Bekymring over jordanske jihadister på den syriske slagmark

Hundreder af jordanske militante salafister har eftersigende tilsluttet sig radikale al-Qaeda-affilierede oprørsgrupper i Syrien. Ifølge eksperter kan disse krigere i fremtiden udgøre en sikkerhedstrussel for Jordan, de jordanske myndigheder har strammet sikkerheden langs den jordansk-syriske grænse og tilstrømningen af jordanske hellige krigere til den syriske slagmark illustrerer et fænomen, som har historisk præcedens i regionen.

AMMAN: Jordanere bliver ifølge eksperter regnet blandt de mest fremtrædende udenlandske nationaliteter under fanerne hos ekstremistiske grupper i oprøret mod Bashar al-Assads styre. Ifølge eksperter og islamistiske kilder har hundreder sluttet sig til de radikale oprørsgrupper Jabhat al-Nusra (Al-Nusra Fronten) og Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIS).

For beredvillige hellige krigere er Syrien blevet tidens mest prominente platform for ”hellig krig” vendt imod ”fjender af islam”, ”ikke-muslimer” (læs: ikke-sunnitter) samt ”ugudelige” sekulære regimer i den arabiske verden.

Mohammad Shalabi (bedre kendt som Abu Sayyaf), en topfigur i Jordans salafistisk-jihadistiske strømning, hævder, at ”over 700 [jordanske] brødre” har sluttet sig til Jabhat al-Nusra samt ISIS for (som han siger) at redde Syriens sunnitter fra uretfærdighederne begået af det ”vantro alawittiske regime” og for at ”indføre Sharia” [islamisk lov] i Syrien. For Abu Sayyaf er kampen imod Bashar al-Assads styre ”en pligt for enhver muslim”.

Ifølge Mohammad Abu Rumman, forsker med speciale i islamiske grupper ved Center for Strategiske Studier på University of Jordan, bliver det jordanske ”bidrag” til oprøret imod Assads regime hovedsageligt udgjort af disse militante salafister, og for mange bunder deres engagement i opfattelsen af en religiøs forpligtelse til at beskytte Syriens sunnibefolkning imod overgreb fra det minoritetsdominerede Assad-regime.

De radikale jordanske salafister opfatter Syriens alawittiske befolkning, hvis trosretning udspringer af shiitiske islam, som vantro ikke-muslimer, og bevægelsen har (gennem udstedelsen af en fatwa) opfordret sine tilhængere til at indlede hellig krig imod det syriske regime.

Jordanske jihadister på den syriske slagmark
Ifølge Hassan Abu Hanieh, forfatter samt ekspert i islamiske bevægelser, har Syrien-konfliktens omsiggribende sekteriske dimension og involveringen af Assad-styrets regionale shiitiske allierede på slagmarken (navnlig Iran samt Hizbollah), styrket tilstrømningen af jordanske jihadister til den syriske slagmark, kaldet til at imødegå den voksende shiitiske tilstedeværelse i Syrien.

Islamistiske kilder hævder, at dusinvis af jordanere har opnået lederpositioner inden for det (af USA) terrorstemplede Jabhat al-Nusra, hvor jordanske Mustafa Abdul Latif Al Saleh (bedre kendt under krigsnavnet Abu Anas Al Sahaba) fra byen Zarqa for tiden beklæder titlen af kommandør.

Jordanske krigere skulle eftersigende være eftertragtede på baggrund af deres tidligere optjente krigserfaring fra andre konfliktzoner, herunder Irak og Afghanistan og (i mindre grad) Tjetjenien.

I bestræbelserne på at stække tilstrømningen af jordanske krigere til Syrien har de jordanske myndigheder strammet sikkerheden langs grænsen for at fange aspirerende jordanske krigere ved deres afgang eller hjemkomst. Patruljeringerne langs grænsen er blevet øget, og sikkerhedsforanstaltningerne har ført til arrestationer i stribevis af såkaldte ”infiltratorer”. Flere er siden blevet idømt fængselsstraffe ved Jordans State Security Court.

Trussel mod den jordanske sikkerhed
Ifølge Hassan Abu Hanieh reflekterer den intensiverede sikkerhedskampagne myndighedernes bekymring for de mulige konsekvenser forbundet med jordanernes tilstedeværelse blandt ekstremistiske grupper i Syrien. Abu Sayyaf fra den jordanske jihad-bevægelse har konsekvent benægtet, at hans tilhængere skulle udgøre en trussel imod Jordans interne sikkerhed, men myndighederne har fortsat deres hårde nedslag imod hans kammerater.

Udtalelser fra myndighedspersoner i forbindelse med retsforfølgelsen af jordanere anklaget for væbnet deltagelse (eller forsøg på samme) i Syrien-konflikten indikerer, at det jordanske lederskab frygter, at et uhindret flow af krigere fra Jordan ind i Syrien kan udgøre en trussel imod landets sikkerhed. At vende det blinde øje til jordanske borgeres afgang til Syriens oprør kunne kompromittere Jordans erklærede neutralitet og dermed øge risikoen for gengældelsesangreb fra det syriske regime.

Men sikkerhedskampagnen reflekterer ifølge eksperten Hassan Abu Hanieh ikke udelukkende Jordans sårbarhed over for Syriens potentielle hævnangreb. Den restriktive politik over for beredvillige jordanske jihadister kan dække over en mere langsigtet bekymring for, at militante jordanske islamisters tilstedeværelse i det syriske oprør kan påvirke Jordans egen stabilitet og sikkerhed.

