Hillary Clintons kandidatur er lige så historisk som Barack Obamas var i 2008. Alligevel er der ikke meget begejstring for Hillary Clinton, der anses for at være elitær, utroværdig og følelseskold – arketypen på den forhadte politiker. Det kunne mærkes til debat i New York. Selv om hun vandt.
NEW YORK: Barens baglokale er lummert og trængt til tænderne. De letpåklædte værtinder kæmper for at følge med – de sidste hot wings og de sidste store fadøl skal serveres, inden den første demokratiske debat går i gang om ganske få minutter.
Det er tirsdag aften i New Yorks East Village, og der er ikke noget, der kan tiltrække folk som sport og debat, som herovre er godt det samme.
Folk stimler sammen foran storskærmene, og endelig entrerer kandidaterne én efter én. I sport hepper man som bekendt ikke på modstanderne, så ingen klapper, da de to første og relativt ukendte kandidater Martin O’Malley og Lincoln Chaffee træder ind. Først da hovedrollen og storfavoritten Hillary Clinton entrerer scenen, klapper publikum.
Men reaktionen er ingenting i forhold til, da Bernie Sanders, den selverklærede demokratiske socialist og nummer to i meningsmålingerne, trasker ind, for Bernie trasker: Folk pifter, tramper i gulvene og råber taktfast: ”Bernie, Bernie, Bernie” – og stort set ingen lægger i øvrigt mærke til, at aftenens sidste kandidat, Jim Webb, nu også er kommet på scenen.
Blandt New Yorks unge er det en vrissen, gråhåret og dårlig klædt mand fra Vermont, der er stjernen. Hillary Clinton fører i meningsmålingerne, bevares, men det er ikke den muligvis første kvindelige præsident, som folk er kommet for at se.
Amerikanernes begejstring for Hillary Clinton lader nemlig vente på sig.
Stakkels Hillary
Nicole Lauren og Olivia Warschaw, som er mødt op i aften for at se debat, er unge kvinder, veluddannede og fra New York. De burde om nogen være begejstrede for Hillary Clinton. De burde være inspireret af kvinden, der i årtier har kæmpet for kvinders rettigheder og som er USA’s første seriøse bud på en kvindelig præsident. Det er de bare ikke:
”Jeg var super meget Team Hillary, men så opdagede jeg den her fyr Bernie Sanders. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke er mere inspireret af hende. Bernie har bare mere integritet”, siger Nicole Lauren.
”Stakkels Hillary. Hun får aldrig sin chance”, siger Olivia Warschaw.
De to uge kvinder var egentlig først gået forbi en anden debatfest, arrangeret af Hillary-støtter, men de blev nødt til at gå videre, forklarer de. Det var for kommercielt, for stift, for Hillary, synes de. Og det måske netop en del af forklaringen på den manglende eufori omkring Hillary, siger Olivia Warschaw:
”Hun er utilnærmelig. Amerikanerne vil have en præsident, de kan drikke en øl med. Det kan de med Jeb eller Bernie, men det føler de ikke, at de kan med Hillary Clinton”.
Hillarys benspænd
Hillary Clintons kandidatur er lige så historisk, som Barack Obamas kandidatur var i 2008 – dengang den unge senator blev set som den nye messias – og ser man samtidig på Hillary Clintons bedrifter, så kan det undre, at hun ikke er i stand til at skabe mere entusiasme, mere glød, mere ildhu om hendes person.
Det er der imidlertid flere årsager til:
For det første er Hillary Clinton ikke lige så inspirerende en taler som Barack Obama. I 2008 havde Obama en evne til at indpode håb og optimisme i en hel befolkning. Tusinder var stimlet sammen fuldstændig tryllebundet for at høre hans sejrstale. Tårerne trillede. Fremmede omfavnede hinanden. Det var historisk. Hvis Hillary Clinton vinder præsidentvalget 2016 som den første kvinde i USA’s historie, kan vi så forvente en lige så rørstrømsk reaktion? Formentlig ikke.
For det andet er Hillary Clinton symbolet på Washington. Hun er politiker ind til benet. Det er ikke en fordel i en nation, der lider af politikerlede. Ifølge Pew Research Center har kun hver fjerde amerikaner tillid til regeringen. Og majoriteten (55%) foretrækker nye ideer frem for erfaring (37%) hos en kommende præsident. Det er med til at forklare, hvorfor det er de politiske outsidere som Donald Trump, Ben Carson og Carly Fiorina der indtil nu har haft størst succes – og hvorfor amerikanerne blev så bjergtaget af den dengang ukendte Obama.
