008 foretaget af Public Religion Research viser det sig, at amerikanere, som deltager i en gudstjeneste eller lignende en gang om ugen, vil være mindre tilbøjelige til at støtte dødsstraf sammenlignet med amerikanere, som sjældent går i kirke. 65 procent af de adspurgte regelmæssige kirkegængere gik således i 2008 ind for dødsstraf; 69 procent af dem, som kun besøger kirken månedligt, gik ind for dødsstraf, mens 71 procent af dem, der sjældent går i kirke, gik ind for lovens strengeste straf.

Og blandt katolikker er modstanden mod dødsstraf vokset. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Zogby i 2005 viste, at 48 procent af katolikkerne i USA støtter dødsstraf mod 68 procent i 2001. Også her var regelmæssige kirkegængere i mindre grad tilhængere af dødsstraf end personer, der sjældent går i kirke.

Men opbakningen til dødsstraf i den brede offentlighed er faktisk højere, end man ville forvente, hvis man ser på de forskellige religiøse gruppers holdning til dødsstraf.

Hovedparten af alle religiøse grupper i USA er nemlig modstandere af dødsstraf.

I undersøgelsen fra 2008 svarede 66 procent af præsterne i de store protestantiske trossamfund, at de var imod dødsstraf. I øjeblikket opfatter 61 procent af amerikanerne vel at mærke dødstraf som moralsk acceptabelt. Undersøgelsen viste også, at der er stor forskel på graden af modstand mod dødsstraf indenfor de forskellige trosretninger. I det baptistiske trossamfund American Baptist var kun 53 procent af præsterne imod, mens hhv. 82 og 81 procent af præster fra de mere liberale trossamfund United Church of Christ og Den Episkopale Kirke (den engelske kirke) var imod.

Dødsstraf for nedadgående
USA var i 2013 nummer fem på Amnesty Internationals liste over de 22 lande i verden, som henretter flest. I alt har Amnesty International opgjort, at 778 blev henrettet i 2013 – det tal er som tidligere år eksklusiv de tusinder henrettede i Kina, hvor dødsstraf anses som en statshemmelighed. Henrettelserne fordeler sig på Saudi-Arabien med 79+, Irak 169+, Iran 369+ og USA 39.

De 39 henrettede i 2013 udgør et fald på 10 procent fra 2012 og 60 procent siden 1999.

På trods af, at de mislykkede henrettelser ikke har ændret amerikanernes holdning til dødsstraf, så er opbakningen til dødsstraf med sine 60 procent faktisk den laveste i 40 år, og flere og flere stater har da også i løbet af årene afskaffet den ultimative straf – Maryland som den sjette stat på seks år.

En af de mere prominente sager, hvor føderal dødsstraf er oppe at vende, er sagen mod Dzhokhar Tsarnaev, som sammen med sin afdøde bror er hovedmistænkt for at have detoneret to bomber ved Boston Marathon i 2013. 57 procent af indbyggerne i Boston støtter ifølge Death Penalty Information Center en livstidsdom uden mulighed for prøveløsladelse, mens 33 procent støtter en dødsdom.

Siden myndighederne genindførte dødsstraf i 1979, er 1.359 blevet henrettet – og det årlige antal henrettelser er med få undtagelser kun faldet siden 1999.

Et EU-forbud fra 2011 har gjort det nu endnu sværere at gennemføre henrettelserne. Forbuddet forhindrer europæiske virksomheder som danske Lundbeck i at eksportere medicin til brug for henrettelser. Men det er også det forbud, som indirekte har resulteret i de forfærdelige historier om dødsdømte, der lider i deres sidste minutter. Forbuddet har nemlig betydet, at stater eksperimenterer med hemmelige og ikke-testede medicinblandinger på dødsgangene. Blandt andet den, der blev anvendt ved henrettelsen af Clayton Lockett.

Kritikken er haglet ned over myndighederne, som til gengæld har omgærdet de forskellige medicinblandinger med stor mystik. Ifølge avisen The Guardian har 13 amerikanske stater ændret reglerne, så det ikke længere er offentligt tilgængeligt, hvor de dødelige stoffer kommer fra, eller hvad de indeholder.

Indtil sidste år var det åbent, hvor staten Missouri fik den dødelige medicinblanding til henrettelser fra. Men nu, da det er blevet mere besværligt at få fat i den effektive sovemedicin, der gives som det første i henrettelsesprocessen, har staten lovet fuld anonymitet til leverandører. Risikoen er, at medicinen ikke virker, som den skal før den endelige dødelige indsprøjtning – med det resultat, at den dødsdømte dør i stor smerte.

The Guardian, nyhedsbureauet Associated Press og de tre største aviser i Missouri sagsøgte i maj staten Missouri med henblik på at få domstolene til at slå fast, at borgerne har ret til at vide, hvordan man henretter medborgere.