Amerika er en kilde til konstant fascination for mig

Mads Fuglede er en af de mest benyttede og respekterede USA-analytikere herhjemme. Supermagten har interesseret ham så længe han kan huske, og han bliver aldrig træt af at udforske den amerikanske kultur, historie og ikke mindst politikken. Men landet er så stort, at man ikke kan være ekspert i det, mener han

SAMTALER OM AMERIKA: De fleste mennesker har en passion. Noget de bruger uendelige mængder tid på og som de aldrig bliver trætte af. For Mads Fuglede er den passion Amerika. Sådan har det været det meste af hans snart 42 år lange liv. I hvert fald siden han som ung mand gik på gymnasiet i Dronninglund. Nærmere bestemt kan han ikke komme tidspunktet. Men det var nogenlunde deromkring, at interessen for Amerika startede. Og mere end tyve år efter, brænder passionen for USA fortsat i ham:
”Amerika er en kilde til konstant fascination for mig på forskellige områder. Jeg fascineres af amerikansk kultur, amerikansk historie, politiske forhold. Der er så meget der brydes i Amerika og gennem Amerikas historie, at det næsten er en uudtømmelig kilde, som man aldrig bliver færdig med,” siger Mads Fuglede. Han kommer lige fra arbejde, da Kongressen.com møder ham til en samtale om Amerika, en solbeskinnet eftermiddag i det indre København. Det meste af dagen er gået med at have elever til eksamen på Københavns Universitet, hvor han til daglig er tilknyttet Center for Militære Studier. Det er det meste af ugen faktisk gået med. Og begyndelsen af den kommende lige så. Så er det ved at være sommerferie. Og det glæder han sig til, for der er mange jern i ilden i øjeblikket. For der er bud efter Mads Fuglede. Hvilket der har været i de seneste år, hvor han er blevet kendt herhjemme som en af de mest benyttede og respekterede USA-analytikere i offentligheden. ’USA-eksperten’ Mads Fuglede står der ofte, når han bliver citeret i aviserne eller når han er i TV. En betegnelse, som kunne virke smigrende. Men sådan ser Mads Fuglede ikke på det. Han synes tværtimod, at det er misvisende, når han bliver kaldt USA-ekspert:
”Jeg bryder mig ikke om at blive kaldt ekspert. Jeg synes ikke at man kan være ekspert på USA.  Det er det simpelthen for stort til. Jeg er ekspert på nogle detailspørgsmål omkring forskellige forhold inden for amerikansk historie og amerikansk politik og nogle forskellige forhold om den amerikanske centraladministration. Og inden for nogle enkelte nicher, kan jeg godt sige at jeg har en ekspertviden. Men det har jeg altså ikke om noget så stort som USA. Men jeg har viden nok til at analysere USA. Og derfor vil jeg gerne kalde mig USA-analytiker. Jeg synes, at man skal være forsigtig med at bruge ekspertbegrebet. Jeg blev ringet op da Michael Jackson døde, og skulle udtale mig om det. Jeg kan godt sige noget om Michael Jackson, men bestemt ikke som ekspert. Kun som en, der har været meget i USA og har en hvis ide om, hvad Michael Jackson kan siges at være for et symbol. Men at kalde mig Jackson-ekspert, bare fordi jeg kender amerikansk historie bedre end mange… Så kan man hurtigt udvande ekspertbegrebet så meget, at det ikke giver mening at bruge det.”

Længere ind under huden
Trods passionen for USA og trods glæden ved at opholde sig i landet, har det aldrig rigtig været en overvejelse hos Mads Fuglede at flytte fast til Amerika. Han har ganske vist boet der i kortere perioder, men ideen om at rive teltpælene op permanent og drage vestpå, har aldrig rigtig fristet ham:
”Jeg holder meget af USA og kunne godt bo derover i en kortere periode. Et år eller noget i den stil. Men jeg er meget glad for at være herhjemme. Jeg har aldrig haft en forestilling om, at jeg skulle bo i USA. Det har jeg aldrig rigtig tænkt. Ikke at jeg ville være fuldstændig afvisende over for det, hvis situationen bød det. Men jeg har ikke haft det som et mål at bo i USA. De gange jeg har boet i USA, er det altid noget, der er opstået lidt af omveje. Men jeg synes det er vigtigt, at man har boet i landet, man taler om. Og jeg synes det er vigtigt, at ens erfaringer med USA ikke bare er New York, Washington og en tur i DisneyWorld. Eller have set Grand Canyon. Man må godt have været lidt længere inde under huden. Og det synes jeg også er vigtigt for mig. Men jeg opnår det mest nu ved at besøge det netværk af bekendte, jeg har i USA. Der var en gang, hvor jeg havde en drøm om, at jeg gerne ville have boet et halvt år i Kentucky, og et halvt år i Alaska, og et halvt år i Colorado, for at forstå de områder. Men det er bare ikke realistisk, på grund af manglende tid. Men jeg ville da ønske, at det var muligt,” siger Mads Fuglede og uddyber:
”USA er jo mange forskellige ting og mange forskellige regioner. Jeg boede i Virginia i nærheden af D.C. i det nordøstlige USA. Jeg tror man skal passe på med ikke at gøre USA til noget uniformt. USA er en meget fascinerede kultur med et folk som ændrer sig meget, alt efter hvor i USA, du befinder dig. Der er vel en 15-16 forskellige regioner i USA, som man kan opleve i USA, så derfor kan man sige, at det er et land, der består af mange lande. Og det har altid fascineret mig at møde de forskellige sider af USA. Jeg er kommet mest på østkysten, især nordøst. Det er af en eller anden grund mest naturligt for det, som jeg har lavet, at være der. Det USA holder jeg meget af. Jeg ville gerne have været lidt mere sydpå end jeg nåede at komme sidst jeg boede derover. Men det passede bare ikke sammen. Desværre. Det er vanskeligt at beskrive USA med få sætninger. Men det er jo et multikulturelt samfund med stærke idealer, som er bundet op på noget helt andet end det, de danske er. Derfor er det en udfordring, men samtidig berigende at bo i USA, fordi man vitterligt er meget langt væk hjemmefra både mentalt og fysisk. Og jo længere væk du kommer fra nordøst, jo længere væk kommer du fra noget, man kan genkende.”

