Amerikanske penge ender i Sverige

Danskere er begejstrede for at investere i USA, men når det gælder investeringer den anden vej, så er billedet et helt andet. Amerikanerne foretrækker at skyde penge i Sverige, der på en række områder er langt mere tillokkende end Danmark

Få kilometer fra København på den anden side af Øresund har virksomheder som Intel, Skype og Apple åbnet nye udviklingsafdelinger, mens Facebook er rykket ind med en filial i Nordsverige.
Herhjemme kæmper Microsoft konstant med akut mangel på kvalificerede medarbejdere.

For investeringsklimaet er et helt andet i Sverige end i Danmark. For eksempel ligger der lige nu et forslag i Riksdagen om at sænke selskabsskatten markant. Samtidig er meget smidige regler med til at sikre, at virksomheder i løbet af en uges tid kan rekruttere kvalificeret mandskab ude fra, hvis de rette folk ikke er lige ved hånden i Sverige.

Det er tiltag, der får amerikanske investorer til at slikke sig om munden. De foretrækker i større og større omfang at placere deres penge i Sverige, mens de går uden om Danmark, fordi talentmassen i arbejdsstyrken, der kunne kom kompensere for højere omkostninger, ikke er stor nok.

Hvis Danmark ikke meget snart begynder at satse på en målrettet udklækning af højt uddannede medarbejdere, så kan manglen på talent i arbejdskraften ikke alene få den konsekvens, at andelen af amerikanske investeringer styrtdykker, men også, at amerikanske virksomheder, der allerede er etableret i Danmark, vælger at trække sig ud, frygter DI.

Arbejdspladser står på spil
”Man risikerer en glidende udvikling, hvor virksomheder kan ende med at flytte hele afdelinger. Hvis en stor IT-virksomhed med afdelinger i forskellige lande, deriblandt Danmark, for eksempel skal udvide med nye projekter, så er der en fare for, at de går uden om Danmark, fordi der ikke er talent nok herhjemme,” siger Sarah Gade Hansen, chefkonsulent i DI.

Tusindvis af arbejdspladser kan gå tabt, hvis det ikke lykkes at få optimeret den danske talentmasse og samtidig få skabt smidige regler, der hurtigt kan sikre kvalificeret arbejdskraft ude fra.

Gabet mellem danske investeringer i udlandet modsat udenlandske investeringer i Danmark bliver nemlig større og større. Således investerer danske virksomheder for 265 milliarder kroner mere i udlandet, end udlændinge investerer i Danmark. Paradoksalt nok går langt de fleste danske investeringer til USA og Schweiz. Først på en tredjeplads kommer Kina og andre asiatiske lande.

Forskellighed øger produktionen
I regeringen er der en stigende erkendelse af problemet. Målet er at 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal gennemføre en højere videregående uddannelse.

”Men det er vigtigt, at indsatsen både fokuserer på den danske talentmasse og på at tiltrække internationalt talent til landet. Jeg lytter, når både danske og internationale virksomheder i Danmark fortæller, at deres indsats for at tiltrække internationalt talent til Danmark ikke kun handler om at dække et kompetencebehov. Det handler i lige så høj grad om, at diversitet i medarbejdergruppen bidrager til innovation og produktivitetsvækst,” skriver forskningsminister Morten Østergaard (R) i et svar til Kongressen.

Nødvendigt med et elitemiljø
DI foreslår blandt andet en langt større satsning på matematik og naturvidenskab allerede i folkeskolen og en satsning på at skabe elitære uddannelsesmiljøer, som mange andre lande allerede har. Det kræver et opgør med vanetænkning og udvikling af en anden uddannelseskultur end den, der er i dag.

Morten Østergaard er enig:

”Jeg har før sommeren udsendt et talentudspil, der skal give de videregående uddannelsesinstitutioner forbedrede rammer for at satse strategisk på at udvikle talenter på alle niveauer. Danske uddannelsesinstitutioner skal i højere grad have en talentkultur, hvor elever og studerende på alle niveauer får de bedste muligheder for at udnytte deres potentiale,” skriver han.

Forskningsministeren er i løbet af kort tid klar med en række lovudspil på området.