Mens Obamas Asien-pivot lider alvorligt knæk, og Kinas største konkurrent fremstår svagere end tidligere, så blev der alligevel draget et lettelsens suk i Kina, da amerikanerne fandt en midlertidig løsning på gældsloftet.
Godt 7000 milliarder kroner eller hvad der svarer til 330 storebæltsbroer. Så meget skylder USA til Kina. Derfor er det heller ikke overraskende, at kineserne har vredet sig lidt i stolen, mens de har kunne følge de amerikanske politikere spille hasard med den anseelige opsparing.
Baggrunden for den store gæld er, at kineserne gennem længere tid har plantet en stor del af sine indtægter i amerikanske statsobligationer. På den måde har man styrket amerikanernes købekræft. Det er ikke noget man har gjort af kærlighed til amerikanerne, men er et vigtigt redskab i landets egen økonomiske genopstandelse.
Siden Kina i slutningen af 1970erne begyndte af åbne op for landets økonomi er indtægterne primært kommet fra eksport. Kinas største handelsvarer har i årtier været billig arbejdskraft og masser af den. Made in China er i dag næsten en kliche og landet er vitterligt verdensmestre i at producere billige biler, tøj, vaskemaskiner og shippe dem af sted mod USA og Europa.
Banken Kina har brug for skyldneren USA
I den modsatte retning er det strømmet ind i Kina med Dollars og Euro. En strøm som normalt ville drive værdien af den Kinesiske RMB op og svække den kinesiske konkurrenceevne. Hvilket ville være en bombe under hele Kinas eksportfinansierede væksteventyr. For at undgå dette har kineserne sat pengene i amerikanske statsobligationer.
På denne måde har Kina delvist formået at bevare sin konkurrenceevne samtidigt med, at man har finansieret USA’s import. Økonom og Kina ekspert Patrick Chovanec har forklaret det i købmandstermer og siger, at Kina er USA’s supermarked. USA er storkunden som er ved at løbe tør for penge. Men hvis Kina stopper med at udstede kredit USA mister de deres kunde, som ikke længere vil have noget at handle for. Derfor er Kina lige så afhængige af denne anordning som USA er.
Dobbelt smerte
Det er af samme grund også med alvorligt nervøs mine, at kineserne har kunne følge det seneste cirkus i Washington. En amerikansk devaluering af dollaren ville nemlig gøre ondt i Kina to steder. For det første ville det sænke værdien, af landets enorme investering. Herudover ville det også svække dollaren over for RMB og dermed stække en allerede faldende kinesisk eksport yderligere.
Sandheden er nemlig, at Kina de seneste to år er begyndt at sprede sine investeringer, så man ikke længere er så følsom overfor kriser i USA. Samtidigt er landet også i gang med at transformere sin økonomi, således at fokus i fremtiden primært vil være på det kinesiske marked og i mindre grad på eksport. Men indtil videre er kinesisk vækst stadig enormt afhængig af eksport.
Kina ser også lyspunkter i krisen
Set fra Beijings side har den seneste amerikanske krise dog heller ikke været uden grund til smil. Kinas økonomiske opstigning er for en stor del sket i skyggen af USA’s krige i Afghanistan og Iraq. Nu har Præsident Obama dog bebudet, at fokus vendes mod Riget i midten, og den verden der grænser op til Kina.
Den amerikanske politik har fået navn Asien-pivot, og handler om at inddæmme Kina ved at lave alliancer med de lande, der ligger omkring Kina. Således at de høje herrer i Beijing ikke har helt frit spil.
Denne politik lider dog alvorligt under den økonomiske virkelighed, der tvinger Washington til at holde fokus internt i landet. Dette blev senest eksemplificeret, da Obama måtte aflyse en rundtur til Sydøstasien. Angiveligt på grund af de mange problemer gældsloftet har medført på hjemmebanen.
Kinesisk charme
En der dog ikke aflyste sin tur til Sydøstasien er Kinas leder Xi Jinping. Han har indtaget Malaysia og Indonesien med blød og venlig retorik, hilsner på det lokale Bahasa og så selvfølgelig hans stilede kone Peng Liyuan – Moderne Kinas første egentlige modsvar til USA’s førstedame og et våben, der kan få Kina til at fremstå mindre skræmmende end stenmanden Hu Jintao formåede under sin tid ved magten.
Set i det store perspektiv er der dog ingen tvivl om, at USA og Kina har brug for hinanden. Nok duellerer de to stormagt om indflydelse rundt omkring i verden. Men faktum er at deres økonomier er så sammenviklede, at det er til så stor gensidig ødelæggelse, hvis den ene part lider for store tab.
USA er qua sin gæld i lommen på Kina. Men selvom den kinesiske drage tager til i styrke, så foregår dens himmelflugt stadig på ryggen af den amerikanske ørn. Båret af amerikanernes forbrug og det allestedsnærværende – Made in China.
You must be logged in to post a comment Login