Der var tæt løb i november sidste år, da republikaneren Charlie Baker vandt guvernørvalget i Massachusetts. Men befolkningen i Massachusetts havde valgt manden, der lovede at gøre op med nepotisme i statsadministrationen, ligesom Bakers kampagnestrategi, og fokus på klimaforandringer og bæredygtig energi blev afgørende.
Hans politiske modstander insisterede på, at samtlige stemmesedler blev talt op. Så tæt var valget i november sidste år om at blive Massachusetts næste guvernør. Men da stemmerne var blevet talt op, stod det fortsat klart, at Massachusetts guvernør nummer 72 hed Charlie Baker.
Allerede i 2010 havde republikaneren forsøgt at slå den daværende guvernør, demokraten Deval Patrick. Dengang lykkedes det ikke for Baker, men nu var tiden tilsyneladende moden til, at Massachusetts nok engang fik en republikansk guvernør. Baker overtog posten i begyndelsen af januar 2015, og Massachusetts kongres, som ligger i Boston-bydelen Beacon Hill, skal dermed som udgangspunkt i de næste fire år ledes af den 58-årige republikaner. Men hvad var årsagerne til, at det var republikaneren, som kunne kalde sig sejrherre efter den grundige fintælling af stemmerne?
Republikaneren som vandt demokrateres stemmer
Bakers strategi for, at få skaffet det fornødne flertal hjem, var ganske klar: Der skulle ’stjæles’ stemmer fra personer, som normalt ville sætte deres kryds ved det demokratiske parti. En af årsagerne til, at det blev Baker, som fik overdraget guvernørposten den 8. januar 2015, var da også, at han netop satsede benhårdt på at skaffe opbakning blandt lokale demokrater, for på den vis at opnå et bredt appel, fremfor primært at fokusere på trofaste republikanske vælgere.
Tilsyneladende lykkedes denne mission for republikaneren. Eksempelvis gik den traditionsrige avis ’The Boston Globe’ ud og udtrykte sin støtte til Bakers kandidatur i en leder i avisen. ’The Boston Globe’ anses normalt for at være en liberal avis, men det lykkedes altså republikaneren at overbevise den vigtigste Massachusetts-baserede avis om, at han var den rigtige mand til jobbet. Dette gjorde sig også gældende for avisen ’The Republican’, som på trods af det misvisende navn må betegnes som tilhørende den demokratiske fløj i amerikansk politik. Desuden valgte en række øvrige aviser, med ’The Boston Herald’ som den mest kendte, at pege på Baker som guvernør.
Om lige netop avisernes støtte var udslagsgivende, er naturligvis en smule usikkert. Men det er bemærkelsesværdigt, at Bakers modstander – demokraten Martha Coakly – ikke formåede at få en eneste større avis til at pege på hende som det bedste bud på Massachusetts næste guvernør.
Coakly havde ellers rullet det helt tunge skyts frem. Hun fik både den tidligere udenrigsminister, Hillary Clinton, og nuværende vicepræsident Joe Biden til at deltage i fundraiserkampagner for hende. Også selveste førstefruen, Michelle Obama, lagde sin vej forbi Coakley-kampagnen.
Men på trods af x-faktoren endte Coakley med at tabe. Charlie Baker formåede i højere grad at skaffe de fornødne usikre stemmer, og blandt andet derfor endte det med at blive Baker, som fik overdraget nøglerne til hjørnekontoret i Massachusetts’ kongres i Boston.
Måske er det et pengespørgsmål
Ligesom de fleste andre valgkampagner i USA – uanset om det er lokale, statslige eller føderale valg – var Massachusetts’ guvernørvalgt i efteråret 2014 præget af et hav af negative valgreklamer. Coakley, beskyldte således Baker for at ville outsource arbejdspladser og dermed være ren gift for jobskabelsen i Massachusetts. Baker derimod beskyldte sin demokratiske modstander for at ville hæve skatterne.
Målt på hvem der trak det længste strå, var borgerne i Massachusetts mere optaget af ikke at skulle betale mere i skat end i Coakleys beskyldninger om, at Baker ville sende arbejdspladser ud af staten. Folk ville ganske enkelt ikke åbne pungen og finde færre sedler end tidligere. Men Coakleys smedekampagne tog selvsamme tema op – her var man bare gået skridtet længere tilbage. Ifølge Coakley ville man risikere at miste sit job, hvis Charlie Baker ville blive valgt, og dermed ville der ikke være andet i pungen end lommeuld. Vælgerne fandt dog Baker og hans kampagne mere troværdig.
