Dansk erhvervsliv som øjner grønne eksportmuligheder i USA skal ikke give op, selvom Bidens grønne planer møder modstand.
Indlægget er skrevet af Søren Juul Jørgensen, forsker, Stanford Universitet og grundlægger af ForestAvenue
Nogenlunde samtidig med, at det danske folketing nåede til enighed om en plan for danske infrastrukturinvesteringer på 161 milliarder kroner frem mod 2035, opnåede Præsident Biden – formentlig – enighed om en infrastruktur-pakke,
Den rummer investeringer på i alt 7,5 billioner kroner over de næste otte år. Aftalen vil udgøre en del af den stort anlagte genopretnings- pakke, American Jobs Plan, som Biden præsenterede i marts. Den har samlede investeringer for i alt det dobbelte; godt 2,6 trillioner dollars samt et stærkt klima- og socialt fokus. Aftalen skal nu behandles i kongressen over de kommende måneder.
Den aftale en lille gruppe forhandlere, fra både det demokratiske og det republikanske parti, kunne præsentere før weekenden, drejer sig navnlig om investeringer i traditionel infrastruktur, som broer, veje, jernbaner og højhastigheds-fibernet.
Enhver, der har kørt bare få kilometer på en amerikansk highway ved, at dette afgjort er nødvendigt. Selvom den beboelsesejendom, der netop er styrtet sammen over mere end 100 beboere i Miami, ikke er offentlig infrastruktur, giver det en antydning af alvoren i den amerikansk infrastrukturs dårlige forfatning.
Lang vej til grønne ambitioner
Selv om aftalen indeholder klimarettede investeringer til både klimarelateret kystsikring og lade stationer til elbiler for i alt ca. 46 milliarder danske kroner, er der langt til de grønne ambitioner Biden har lagt op til. Den umiddelbare reaktion fra demokraternes venstrefløj var ikke overraskende stærkt kritisk.
Det førte til det noget rodede forløb over weekenden, hvor præsident Biden først slog fast, at han ikke ville skrive under på en infrastruktur- aftale, før det parallelle klimaspor var sikret tilfredsstillende. Dernæst beroligede han de republikanske forhandlere ved at signalere, at aftalen selvfølgelig stod fast.
Aftalen og forløbet understreger det vanskelige forhandlingsklima, som Præsident Biden skal navigere i, selvom han med vicepræsidentens stemme lige præcis har et demokratisk flertal i senatet.
Forskellige grupperinger af republikanske politikere, fra konservative hardliners til moderate, vil undertiden kunne udnyttes til fordel. Men de skal samtænkes med et lige så splittet demokratisk parti, der rummer både en midtsøgende fløj og en stærkt aktivistisk venstrefløj. Den bliver ført an af de lige karismatiske Alexandra Ocasio-Cortez, det superstærke brand AOC, og Bernie Sanders.
En mester i at bygge politiske broer
Præsident Biden er kendt for at være en mester i bi-partisan politik, altså i at kunne bygge bro mellem kongressens republikanske og demokratiske politikere, men det aktuelt stærkt polarisede politiske klima er afgjort en udfordring for den nyvalgte præsidents første store ”bi-partisan” politiske mesterstykke-.
Det gælder navnlig på et område, der vedrører klima og sociale tiltag for større lighed, med mulig finansiering ved skattestigninger til de højestlønnede. Pakken kan få flere veje gennem kongressen, men fælles for dem alle er, at det bliver intenst og farverigt.
”Vi skal ikke hjem, vi skal videre” er fodbolddanskernes twitter-parole denne sommer. Det kunne også have været Bidens. Der er næppe grund til at tro, at Biden allerede skulle have givet slip på de klimapolitiske ambitioner, og i troen på, at der også ligger job gemt i grøn omstilling.
Det bliver et langt og vanskeligt forhandlingsforløb at slå bro mellem republikanske klimafornægtere og demokraterne – eller at forlige demokratiske politikere som West Virginias midtsøgende Joe Manchin og AOC. Men dansk erhvervsliv med øjne for vækst i grønne eksportmuligheder i USA skal ikke give op.
Den aktuelle infrastrukturaftale kan i sig selv indeholde muligheder for danske virksomheder, og vil bidrage til generel vækst i det amerikanske marked, men der er allerede igangsat en begyndende grøn omstilling med en klar vækst i grønne investeringer på både miljø- og klimaområdet, med væsentlig relevans for danske eksportinteresser.
Det gælder særligt de mange og store investeringer, der sker på delstatsniveau, uafhængigt af de aftaler, der kan indgås på føderalt niveau, men det gælder formentlig også i forhold til anden akt af spillet om den American Jobs Plan.
Det er endnu alt for tidligt at afskrive Bidens grønne ambitioner.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning.
Vil du deltage i debatten om danske erhvervsinteresser i USA? Skriv til tine@kongressen.com
