Amerikansk økonomi lever og har det bedre

Efter nogle hårde år ser det nu omsider ud til, at den amerikanske økonomi er på vej ud af mørket. Forventningerne for 2013 er både øget vækst og faldende ledighed, uanset hvem der er præsident

Det har set sort ud for den amerikanske økonomi gennem flere år. Siden det økonomiske kollaps i efteråret 2008 har USA været præget af en dyb og omfattende krise, samtidig med at ledigheden, da den var på sit højeste, lå lige under ti procent. Men noget tyder på, at der er lys for enden af tunnelen. Der er i hvert fald klare signaler i retning af, at den amerikanske økonomi ikke bare lever, men har det bedre, fortæller chefanalytiker i Nykredit og tidligere finansattache på den danske ambassade i Washington D.C., Ulrik Bie:
”Økonomien er i bedring på den måde, at de ubalancer, som udløste krisen i 2008, er man kommet rigtig langt med. Så grundlæggende går det bedre, men der er heller ingen tvivl om, at man er i en periode, som er skrøbelig. Det gode i amerikansk økonomi lige nu er boligmarkedet, hvor vi efter seks år med tilbagegang, nu ser meget kraftige tegn på bedring. Men man skal ikke bare tegne en lodret pil op ad, for priserne vil ikke bare stige ind i himlen. Men det, at vi begynder at få byggeaktivitet, det betyder meget.”

Industrielt opsving i gang
Det er imidlertid ikke bare det amerikanske boligmarked, der langsomt er ved at komme op i gear igen. Den amerikanske produktion af naturgas er i fuld fart, og det har stor betydning for den amerikanske industri generelt, forklarer Ulrik Bie:
”Det interessante er, at der i øjeblikket er en form for industrielt opsving, som vi slet ikke er vant til. Der er massive investeringer i naturgas infrastrukturen, og fordi man producerer så meget naturgas, som det er tilfældet, betyder det, at amerikansk industri har en udgift, hvad det angår, som er langt lavere end Europa og Asien. Så det vil betyde, at vi for alvor vil begynde at se tung industri blive genetableret i USA igen, hvilket vi ellers ikke har set i årtier.”

Generelt er der ifølge Ulrik Bie god grund til at tro på, at den amerikanske økonomi er på vej ud af mørket. Modsat tidligere tider vil den kommende fremgang ikke være gældsbaseret, hvilket er centralt, påpeger Ulrik Bie:
”Nu har man dømt Amerika ude, jeg ved snart ikke, hvor mange gange. De er færdige og så videre. Amerikansk økonomi er nu langt stærkere og hviler på noget meget mere stabilt, end den gjorde før krisen. Der var der høje vækstrater, men den var gældsdrevet. Og netop fordi der ikke længere er tale om en gældsdrevet vækst, men at der i stedet er tale om en fundamentaldrevet vækst af innovation og produktivitet, som vi ikke har set tidligere, så er det er en meget stærkere vækst. Og jeg tror, at når vi kommer ind i andet halvår af 2013, så kan vi komme til at have vækstrater på omkring tre procent i amerikansk økonomi, og på et grundlag, som ikke er gældsdrevet.”

Ledigheden vil stige og derefter falde markant
Spørgsmålet er så, hvad de positive takter inden for økonomien vil betyde for den amerikanske ledighed, som senest faldt med 0,3 procent til 7,8. På den korte bane er der ikke noget, der taler for, at ledigheden vil falde yderligere. For det fald, der skete i forbindelse med de seneste jobtal, virker noget tvivlsomt, siger Ulrik Bie:
”Det kan godt tænkes, at ledigheden vil kravle lidt op igen, fordi den beskæftigelsesvækst, der var i september, er den syvendestørste i efterkrigstiden. Og jeg kan ikke finde andre tal i amerikansk økonomi, som viser den samme udvikling. Det var meget voldsomt, og der er ikke andet i amerikansk økonomi, der underbygger den tendens. Så vi vil nok se en stigende ledighed, ikke kraftigt stigende, men den vil nok ligge på omkring otte procent de kommende måneder,” siger Ulrik Bie og uddyber:
”Når vi kommer ind i 2013, vil vi komme til at opleve ret kraftige fald i ledigheden. Den næste præsident, uanset, om det er Obama eller Romney, vil starte på et rigtig godt tidspunkt. Vedkommende vil få fire år, som jeg faktisk tror, vil blive rigtig gode for amerikansk økonomi. Alene af den årsag kan den næste præsidentperiode blive en succes, med mindre at Washington ødelægger det hele.”

Det dominerende tema i den igangværende valgkamp har været økonomien og den høje ledighed. Såvel præsident Obama, som Mitt Romney, har talt økonomi fra morgen til aften. Obama har forsvaret den politik han har ført gennem de seneste fire år, mens han har forsøgt at minde vælgerne om, hvad det var for et økonomisk kaos, han overtog efter præsident Bush. Mitt Romney har omvendt tæsket løs på Obama for at have ført en fejlslagen økonomisk politik, som har været dyr for Amerika, og som skal ændres øjeblikkeligt. Selv om det på nuværende tidspunkt er umuligt at forudse, hvem af de to kandidater, hvis økonomiske kurs til slut appellerer mest til vælgerne, så er der ifølge Ulrik Bie ingen tvivl om, at præsidenten har gjort sig selv sårbar, grundet dele af sin økonomiske politik:
”Man må ikke glemme, at Obama blev indsat på et ekstremt kritisk tidspunkt i amerikansk historie. I dag glemmer man lidt, hvordan amerikansk økonomi var kollapset. Uanset, om det havde været Obama eller McCain, så havde man lavet en kæmpe stimulanspakke, hvilket Obama gjorde i foråret 2009. Derfor kan man også diskutere, om det er hans største bedrift, når den anden havde gjort det samme. Det store problem for mig er, at Obama ikke har lavet særlig meget, hvis vi ser bort fra sundhedsreformen. Det andet store problem er, at Obama ikke har fremlagt et balanceret budget på ti års sigt. Hans fire finanslove har haft stigende underskud. Det viser for mig en manglende ambition om at vise en vej ud. Det er en kæmpefejl, og det, tror jeg, er et af hans svage punkter i denne her valgkamp, at han ikke har vist en vej.”

Mindre føderalisme hvis Romney vinder
Skulle det ende med, at det bliver Mitt Romney, der løber med sejren tirsdag den 6. november, så vil det komme til at betyde ændringer i forhold til den økonomiske kurs. Nogen kovending vil der dog ikke blive tale om, vurderer Ulrik Bie:
”Det er første gang i rigtig mange år, at vi har et valg i USA mellem en føderalist og en anti-føderalist. Det er vigtigt at huske på. Når det er sagt, så er amerikansk politik er en supertanker. Det tager lang tid at ændre kursen. Så der er ingen tvivl om, at man vil se en ny retning, hvis det bliver Romney, men ting tager tid i Washington. Men det vil være en ny måde at se den føderale stat. Derfor kan jeg heller ikke være mere uenig, når folk sammenligner Romney med Bush. For Bush kunne godt lide staten. Sådan ser Romney ikke på det.”