For det tredje er Hillary Clinton en del af den foragtede elite. Mange amerikanere elsker fortællingen om den amerikanske drøm, om manden der har arbejdet sig op fra bunden, og som de kan identificere sig med. Men The Clintons er alt andet. De elitære, veluddannede og velhavende. Mange amerikanere mener derfor, at det runger hult, når Hillary Clinton insisterer på at være middelklassens lansedrager.
For det fjerde er Hillary Clinton kvinde. Så enkelt kan det desværre siges. Ifølge Pew Research svarer knap hver tiende amerikaner, at vedkommende aldrig kunne finde på at stemme på en kvinde. Hendes køn er også med til at forklare Hillary Clintons manglende såkaldt likeability. For at balancere de stereotyper, der ofte bliver forbundet med kvinder, har Clinton måske ageret for hård og for følelseskold. Det vil hendes kampagnefolk dog ændre på under denne kampagne, hvor bedstemor Hillary angiveligt skal vise mere hjerte og mere humor.
For det femte er Hillary Clinton tynget af skandaler. Især email-skandalen er gået hårdt udover hendes troværdighed. Spørger man amerikanerne, hvilket ord de forbinder med Hillary Clinton, svarer flest ”løgner”, dernæst ”utroværdig” og ”uærlig”. Av.
Bernie er ærlig
I en af barens sammensunkne lædersofaer sidder en lige så sammensunken mand. En manke af badges løber ned langs hans krave og længere ned langs habitjakkens åbning med statements som ”Keep Abortion Legal”, ”Black Lives Matter” og ”Equal Marriage”. Også Laurens Hunt er kommet for at bakke op om Bernie Sanders:
”Hillary Clintons synspunkter er egentlig fine, men jeg stoler ikke på hende. Hun siger ét i dag, og gør noget andet i morgen. Bernie Sanders taler mere direkte. Han hviler mere i sig selv, end hun gør. Han tager chancer. Han er ærlig”, siger han.
”Og at kalde sig socialist er ikke så forfærdelig en ting. Han lægger det i det mindste ærligt frem”, siger Laurens Hunt.
Amerikanernes opbakning til Hillary Clinton har været støt nedadgående den seneste tid. Da hun annoncerede sit kandidatur i april, lå hun til at få 65 procent af stemmerne – i de seneste meningsmålinger fra RealClearPolitics står hun til blot at få 45 procent. Bernie Sanders er i samme periode gået fra at tiltrække 5 procent til at tiltrække 25 procent af stemmerne. Udviklingen giver mindelser til kampagnen i 2008, hvor Hillary Clinton førte selvsikkert, lige indtil ham den ukendte sorte fyr fra Chicago overraskede alle ved først at hale ind på, siden overhale, og endelig sejre over Hillary Clinton.
Debatten er ved at være til ende. Der er ingen tvivl om, at Hillary Clinton har slået en homerun: endnu engang har hun bevist, at hun er skarpere, mere kompetent og mere erfaren end hendes modstandere. Spørgsmålet er, om det smitter af i meningsmålingerne, og om amerikanerne nogensinde vil lade sig begejstre af Hillary. Hun bliver næppe en crowdpleaser på samme måde som Sanders er det. Hvilket vil give anledning til forvirring om, hvorvidt det i virkeligheden er ham, der vinder debatterne eller om det er Hillary. Debatten i Las Vegas var ingen undtagelse. Flere Sanders-støtter har gjort en dyd ud af at nævne, at deres kandidat var debattens vinder ifølge diverse afstemninger. Analytikerne derimod var ikke i tvivl: Hillary vandt. Hvordan kan begge parter have ret? Det kan de fordi Bernie Sanders er kandidaten, der begejstrer. Ham, der får de største bifald. Men Hillary Clinton er formentlig den, der vinder nomineringen. Fordi hun modsat Sanders, har en reel mulighed for at vinde det samlede præsidentvalg. Om end det sket med en noget mere begrænset begejstring. Nøjagtig som det var tilfældet denne aften i East Village.
You must be logged in to post a comment Login