Bøllen og broen

Den republikanske politiker Chris Christie har den seneste tid været i mediernes søgelys ovenpå den såkaldte Bridgegate. Guvernøren må se sit ry blakket, men det afskriver ham langt fra at stille op til præsidentvalget i 2016. At være en bølle er nemlig et af hans karaktertræk – og måske en styrke?

Det så lyst ud. I november vandt den karismatiske Chris Christie med det bamseagtige udseende og no-nonsense-attitude genvalg i New Jersey. Guvernøren fik 60 procent af stemmerne i en stat, der ellers primært består af blå demokrater.

Med et godt tag på både de unge og de vigtige latinamerikanske vælgere formåede den 51-årige katolske far til fire atter at cementere sin position som et af det republikanske partis vigtigste og bedste kort frem mod præsidentvalget i 2016.

Det nye år tegnede med andre ord rigtigt godt for Christie. I januar havde han planlagt en tur rundt i landet, hvor han som ny formand for de republikanske guvernørers forsamling både skulle fejre sin valgsejr og markere sin status ved at hjælpe andre med at skrabe penge sammen til de kommende guvernørvalg senere på året.

Men så ramte en trafiktornado og væltede Christies korthus. En tornado, der skabte nationale overskrifter og satte spørgsmålstegn ved republikanerens troværdighed, etik og moral. På kort tid gik Christie fra at være en lokal og halvkendt New Jersey-politiker til at være landskendt hovedperson i en mærkværdig sag.

Det hele drejer sig om afspærringen af en række tilkørsler fra byen Fort Lee i New Jersey til George Washington Brigde, der forbinder det nordlige Jersey med Manhattan. Tilkørslerne var lukkede i fire dage fra 9. til 13. september, og det skabte så meget kaos i særligt Fort Lee, at beboere i området senere fortalte, at de ikke havde oplevet noget lignende siden 11. september 2001.

Det var første uge efter skolernes sommerferie – og busser med elever sad i timelange køer, mens redningsfolk måtte bruge ekstra lang tid på at komme frem til eventuelle tilskadekomne og syge. Der var på alle måder kaos ved og på USA’s mest trafikerede bro.

Flere spørgsmål meldte sig: Hvorfor var adgangen til broen spærret? Og hvorfor kom det så pludseligt? I forbindelse med afspærringen var Christies administration fremme at sige, at formålet med lukningen var en trafikundersøgelse, som havneadministrationen stod bag.

Så var den sag ligesom lukket.

Hævn over modstander
Eller var den? For kort efter nytår – små fire måneder efter trafikkaosset – brød helvede for alvor løs: Hemmelige mails sendt mellem vicestabschefen i Christies administration og en højtprofileret leder i havnen kom til offentligheden og mediernes skue og viste, at der næppe var tale om en trafikundersøgelse.

”Så er det tid til nogle trafikproblemer i Fort Lee,” skrev vicestabschefen eksempelvis i en mail og fik beskeden:

”Got it!” tilbage.

Dokumenterne, der har fyldt meget i amerikanske medier, viser med al tydelighed, at guvernørens tophjælpere var dybt involveret i beslutningen om at lukke adgangen til broen, og meget tyder på, at der var tale om en politisk motiveret vendetta. Den demokratiske borgmester i Fort Lee, Mark Sokolich, havde nemlig nægtet at støtte Christie i forbindelse med valgkampen.

Guvernøren selv er endnu ikke sat i direkte forbindelse med skandalen – og har siden offentliggørelsen i januar nægtet at have kendt noget til sagen, før den brød ud i lys lue. Han har fyret sin vicestabschef og på et mere end to timer langt pressemøde forklaret, hvor skuffet han er over at være blevet svigtet af sine nærmeste hjælpere. En politisk kommission, nedsat i den lokale politiske forsamling i New Jersey, er i fuld gang med en undersøgelse af, hvad der skete i september – og hvorvidt der reelt var tale om magtmisbrug.

Problemet for Christie er, at skandalen illustrerer en helt særlige side af ham. En side, der næppe leder tankerne hen på storslåede præsidentkvalifikationer, men som immervæk også har hjulpet ham langt politisk.

Chris Christie er ikke så få gange blevet sammenlignet med den legendariske og fiktive New Jersey-mafiaboss Tony Soprano. Udover at veje på den gode side af de 100 kilo, have en vigende hårgrænse og være af italiensk afstamning, er de begge kendt for at nå til tops ved brug af ufine metoder: Ved at straffe fjender og belønne allierede. De balancerer begge på kanten af at være en bølle.