Yderligere radikalisering
I Syrien modtager jordanske islamister våbentræning, de træffer ligesindede hellige krigere fra hele verden, de kan blive yderligere radikaliserede og Syrien kan udgøre en scene for nye bekendtskaber og etableringen af nye netværk, som i fremtiden kan true Jordans sikkerhed.

Lykkes det tilmed radikale jihadistiske oprørsgrupper (i tråd med den ekstreme gren af salafismens overordnede agenda) at etablere et permanent fodfæste i dele af Syrien, hvor de kan implementere islamisk lov, så kan det ifølge journalist og politisk kommentator Osama Al Sharif ikke udelukkes, at ekstreme elementer vil ønske at udbrede den model andetsteds i regionen – eksempelvis i nabolandet Jordan.

I flere såkaldte ‘befriede zoner’ kontrolleret af de radikale islamistiske grupper (særligt i det nordlige Syrien) er islamisk lov ifølge flere vidneberetninger blevet gennemtvunget gennem oprettelsen af religiøse domstole, og den jordanske salafistleder Abu Sayyaf har også åbent erklæret, at hans bevægelses vision for fremtidens Syrien er landets medlemskab af en ”overordnet islamisk stat”. Den militante jihadi-salafisme stræber netop efter realiseringen (gennem hellig krig) af en samfundsorden reguleret på basis af en streng fortolkning af koranens tekster.

Ifølge Osama Al Sharif udgør krigernes potentielle hjemkomst den risiko, at ideologien om voldelig ”jihad” som en legitim vej til indfrielsen af et religiøst konservativt styre kan forplante sig i det jordanske samfund. Den slags hjembragte ideer kan muligvis finde et modtageligt publikum blandt samfundets marginaliserede i områder plaget af arbejdsløshed, korruption og social uretfærdighed.

De fleste jordanske krigere i Syrien vil efter konfliktens ophør formentlig vende hjem uden intentioner om at konfrontere det jordanske regime eller underminere Jordans stabilitet, men det kan ikke udelukkes, at nye jordanske terrorister bliver udklækket i Syrien.

God relation til USA og Israel øger risiko
Jordan kan på baggrund af sit sekulære politiske styre, sine overvejende positive relationer med nabolandet Israel (herunder fredsaftalen) samt det symbiotiske forhold til USA fortsat udgøre et mål for ekstremisme. De jordanske krigeres tilstedeværelse blandt al-Qaeda-affilierede grupper i nabolandet Syrien vil næppe dæmpe denne risiko.

For det jordanske lederskab vil et fremtidigt fragmenteret Syrien, hvor nogle områder kan udvikle sig til frirum for radikale grupper, være et skrækscenarium, fordi Syrien dermed potentielt kan fungere som affyringsrampe for angreb på Jordan.

Viften af potentielle sikkerhedsrisici taget i betragtning er Hassan Abu Hanieh overbevist om, at Jordans sikkerhedstjeneste nøje monitorerer Jordans hjemlige salafistiske strømning.

Sikkerhedstjenesten GID (General Intelligence Directorate) bliver anset for særdeles effektiv i sin bekæmpelse af hjemlige terrornetværk, og eksperterne vurderer, at myndighederne for nuværende har situationen under kontrol. Ikke mindst i lyset af det seneste årtis erfaringer med terrorisme på jordansk jord (mest prominent selvmordsbombeangrebene imod tre vestligt ejede hoteller i Amman i 2005) tager sikkerhedstjenesten formentligt risikoen for ekstremistisk spill-over afledt af Syrien-konflikten meget alvorligt.

Realiteterne i det jordanske samfund vil dog formentlig til stadighed fostre et vækstlag for militant ekstremisme. Byer i landets periferi såsom Zarqa, Salt og Maan vil fortsat udgøre et frugtbart miljø for rekruttering af ekstremister grundet udbredt fattigdom, arbejdsløshed, regional underudvikling samt social marginalisering. For mennesker uden håb for fremtiden kan visionen om martyrdom ”i Allahs navn” i kampen mod ”de vantro” udgøre en kilde til identitet, værdighed og formål med tilværelsen.

Hellig krig på fremmede slagmarker
Jordanske mænds afstikkere til hellig krig på fremmede slagmarker er langtfra et nyt fænomen. Hundreder af jordanske mænd drog til Irak efter den amerikansk-anførte invasion i 2003 for at bekæmpe den amerikanske samt resten af koalitionens militære tilstedeværelse og i 1980’erne og 2000’erne udgjorde Afghanistan en anden prominent scene for jordanere dedikerede til at ”befri muslimsk land” fra udenlandsk besættelse.

De jordanske myndigheder har ikke bekræftet tilstedeværelsen af jordanske statsborgere blandt jihadistiske oprørsgrupper i Syrien, men Syriens statslige nyhedsbureau SANA rapporterer jævnligt om jordanske militante islamisters dødsfald i kampe mod syriske regeringstropper. Senest blev fire jordanske mænd angiveligt dræbt henover de muslimske Eid Al Adha – helligdage. Der hersker stor uenighed om tallene, men det er realistisk, at 60-80 jordanske mænd kan have mistet livet i væbnet kamp for radikale islamistiske grupper siden Syrien-konfliktens udbrud i marts 2011.