Brett Kavanaugh – Trumps mand og Demokraternes skræk

Nomineringen af Brett Kavanaugh som ny Højesteretsdommer har gennem hele sommeren været et varmt politisk emne i USA. Ikke mindst fordi flertallet nu for alvor ser ud til at tippe i en republikansk retning – og dermed kan blandt andet abortspørgsmålet igen komme i spil

Tidligere på sommeren nominerede Trump den konservative dommer Brett Kavanaugh til den amerikanske Højesteret. Mens beslutningen hyldes af det konservative USA, frygter mange liberale, at en godkendelse af Kavanaugh vil betyde en usikker fremtid præget af udvidet magt til præsidenten, nederlag til minoritetsgrupper og anti-våben lobbyen, og ikke mindst en omstødelse af højesteretsdommen Roe v. Wade, der gav amerikanske kvinder retten til abort. Før de liberales dommedagsscenarier bliver aktuelle venter dog en godkendelsesproces, og her er der flere faktorer, der kan ødelægge Trumps planer om en konservativ fremtid for den amerikanske Højesteret.

Juni: Farvel til Mr. Swing Vote
Sommerens hedebølge lagde sig tungt over den nordlige halvkugle og politikerne i den amerikanske Kongres gjorde sig så småt klar til den årlige sommerpause. Undertegnede skribent var selv ved at pakke computer og bøger væk for at holde sommerferie. Men som så ofte før, når man beskæftiger sig med amerikansk politik, måtte både egne og de amerikanske politikeres planer korrigeres. Onsdag den 26. juni tikkede nyheden nemlig ind om, at højesteretsdommeren Anthony Kennedy havde annonceret, at han ville lade sig pensionere ved udgangen af juli måned. Processen for at finde hans efterfølger gik i gang med det samme.

En højesteretsudnævnelse er altid en stor begivenhed i USA, men netop denne er ekstra opsigtsvækkende. Årsagen skal findes i Kennedys rolle i Højesteretten. Som Mr. Swing Vote har Kennedy gentagende gange været tungen på vægtskålen i højesteretssager, som har defineret amerikanernes rettigheder. Nogle gange, for eksempel i sager om homoseksuelles rettigheder, har han stemt med den liberale fløj. Andre gange, for eksempel i sager om retten til at bære våben, har han stemt med de konservative højesteretsdommere. Med en fordeling af dommere, hvor fire er udnævnt af demokratiske præsidenter og fem, inklusiv Kennedy, er udnævnt af republikanske, har den afgående højesteretsdommer altså haft en særdeles vigtig rolle ved domstolen.

Samtidig har de seneste års konflikter omkring den amerikanske Højesteret gjort udnævnelser til domstolen til et farligt politisk emne. Da den konservative højesteretsdommer, Antonin Scalia, pludseligt døde i februar 2016, blokerede et republikansk domineret Senat for Obamas nominering af Merrick Garland i næsten et år. Derfor kunne Trump, som en af sine første handlinger i det Hvide Hus, nominere den konservative dommer Neil Gorsuch til at overtage Scalias plads i Højesteretten. Virakken omkring Garland og Gorsuch forårsagede dybe skår i det allerede anspændte forhold mellem demokrater og republikanere. Alligevel var selve udnævnelsen af Gorsuch egentlig ikke så revolutionerende, da Trump i princippet blot erstattede en meget konservativ dommer med en mindst ligeså konservativ dommer. Omstændighederne omkring Kennedys pensionering er helt anderledes, fordi det nu er en moderat og midtsøgende højesteretsdommer, der efterlader en tom plads.

Juli: En konservativ karriererytter træder ind i rampelyset
Få timer efter Kennedys udmelding annoncerede Trump, at han hurtigst muligt ville nominere en ny højesteretsdommer. Efter eget udsagn ville præsidenten tage udgangspunkt i sin liste med mulige højesteretskandidater, som han havde offentliggjort under valgkampen i 2016. Listen, der blev udarbejdet i samarbejde med den konservative, juridiske interesseorganisation, the Federalist Society, var spækket med konservative kandidater. Én af dem var den 53-årige føderale dommer, Brett Kavanaugh, og den 9. juli offentliggjorde Trump, at Kavanaugh var den udvalgte kandidat til Højesteretten.

Brett Kavanaugh er uden tvivl en stærk konservativ kandidat. For det første har han et upåklageligt CV. Med en jurauddannelse fra den eftertragtede Yale Law School i bagagen begyndte Kavanaugh sin karriere som juridisk assistent for den afgående højesteretsdommer, Anthony Kennedy. Efterfølgende arbejdede Kavanaugh for den daværende amerikanske statsanklager, Kenneth Starr. Senere, da Kenneth Starr blev udpeget til særlig undersøger (samme rolle som Robert Mueller har i Ruslandsundersøgelserne i dag) af Bill Clintons mulige ulovligheder, fungerede Kavanaugh som en af Starrs nærmeste medarbejdere. I den forbindelse var Kavanaugh med til at skrive en række rapporter om blandt andet Clintons affære med Monica Lewinsky. Da George Bush blev præsident, gav han Kavanaugh jobbet som staff secretary. Her havde Kavanaugh ansvaret for at sikre nomineringer og udnævnelser af føderale dommer, herunder udnævnelsen af den siddende højesteretspræsident, John Roberts.

