Bernies bøn til de sorte vælgere: Stem på mig

Hillary Clinton står til en klar sejr ved dagens primærvalg i South Carolina. Det skyldes især, at Bernie Sanders har haft svært ved at få opbakning fra de sorte vælgere i sydstaten.

SOUTH CAROLINA: På Allen University i delstatshovedstaden Columbia gør den socialdemokratiske senator Bernie Sanders noget uvant i sin tale til skolens studerende: han tillader en bøn.

Sanders, en ateistisk jøde, forstår at blandt South Carolinas sorte Demokratiske vælgere kan det være en fordel at præsentere sin politiske platform gennem et religiøst prisme. Det er en kraftig re-kalibrering fra de første primærvalg i Iowa og New Hampshire hvor Demokratiske vælgere ikke nødvendigvis behøver at få deres politiske budskaber spædet op med kristen retorik.

Men valgkampen bevæger sig nu fra nogle af de hvideste og relativt sekulære vælgere i USA til én af de sorteste stater med en emfatisk kristen vælgergruppe.

Afroamerikanske vælgere har fra starten af været betragtet som én af Sanders’ svagheder, da han som senator fra det snehvide Vermont ikke har haft meget kontakt med denne gruppe i sit politiske virke. Til forskel har Clinton’erne brugt årtier på at kultivere den sorte politiske elite i USA og særligt i Syden. Bill Clinton, Arkansas-bondedrengen med sin ubesværede og afslappede karisma, blev halvt i spøg og halvt i alvor omtalt som USA’s første sorte præsident.

Hillary modtog sidste uge en støtteerklæring fra South Carolinas Demokratiske nestor James Clyburn og den sorte gruppe af repræsentanter i den amerikanske Kongres.

Denne kollektive anbefaling blev dog anfægtet af Keith Ellison, en repræsentant fra Minnesota, én af en række sorte Sanders-støtter der også tæller filosoffen Cornel West og rapperen Killer Mike.

Sanders har arbejdet hårdt for at appellere til afroamerikanere og gjort bekæmpelse af politivold til en central søjle i sin platform da det i lyset af det seneste halvandet år siden Ferguson er blevet det definerende emne for sorte Demokrater. Ikke mindst i South Carolina der har oplevet to angreb i byen Charleston med massemordet i Mother Emanuel-kirken sidste sommer og Walter Scotts nedskydning få måneder før.

Klay, en studerende på Allen, lærte om Sanders gennem sociale medier hvor senatorens kampagne har en veludviklet strategi for at nå vælgere. Han føler at Sanders’ bevægelse vil gøre den menige vælger i stand til at holde ham til løfter som f.eks. politireform.
”Det er altafgørende at vi vælger en kandidat som vi kan være sikre på vil gennemføre vores politiske program. Jeg føler Bernie er tættere på os, vi må være sikre på at præsidentkandidaten kan fastholdes med hvad det afroamerikanske miljø gennemgår lige nu.” forklarer Klay.

Allen Univeristy er et såkaldt HBCU – ’Historically Black Colleges and Universities’. Disse institutioner blev oprindeligt grundlagt for at løfte frigivne slaver op i samfundet i slutningen af d. 19. århundrede hvor uddannelsessystemet endnu var raceopdelt. Deres sigte var at skabe hvad den tidlige borgerretsforkæmper W.E.B. Dubois kaldte: ”The talented tenth” – en dannet minoritet der skulle fungere som intellektuel fortrop og hjælpe til inklusion af afroamerikanere på bunden af samfundet.

Mens denne målsætning var delvis succesfuld forblev langt størstedelen af sorte amerikanere fastholdt i fattigdom og uden politisk stemme. Århundreders forsømmelse af slavers efterkommere står meget klart i South Carolina der dækker over utroligt fattige områder, der har modtaget meget lidt støtte til social og økonomisk opløft.

I byen Denmark(ingen relation) holder Hilary Clinton et vælgermøde for at adressere den såkaldte ”Skammens Korridor” – der betegner et yderst fattigt, sort, afsvedet og tørt distrikt i det centrale South Carolina – og hvordan man kan udbedre forholdene.

Hun slår på et tidligere talepunkt om øget investering i fattige områder – en ’new deal’ for forsømte sort miljøer.
A’donna, en kvinde i starten af tresserne, tvivler ikke på at hun vil stemme på Clinton.
”Vi ved hvem hun er, hun har været med os i mange år – vi kan stole på hende.” siger hun om Clinton. Blandt de mange ældre fremmødte er Clinton-brandet endnu pristint.

Det virker i det hele taget som at det generationsskel der splitter det Demokratiske parti mellem unge og ældre vælgere også gør sig gældende internt blandt sort vælgere. De unge er for Sanders, de ældre for Clinton.

I 2008 var South Carolina den valgstrid hvor sorte vælgere forlod Clinton til fordel for Barack Obama, men i år er Clintons koalition sjovt nok udgjort af de vælgere der stemte imod hende for otte år siden. Velhavende, minoriteter og ældre udgør hendes vælgeralliance og det sætter hende i en stærk position i de kommende ugers valg.

I weekendens valg i Nevada vandt Clinton med 76 % af den sorte stemme hvilket giver hende en behagelig vælgerpude i South Carolina der har en langt større sort befolkning end Nevada. South Carolina vil fungere som første test af afroamerikaneres præferencer som vil blive udslagsgivende i kommende primærvalg som Arkansas, Alabama og Louisiana. Afroamerikansk støtte er uundværlig for Demokratiske kandidater i både primær- og præsidentvalget.

Mens Sanders har hundredevis af unge frivillige i South Carolina, og har godt fat i de unge på statens universiteter – både sorte og hvide, synes Clintons forspring uoverkommeligt for ham. Hendes mangeårige forhold til sorte vælgere og støtterklæringer blandt statens politiske ledelse virker til på gammeldags vis at gøre hende til den klare favorit i weekendens valg – trods Sanders’ bønner.