Brasilien vil tages alvorligt af USA

Der er gode forbindelser mellem amerikanerne og brasilianerne, men Brasilien kunne fortsat godt ønske sig, at amerikanerne tog dem mere alvorligt. Ikke mindst når det gælder brasilianernes ønske om at blive permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd

For de fleste er Brasilien lig med god fodbold, samba og badestrande. De elementer er  fortsat vigtige for det latinamerikanske land, men de seneste års rivende udvikling har gjort, at Brasilien for alvor er blevet en spiller på den internationale scene. Gennem adskillige år oplevede Brasilien stor økonomisk vækst og i det hele taget har man været dygtige til at få det optimale ud af de mange råstoffer, landet rummer.

Som det eneste land i Sydamerika er Brasilien en del af BRIK-gruppen, men bortset fra stor økonomisk vækst er det så som så med lighedspunkterne til de tre øvrige BRIK-lande – Rusland, Indien og Kina. Af de fire BRIK-lande er Brasilien det land med den mindste økonomi og spiller heller ikke samme rolle for USA i forhold til Kina.
Ikke desto mindre har Brasilien gennem de seneste år oplevet stor fremgang, hvilket har gjort, at landet i højere grad end tidligere spiller en rolle i den internationale verdensorden. Men der mangler endnu et stykke vej, før brasilianerne kan betragtes som international spiller på lige fod med de tre øvrige BRIK-lande, forklarer professor i latinamerikanske forhold ved Aalborg Universitets institut for Kultur og Globale Studier, Steen Fryba Christensen:
”Det er ikke lykkes for dem at blive permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, som de gerne vil. Det betyder, at der er grænser for deres succes. På den anden side er det også svært at vide, hvor lang tid, det kan tage at få et sådan projekt gennemført. Det er jo svært, især når man ser sammensætningen af FN’s sikkerhedsråd. Jeg vil vurdere, at Kina støtter dem, på samme måde som Storbritannien og Frankrig gør det. USA er ikke helt afklarede, hvad det angår.”

Brasiliansk skuffelse over USA
Netop ambitionen om at blive permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd er noget, som står højt på den brasilianske regerings prioritetsliste. Derfor er der også skuffelse over, at netop amerikanerne, som brasilianerne ellers traditionelt set har et godt forhold til, er tøvende i deres støtte til Brasilien, siger Steen Fryba Christensen:
”Der er stor skuffelse i Brasilien over, at USA ikke bakker op om deres ønske om at blive permanent medlem af sikkerhedsrådet. Men bortset fra det, er der ikke de helt store knaster i forholdet mellem de to lande. De har gode handelsaftaler, og i det hele taget er der ikke store knaster. Den største knast er nok omkring den internationale sikkerhedspolitik globalt. USA har stadig ry i Brasilien for at være militaristisk. At de er for interesserede i at bruge deres våben. Så der er der en knast,” siger Steen Fryba Christensen og uddyber:
”Det, jeg har set, er, at brasilianerne generelt er positive over for USA. Der er god stemning mellem de to landes befolkninger. Men samtidig er der en bevidsthed omkring, at USA og Brasilien har forskellige interesser. Ikke mindst på det økonomiske område. Men når vi taler om relationen mellem landene, er der gode relationer, og Brasilien har et positivt syn på USA som udgangspunkt. Brasilien har jo gennem hele det 20. århundrede lagt sig tæt op af USA i udenrigspolitikken. Det er mest inden for de sidste ti år, at det har ændret sig en smule.”

USA undervurderer Brasilien
Det er tvivlsomt, om amerikanerne i den kommende tid vil støtte Brasilien mere aktivt i forhold til at blive permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd. Dermed er der en klar forskel i forhold til det andet af de fire BRIK-lande, der heller ikke er permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, nemlig Indien. Her har præsident Obama ved flere lejligheder udtrykt stor opbakning til Indiens ønske om at blive permanent medlem. Men en sådan støtte har brasilianerne ikke fået, og det kan der være flere grunde til, siger Steen Fryba Christensen:
”Mange af de analyser, der har været af Obamas udenrigspolitik i forhold til Latinamerika, karakteriseres på den måde, at der mangler både interesse og kendskab til regionen. At USA har tendens til at undervurdere Brasiliens betydning. Det betyder også, at der ikke er nogen afdeling i det amerikanske udenrigsministerium, der fokuserer på Brasilien som sådan. De fokuserer på hele Latinamerika generelt. Brasilien bliver ikke taget så alvorligt som de andre BRIK-lande. Obamas regering er ikke tilstrækkelig opmærksom på Brasiliens betydning. Men det skyldes også, at der især blandt Republikanerne er en opfattelse af, at der er gode relationer mellem Brasilien og Venezuela, Cuba og Iran, hvilket medvirker til en skepsis.”

Meget taler for en endnu tættere relation
Selv om der altså er skuffelse over den manglende amerikanske opbakning til Brasiliens ønske om at blive permanent medlem af FN’s Sikkerhedsråd, så vil det dog ikke forhindre, at forholdet mellem USA og det latinamerikanske BRIK-land bliver tættere i de kommende år.

Tværtimod forudser Steen Fryba Christensen, at der i de kommende år vil blive knyttet endnu stærkere bånd mellem Brasilien og USA:
”Præsident Lula havde en fin relation til Bush og også en udmærket relation til Obama. Relationerne mellem de to ledere nu er fortsat gode. Den nye brasilianske regering har lagt vægt på, at den er anderledes end Lula-regeringen på menneskerettighedsområdet, og det taler for, at relationen til USA vil blive endnu bedre. Det er svært at vurdere, hvorvidt USA på et tidspunkt vil bakke op om Brasiliens ønske omkring Sikkerhedsrådet. Der er i mange analyser i øjeblikket, der anbefaler, at Obama administrationen anbefaler Brasiliens optagelse som permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Så man kan sige, at der har været fremdrift for Brasilien på trods af, at de ikke har nået deres målsætning, hvad angår sikkerhedsrådet. Her tyder det stadig på, at det i høj grad fortsat er USA og vesten, der bestemmer.”