Efter mange års tjeneste i den politiske elite i USA fik Kavanaugh sin egen udnævnelse. I 2006 blev han udnævnt til føderal dommer ved appeldomstolen i Washington D.C. – en domstol, der er kendt for at være et springbræt til en karriere i Højesteretten. Med nomineringen til Højesteretten i sidste måned er Kavanaughs CV dermed fuldendt. Næsten da. For i de kommende måneder venter en krævende godkendelsesproces i det amerikanske Senat.

August: En farlig mand for liberale – en redningsmand for Trump
Debatterne omkring Kavanaugh er nu i fuld gang i både medier og blandt politikere i USA. For selvom Trumps nominerede på mange måder er en erfaren og dygtig kandidat til jobbet, så mener det liberale USA, at han kan blive en utrolig farlig mand på posten. Kavanaughs afgørelser som føderal dommer tegner nemlig et billede af en mand, der er villig til at omstøde nogle af de mest berømte højesteretsafgørelser. Særligt bemærkelsesværdig er sagen Roe v. Wade fra 1973, der gav amerikanske kvinder retten til abort. Selvom Kavanaugh i sit virke som føderal dommer ikke direkte har taget stilling til Roe v. Wade, så viser hans tidligere afgørelser, at han forholder sig kritisk til retten til abort. Dertil kommer en række sager, hvor Kavanaugh har dømt imod både minoriteters rettigheder og regulativer til fordel for klima- og miljøforkæmpere, mens han på den anden side har dømt for retten til at bære våben.

Det mest kontroversielle aspekt i Kavanaughs virke som dommer er dog hans udtalelser om præsidentens rettigheder. Han mener, at man ikke bør anklage en siddende præsident for kriminelle handlinger, da det er for tidskrævende og distraherende for præsidenten. Set i lyset af den igangværende Mueller-undersøgelse kan Kavanaugh derfor blive en utrolig værdifuld mand for Trump. Hvis Trump bliver anklaget for kriminelle handlinger, såsom obstruction of justice, eller bliver pålagt at deltage i et officielt forhør, vil disse anklager og krav uden tvivl blive modarbejdet af Trump-administrationen igennem domstolene. I den situation er det afgørende, hvem der sidder i Højesteretten.

September: De afgørende høringer i Senatet venter forude
Den 4. september går høringerne af Kavanaugh i gang. Man kan måske spørge om det overhovedet er nødvendigt at diskutere de forskellige scenarier for høringer og afstemning, når republikanerne har flertallet i Senatet. Demokraterne har dog stadig nogle muligheder for at blokere for Kavanaughs kandidatur. For det første så er republikanernes flertal ekstremt snævert. Med den republikanske senator, John McCains, sygemelding har republikanerne kun en enkelt stemme mere end demokraterne. Derfor arbejdes der intensivt på begge sider af det politiske spektrum for at sikre stemmer.

Her kan demokraterne have en fordel, hvis de formår at få gjort abortspørgsmålet et centralt emne i debatten om Kavanaugh. Der sidder nemlig en række republikanske senatorer, som tidligere har udtalt, at de vil modarbejde en kandidat, der ønsker at omstøde Roe v. Wade. Desuden kan demokraterne vinde støtte, hvis de anvender et ældgammelt politisk trick: Find smuds på din modstander og ødelæg ham med det. Den metode er blevet anvendt med succes flere gange i historien. Faktisk så var Anthony Kennedys udnævnelse et resultat af to fejlslagne nomineringer før ham. De to konservative dommere Robert Bork og Douglas H. Ginsburg blev begge afvist ved Senatets afstemninger før Ronald Reagan til sidst nominerede Kennedy. Bork blev afvist på grund af kontroversielle holdninger til spørgsmål om retten til privatliv – et emne der er centralt i sagen Roe v. Wade, og som Kavanaugh er kendt for at have meget skarpe meninger om. Da Borks nominering mislykkedes, nominerede Reagan i stedet Ginsburg, der måtte se sig slået af anklager om at have røget hash, da han var professor på Harvard.

Historisk set er det altså lykkedes at stoppe nomineringer til Højesteretten og dermed påvirke en præsident til at vælge en mere moderat kandidat. Det bliver dog en svær opgave for demokraterne, der kæmper mod et republikansk parti, der gentagende gange har vist sig som mestre i at samle sig omkring et politisk emne eller en kandidat. Dertil kommer tidspresset, som republikanerne har lagt på hørings- og godkendelsesprocessen. Republikanerne kræver nemlig, at høringer og afstemning om Kavanaugh skal være afsluttet inden midtvejsvalget i november. I den forbindelse kan præsidentens parti have en fordel, idet flere demokratiske senatorer fra stater, som Trump vandt ved valget i 2016, er på valg til midtvejsvalget i november. De senatorer kan derfor føle sig nødsaget til at støtte Trumps kandidat til Højesteretten i frygt for at blive straffet af vælgerne.

Der er altså lagt op til hektiske debatter i det amerikanske Senat i de kommende måneder. Her vil demokraterne uden tvivl kæmpe intensivt for at få Kavanaughs kandidatur stoppet, imens republikanerne vil forsøge at holde partiets spæde flertal samlet. Mens godkendelsesprocessen vil blive utrolig spændende at følge, bliver det dog langt mere interessant at se, hvad der sker, hvis Kavanaugh rent faktisk bliver godkendt til Højesteretten. Her vil han potentielt kunne få en afgørende rolle i spørgsmål om både de amerikanske borgeres rettigheder og ikke mindst præsident Trumps fremtid i det Hvide Hus.