Det har på den ene side styrket Christie. Han har aldrig været bleg for at gå lige i kødet på sine modstandere. Hans politiske stab har således utallige gange lagt videoer ud på YouTube, hvor Christie kort og kontant sætter alt fra skolelærere til journalister og politiske rivaler på plads. Han er kold, ja nærmest ligeglad.

Guvernøren virker derfor også som en politiker, der ulig andre folkevalgte står ved sin mening. Han er kendt for at arbejde tæt sammen med både demokrater og republikanere, hvis det passer ham. Han er overvægtig, og han sveder. Han er som andre mennesker – ikke som de finpolerede, elitære højpander i Washington D.C. Det appellerer til vælgerne i New Jersey.

Dette karaktertræk blev allerbedst illustreret i forbindelse med orkanen Sandy i 2012. Da den voldsomme blæst raserede store dele af New Jersey blot få dage før præsidentvalget, var Christie fremme med ros til Obama, der tog til staten for at besigtige ødelæggelserne sammen med guvernøren. Samtidig rettede Christie en sønderlemmende kritik af de lidt for langsomme republikanere i Kongressen. Det var en kniv i ryggen på Mitt Romney, der ifølge visse medier oprindeligt havde overvejet at vælge Christie som sin vicepræsidentkandidat.

Benzin på bålet
Problemet for Christie er bare, at rollen som fræk bølle er svær at balancere. Især når en skandale som den med broen kommer til overfladen. For selv hvis han ikke har haft en finger med i spillet, fortæller historien alligevel en del om, hvilken ledelsesstil han lægger for dagen – og hvad hans medarbejdere betragter som acceptabel opførsel.

Visse medierne i USA har ovenpå skandalen publiceret romanlange artikler, hvori det remses op, hvilken ufine metoder Christie har benyttet sig af – lige siden han var U.S. Attorney for the District of New Jersey. Modstandere på den nationale scene, både demokrater og republikanere, har længe forsøgt at male et billede af Christie som en konfrontationssulten tyran, en kompromisløs show man, der forstår at spille sine kort rigtigt.

At Christies administration skulle have pønset på at straffe en politisk modstander ved at lave trafikkaos kaster blot endnu mere benzin på det gnistrende bål.

Skandalen har selvfølgelig også nået talkshow-sendefladen – og her måtte den republikanske guvernør se sig latterliggjort af sit største idol, hjemstavnsarbejderen Bruce Springsteen. Christie har været til ikke mindre end 130 koncerter med The Boss – og det måtte stikke ekstra dybt i hjertet, da han blev ringet op af talkshowværten Jimmy Fallon og fik beskeden, at Springsteen ville optræde i værtens show med en Christie-parodi på ”Born to Run”. Av for den!

Ifølge medierne kunne Christie ikke bære at se det.

Ingen rygende pistol?
Hvad misæren får af konsekvenser for Christie, er endnu uvist. Før skandalen blev han betragtet som den førende republikanske kandidat. Republikanerne havde store forventninger til, at Christie kunne slå Clinton – ikke mindst fordi han gennem sit virke som guvernør har formået at samarbejde bredt og tiltrække vælgere fra begge sider. Fordi bøllefaktoren trods alt har balanceret på den rigtige side.

Men siden januar er meningsmålingerne kun gået nedad. Ikke voldsomt, men noget.

Guvernørens fremtid i amerikansk politik kommer i det hele taget meget an på, hvad der videre sker i sagen om broen. Hvis det kommer frem, at Christie hele tiden har vidst og orkestreret lukningen, er han ifølge de fleste eksperter så godt som færdig i amerikansk politik. Så er han for meget bølle.

Formår han i stedet at forblive på sidelinjen, tyder meget på, at han fortsat kan positionere sig som en moderat republikaner med politiske temperament frem mod 2016. Der er trods alt mere end to år at løbe på, før den reelle valgkamp går i gang – og vælgerne har tendens til at glemme hurtigt.

Helt konkret er der heller ikke meget andet, der tyder på, at republikanerne selv har mistet tillid til den runde politiker. Da han i januar rejste rundt med den republikanske guvernørforsamling, var han med til at skaffe seks millioner dollars fra pengestærke, konservative donorer – et rekordstort beløb.

Som Obamas tidligere rådgiver og ven, David Axelrod, skrev på Twitter i kølvandet på skandalen:

”Med mindre der dukker en rygende pistol op, klarer han sig.”