Den ene halvdel af præsident Bidens indenrigspolitiske agenda er en klima- og velfærdspakke til 1.750 milliarder dollars. Den er blevet vedtaget i Repræsentanternes Hus og skal nu igennem Senatet. Den er blevet betegnet blandt mange iagttagere, som en af de mest ambitiøse socialpolitiske udspil i amerikansk historie. For at forstå, hvad pakken indeholder, om den minder om et skandinavisk velfærdsystem, samt hvad den kan betyde for USA hvis den bliver vedtaget, har kongressen.com interviewet Ross Baker, som er professor i statskundskab ved Rutgers University og er ekspert i amerikansk lovgivning. Professor Baker har desuden arbejdet som konsulent og forsker for Demokraterne i begge kamre. Han har også været Fullbright Fellow i Sverige i en årrække og har derfor godt kendskab til den skandinaviske velfærdsmodel.
Hvordan ville du beskrive Biden’s såkaldte Build Back Better Act?
”Det er nok det vigtigste socialpolitiske udspil, som er blevet taget op i Kongressen og har en reel chance for at blive vedtaget, siden præsident Lyndon B. Johnsons ’Great Society’ programmer i 1960erne. Nogle sammenligner det tilmed med Franklin Delano Roosevelts New Deal sociale programmer i 1930erne. Størstedelen af pakken er rettet mod at hjælpe familier, især yngre familier med små børn. Pakken omhandler blandt andet børnehave og muligheden for, at 3 til 4-årige får to års gratis børnehave, hvilket er vigtigt tiltag for arbejdende mødre.”
”Den anden store del af pakken er delene, der er truede af de to afgørende demokratiske senatorer, Joe Manchin og Kyrsten Sinema, som er imod nogle af de sociale initiativer, blandt andet familieorlov på fire uger. Den slags orlovspolitik er ret udbredt i de fleste vesteuropæiske lande, og jeg forestiller mig, at langt de fleste danskere ikke betragter sådan en orlovsordning, som synderligt vidtgående eller generøs. Pakken indeholder heller ikke noget om forældreorlov, hvilket er noget langt de fleste borgere i Vesteuropa nyder. Så jeg mener faktisk, at ud fra vesteuropæiske standarder, er det en forholdsvis beskeden socialpolitisk pakke, men den vil ikke desto mindre være et signikant skridt for det amerikanske samfund.”
Er pakkens tiltag populære blandt vælgere, og hvor sandsynligt er det, at den vedtages?
”De fleste meningsmålinger viser, at tiltagene er meget populære, men for at blive til virkelighed skal pakken igennem det lovgivningsmæssige maskineri i Kongressen og især Det Amerikanske Senats besværlige lovgivningsmæssige procedurer. Udover familieorlov og gratis børnehave, indeholder pakken betragtelige udvidelser af vores utroligt populære nationale sundhedsordning for pensionerede borgere, Medicare, heriblandt subsidier for høreapparat. Den oprindelige pakke, som Senator Bernie Sanders var stor tilhænger af, indeholdt også støtte til briller og tandpleje, men det blev afskaffet, da pakken blev vedtaget i Repræsentanternes Hus.”
Pakken er blevet neddroslet til halv størrelse og nogle af tiltagene er kun midlertidige. Er det et fejltrin fra Demokraterne eller er det bare realpolitik og måden man får lovgivning igennem Kongressen nu til dags?
”Ja, lige nøjagtig. Pakken indeholder tiltag, der er begrænset af en såkaldt solnedgangsklausul, hvilket betyder de varer i flere år, men derefter skal de fornyes. Argumentet bag ideen er vel, at i takt med tiltagene bliver implementerede og bliver mere populære, vil de også blive lettere at forlænge, når de er ved at udløbe. Men, som vi ved fra tidligere socialpolitiske reformer, for eksempel ObamaCare, tager det som regel lidt tid, inden befolkningen virkelig mærker og værdsætter sociale reformer.”
Ville du betegne pakken som en, der ville rykke USA tættere mod et skandinavisk velfærdssystem og sikkerhedsnet, eller er der stadigvæk et stykke vej endnu?
”Nej, der er stadigvæk et langt stykke endnu, før vi har et system, der minder om vesteuropæiske velfærdsstater. Men man skal ikke glemme, hvor stort et fremskridt det ville være for USA, hvis pakken bliver vedtaget. Europæere kan sagtens se på pakken og tænke, at den er et fint udgangspunkt, som kan føre til gradvise forbedringer, men i USA bliver socialpolitiske reformer støbt trinvist. Gradvise fremskridt hvad angår velfærd og social politik sker typisk over længere perioder, dvs. i løbet af årtier og ikke i løbet af et eller to år. Social Security, som er et meget basalt program, der giver minimal økonomisk støtte til pensioneret amerikanere, blev eksempelvis udformet over flere år og blev først ført ud i livet flere år efter Kongressen vedtog ordningen. Processen, hvori man udformer og vedtager sociale politik i USA er pinefuld og langsommelig, hvilket kun er blevet værre over de seneste år på grund af den voksende politiske polarisering.”
Hvad ville dens vedtagelse betyde for Bidens eftermæle, og det amerikanske samfund i bred forstand?
”Det ville være kæmpestort for Bidens eftermæle blot at få den stemt igennem Kongressens begge kamre, uden at store dele af den skal skæres fra. Der er selvfølgelig dele, som er blevet fjernet allerede, men som helhed er pakken stadigvæk forholdsvis intakt.” I tilfælde af den bliver vedtaget, vil det være en enorm stor lovgivningsmæssig sejr for præsident Biden, men lige nu tænker de fleste på, hvilken effekt dens vedtagelse vil have på midtvejsvalgene næste år, og om den vil hjælpe Demokraterne bevare kontrol med Kongressen. De fleste iagttagere mener ikke, at pakken kan nå at give Demokraterne politisk medvind, da det vil tage længere tid for befolkningen at mærke forbedringer og sætte pris på nye sociale reformer.”