Mange misforståelser om Amerika
Netop vigtigheden af at kunne forstå USA og de mekanismer, der kendetegner det amerikanske samfund, er, ifølge Mads Fuglede, en ting, som jævnligt glimrer ved sit fravær, når talen falder på USA i Danmark. Og det er både ærgerligt, men også lidt tankevækkende, mener Mads Fuglede:
”Der er mange misforståelser herhjemme om USA, men jeg synes en af de mest udbredte er den med, at mange opfatter amerikanerne som overfladiske. Den mest udbredte misforståelse er dog, at man med få ord kan sætte USA og amerikanerne på en formel. Og så oplever jeg tit, at de folk der kender USA dårligst er dem, der har de stærkeste meninger om, hvad USA er. Det har altid slået mig med en hvis forbløffelse, at når man aldrig har været i USA, at man så kan have en meget klar mening om, hvad amerikanerne og Amerika er. Men fordi USA fylder så meget, er der måske en tendens til at komme med nogle lidt hurtige vurderinger om USA, der ofte siger mest om dem, der kommer med dem,” siger Mads Fuglede og tilføjer i den forbindelse, at den begrænsede viden om USA også gør sig gældende hos flere af dem, der ellers udtaler sig om USA. Ingen nævnt, ingen glemt. Men ikke desto mindre, er det sådan det er:
”Viden om USA herhjemme er forsvindende lille, synes jeg. Selv blandt nogle af dem, der taler mest om USA. De fleste har meget lille indsigt i, hvordan det amerikanske samfund er skruet sammen, hvordan det bliver skruet sammen, hvordan det fungerer og helt banale forhold med, hvor mange fattige der er og hvad der egentlig er af udfordringer og problemer i det amerikanske samfund. Jeg synes at mange bilder sig ind, at de har en stor viden om USA, men man skal ikke pille ret meget i det før man opdager, at der er en afgrund af uvidenhed. Der er simpelthen folk, der ofte udtaler sig om USA, som jeg aldrig optræder sammen med, fordi jeg ikke synes at de repræsenterer nogen viden om USA. Der skal ikke så meget til før man taler om USA og så opdager, at meget markante begivenheder i amerikansk historie, ved de ikke noget om. Og hvor vigtige aspekter af det amerikanske samfund er ikke præsente. Og der synes jeg måske nok, at man skal sætte sig lidt bedre ind i stoffet, før man taler om det.”

Ikke en midlertidig popularitet som Swansea
At der er en stor interesse i Danmark for supermagten på den anden side af Atlanterhavet er der ingen tvivl om. Nøjagtig som det også er uomgængeligt, at det fylder meget, både i medierne og i samfundet generelt. Og det er ikke bare et forbipasserende fænomen, mener Mads Fuglede. Tværtimod er det hans klare oplevelser, at interessen for USA er stigende herhjemme:
”Der er en meget dyb nysgerrighed og fascination af USA på godt og ondt i Danmark. Og jeg synes ikke, at det virker aftagende. Mange danskere interesserer sig dybt for USA. Og der er mange, der har en utrolig viden om USA på en række områder. Dem kender man mange af herhjemme. Folk, der har sat sig dybt ind i tingene. Hvilket jo er fascinerende. Og det tror jeg ikke holder op. USA er ikke et land, jeg har for mig selv. Jeg er så heldig at interessere mig for noget, som interesserer rigtig mange mennesker. Og jeg tror, at fascinationen vil fortsætte. Det er altså dybere end på grund af personer som Clinton, Bush og Obama. Det er ikke bare en midlertidig popularitet, som nu, hvor mange danskere er blevet fans af Swansea, fordi Michael Laudrup træner dem, og som formentlig forsvinder igen, når han pakker sydfrugterne. Det er min fornemmelse, at det er dybere. Det virker sådan på mig. Selvfølgelig vil udgangspunktet herhjemme fortsætte med at være pro-demokratisk. Man spejler sig i det, man kan forstå og i sin egen politiske kultur. Det republikanske parti ville jo aldrig nogensinde være et parti i Danmark. Og hvis det var, ville det aldrig være et bud på magten i Danmark. Demokraterne er det parti, vi bedst kan forstå. Derfor præger det også dækningen af USA. Det er så omvendt udfordringen, når man skal tale om USA, at man skal sørge for at præsentere Republikanerne i en ramme, hvor man gør sig umage med at få andre til at forstå, at i USA er det lige så normalt at være demokrat som det er at være republikaner. Selv om det kan være svært for en dansker at forstå. Og lige med Obama er det jo meget specielt, for han fremprovokerer en loyalitet hos selv ret seriøse mennesker, som jeg simpelthen bare ikke forstår. Men det kan være, at det bare er mig.”