Kan det skyldes mængden af penge, som blev brugt i løbet af valgkampen? Da valgkampen gik ind i sin absolut sidste fase, havde Baker kampagnen brugt markant flere penge end modstanderen. Alligevel var der i slutningen af oktober stadig væsentligt flere penge på Bakers valgkonto, end hvad Coakley kampagnen havde til disposition. Mængden af penge, de to kandidater havde til rådighed i løbet af valgkampagnen, var næppe uvæsentlig. Men samtidig købte befolkningen i Massachusetts tydeligvis ikke Coakleys præmis, at et Baker-valg ville resultere i, at de mistede deres job. Det var alligevel at gå skridtet for langt. I stedet for var folk mere opsatte på, at de ikke skulle betale i mere skat.
Slut med nepotisme og fokus på klimaet
Udover faren for skattestigninger var Bakers altoverskyggende valgkampstema effektiviseringen af Massachusetts statsapparatet. Bakers forgænger, demokraten Deval Patrick, var flere gange blevet beskyldt for nepotisme, og der var således gentagne gange blevet stillet spørgsmålstegn ved om folk under Patrick virkelig blev ansat på grund af deres kompetencer frem for deres forbindelser. Baker var selvfølgelig ikke sen til at udnytte, at der var flere store historier om nepotisme i Massachusetts pressen under Patricks tid som guvernør og gik til valg på at få ryddet op i delstatens administration.
Republikaneren lovede borgerne i Massachusetts, at man med ham i spidsen aldrig ville være i tvivl om, at det var komptencerne fremfor forbindelserne, der talte. Baker havde tidligere i sin karriere været succesfuld direktør for flere private virksomheder, og i det private var der altså ikke plads til nepotisme, lød det fra republikaneren. Fremover skulle der kun hyres de bedste af de bedste. Det var selvfølgelig det, folk ville høre, især fra én, der ikke havde samme partifarve som Patrick.
Efter Bakers sejr var slået fast, udtalte demokraten Coakley, at hun inderligt håbede, at Baker ikke ville glemme klimapolitikken. Hendes bekymring var ikke uden grund. Under sin første valgkampagne tilbage i 2010 var Baker ikke bleg for at stille spørgsmålstegn ved, om klimaforandringer overhovedet var en realitet. Denne gang tabte Baker valget. Selvom mange folk i Massachusetts mente, at Baker heller ikke havde nok fokus på klimaforandringer og miljøpolitik i sin 2014-valgkampagne, havde Baker dog lært lektien. Fire år efter sit første valgnederlag havde Baker nemlig moderet sin holdning på klimaspørgsmålet.
Klimapolitik var bestemt ikke et dominerende tema i Bakers valgkampagne. Men det var imidlertid vigtig for republikaneren at slå fast, at han anerkendte, at klimaforandringer fandtes, og at Massachusetts på en økonomisk holdbar måde skulle reducere sin udledning af CO2 blandt andet ved at udvide brugen af alternativ og bæredygtig energi. Skiftet i Bakers holdning til klimaforandringer synes således at kunne have spillet en rolle for, at republikaneren vandt valget.
En rød guvernør med en blå kongres
I sidste ende fandt Baker det rette mix af strategi, pengemængde og politik, hvilket gjorde, at befolkningen i Massachusetts valgte republikaneren frem for den demokratiske modkandidat.
Spørgsmålet er dog, om Baker får mulighed for at gennemføre sin politik i en kongres, der er domineret af demokraterne. Generelt kan man sige, at den kæmpe kløft og de problemer der er i Washington mellem præsident Obama og den republikanskdominerede kongres ikke nødvendigvis vil være det samme ude i USA’s delstater. Det er heller på ingen måde sikkert, at Baker og demokraterne i Massachusetts’ kongres får alvorlige og dybdegående samarbejdsvanskeligheder. Snarere tværtimod.
Både præsidenten af Massachusetts Senat, Stan Rosenberg, og lederen af Repræsentanternes Hus i Massachusetts, Robert DeLeo, er demokrater og har indtil videre givet udtryk for, at samarbejdet med Baker er startet på fantastisk vis. DeLeo har desuden offentligt erklæret sig enig i Bakers holdning om, at skattestigninger ikke er holdebare – på trods af det store underskud i statskassen, der tæller mere end en milliard danske kroner.
Om det er Bakers evne til at skaffe opbakning blandt demokraterne, der igen skinner igennem her, skal være usagt. Men Baker kan nok engang smilende konkludere, at selv Massachusetts demokrater står bag statens nye guvernør.
You must be logged in to post a comment Login