Flere steder i USA bliver nu langsomt genåbnet efter nedlukning i forbindelse med Covid-19-pandemien. Genåbningen har længe været til debat både i det politiske USA og online, men nu viser det sig, at falske robotter på Twitter måske har været med til at påvirke den debat.
Mange amerikanere på Twitter har vist stor utilfredshed med nedlukningen af USA under Covid-19-pandemien, og mange har længe krævet landet genåbnet.
Eller måske er det faktisk slet ikke rigtige amerikanere, men falske robotter – såkaldte Twitter-bots – der dominerer den debat.
Det viser en analyse, som forskere fra Carnegie Mellon University har foretaget, skriver Business Insider.
Forskerne har analyseret over 200 millioner tweets, der tager udgangspunkt i en diskussion af Covid-19-pandemien og relaterede emner siden januar, og analysen viser, at godt og vel halvdelen af de konti, der deltager i disse debatter, er bots.
Desuden er hele 62 % af de 1.000 mest indflydelsesrige retweeters i debatten falske robotter, står der i rapporten, der netop er udgivet.
Større bot-aktivitet på mange sociale medier
Forskerne fra Carnegie Mellon University fandt robotterne ved at bruge et system baseret på kunstig intelligens. Systemet analyserede således de forskellige konti og deres frekvens af tweets, antallet af følgere og deres lokation, hvorfra de udsendte deres tweets.
”Når der tweetes med en højere frekvens, end hvad der er menneskeligt muligt, eller når kontoens tweets først på dagen bliver udsendt fra en lokation, der indikerer et land, men senere på dagen et andet land, så indikerer det også, at vi har at gøre med en bot,” siger Kathleen Carley, professor i computer-videnskab og ledende forsker, ifølge Business Insider.
Forskerne fandt ligeledes, at i blandt de mange tweets, der handlede om at ”genåbne USA”, kom 66 % af dem fra konti, der muligvis var menneskeligt skabte, men som brugte et bot-agtigt software-program til at sprede deres tweets yderligere, mens 34 % af de analyserede tweets kom fra 100 procent falske bots.
Andre sociale medier har de sidste mange uger oplevet samme tendens, bl.a. Instagram, der også har haft ekstra travlt med at lue ud i bots, der spreder misinformationer.
Og på Facebook er bl.a. en gruppe med forbindelse til Iran blevet fanget i at sprede misinformationer om Covid-19-relaterede emner.
Der kan således være en særlig god grund til, at der på nuværende tidspunkt sker en stigning i bot-aktivitet på platformen. Det er samme gode grund som den, mange af os for tiden oplever.
Vi har simpelthen mere tid på hånden, og vi er mere hjemme. Og folk, der står bag disse falske bots, eller som benytter sig af bot-software til at udbrede falsk indhold, er i samme båd.
Falsk indhold kan ændre politiske samtaler
Bots, der på den måde sender falsk indhold i omløb på Twitter – eller andre sociale medier for den sags skyld – er altså intet nyt.
Men analysen fra Carnegie Mellon University er interessant, fordi det endnu engang prikker til debatten om, hvor let sociale medier kan ændre diskursen på den politiske samtale eller det indhold, som de traditionelle medier dækker. Og fordi netop debatten en genåbning af USA har præget det politiske USA med Trump i spidsen de seneste mange uger.
Trump, der var sen til at reagere på Corona-pandemien, men som nu har landets økonomiske udsigter og jobskabelse på spil, hvis han vil genvælges som præsident til november, har længe skubbet på for at genåbne landet.
Det har bl.a. ført til, at flere demonstranter har besat regeringsbygninger i deres delstater for at genåbne økonomien. Demonstrationer, som flere medier har omtalt som ”A growing anger across the country”.
På flere sociale medier er videoer af stærkt bevæbnede demonstranter, der kræver deres stat genåbnet, gået viralt.
En ting er således, hvad vi de seneste uger har været vidne til ”offline” med demonstrationer i bl.a. Michigan, D.C., North Carolina, Louisiana og Florida.
En anden ting er alt det indhold, der florerer online, og som kan være med til at skubbe til debatten og disse demonstrationer.
Som sociale medie-brugere er vi tilbøjelige til at interagere mere med indhold, som vi har en stærk følelse for eller imod. Det kunne altså f.eks. være nedlukningen af et land og dets økonomi, som vi kunne være enten for eller imod.
Ser vi det indhold præsenteret i vores feed flere gange, så er vi måske også mere tilbøjelige til at tro på budskabet. Også selvom budskabet måske er sendt ud på de sociale medier via et bot-software, der kan sprede det hurtigere, end hvad der er menneskeligt muligt.
Således gik der altså heller ikke lang tid, før selve
præsidenten prikkede til debatten ved at tweete sin støtte til demonstranterne
og en hurtig genåbning af landet:
”LIBERATE MINNESOTA!”
”LIBERATE MICHIGAN!”
”LIBERATE VIRGINIA, and save your great 2nd Amendment. It is under siege!”
Lød det i tre tweets fra præsidenten lige I rap af hinanden d. 17. april, ligesom opfordringerne hurtigt blev til overskrifter hos mange amerikanske medier.
Det falske indhold kan understøtte politiske pointer
Medierne er altså ofte også hurtige til at gribe historier og stemninger fra de sociale medier.
Det er en tendens mange journalister er tilbøjelige til, jeg selv inklusiv, da jeg selv arbejdede som journalist hos nogle af Danmarks største medier.
Jo mere noget bliver debatteret på de sociale medier, jo mere viralt det er gået, og jo flere gange noget f.eks. er retweetet, jo mere interessant må det jo også være. Også for andre, synes tesen.
Det kaldes ’social proof’. Du kender det måske fra dig selv.
Du er ude at rejse et nyt sted og skal finde en restaurant. Du googler restauranter i området og finder en med mange og gode anmeldelser og en med få og dårlige anmeldelser.
De fleste af os vil nok vælge den første restaurant, også selvom vi reelt set ikke ved, om det er restaurant-ejeren, der selv har skrevet de mange gode – men altså falske – anmeldelser.
Som mennesker er vi nemlig flokdyr. Vi falder for ”sociale beviser” og tilpasser os andres adfærd. Hvis så mange mennesker øjensynligt har haft en god oplevelse på den første restaurant, så synes chancerne for, at vi også får det, også gode.
Hvis så mange mennesker har retweetet indhold om at USA skal genåbne nu, så må det jo være en del af folkestemningen. Også selvom det altså nu viser sig, at indholdet højst sandsynligt er sendt i omløb af falske bots.
Og når medierne først har bragt indhold om folkestemningen på f.eks. Twitter – som vi lige skal huske på kun tæller ca. 22 % af de voksne amerikanere – så kan politikerne, navnlig Trump der er fortaler for en hurtig genåbning, bruge det politisk for at understøtte sine pointer.
Så kører møllen – også selvom den nu faktisk viser sig at være skubbet i gang af falske profiler.
