Præsident Trump afslørede søndag, at Taleban-bevægelsens topledelse var inviteret til topmøde i Camp David for om muligt at nå en fredsaftale. Det møde aflyste præsidenten i samme tweet med begrundelsen, at Taleban i den forgangne uge havde foretaget et terrorangreb i Kabul, som bl.a. kostede en amerikansk soldat livet. Årsagen til aflysningen skal dog med større sandsynlighed findes i den overordnede ”America First” dagsorden og utilfredshed med status for fredsforhandlingerne.
USA er nødt til at finde en vej ud af sin længste krig nogensinde. I 18 år har amerikanske styrker – side om side med bl.a. danske styrker – været til stede i Afghanistan, og i de sidste 10 år har først præsident Obama og nu præsident Trump været på udkig efter en vej ud af ”The Graveyard of Empires” som Afghanistan også kaldes.
Igennem det seneste år har præsident Trumps chefforhandler Zalmay Khalilzad forhandlet med Taleban for at nå frem til en aftale, som kunne bane vejen for et amerikansk exit. Hvis man skal trække en historisk reference frem, så er det Khalilzads opgave at finde en ”honorable peace” for USA – ligesom man søgte i Vietnam.
Nu lader det til, at man var tæt på en aftale. Ifølge et tweet fra præsident Trump søndag, så har der i hvert fald været planlagt et topmøde i Camp David med topledelsen fra Taleban, som skulle være foregået i disse dage.
Dette topmøde aflyste præsidenten dog i samme tweet, hvor han offentliggjorde, at det skulle have fundet sted. Årsagen som blev givet i tweetet, var ikke at man alligevel syntes, at et sådant møde med Taleban lå for tæt på årsdagen for terrorangrebene 11. september 2001. Ifølge præsident Trump er årsagen, at Taleban i den forgangne uge stod bag et terrorangreb i Kabul, som bl.a. dræbte en amerikansk soldat. På den baggrund ville præsident Trump ikke forhandle med Taleban, så længe de fortsatte angreb.
Denne forklaring må man
dog stille spørgsmålstegn ved. For det første er der i år dræbt 15 andre
amerikanske soldater, og derfor må man undre sig over, hvorfor denne sidste
skulle være årsag til at aflyse forhandlinger, som altså har stået på i over et
år.
Derudover er det ikke fordi USA selv har stået tilbage i forhold til
anvendelsen af militær magt under forhandlingerne. Ifølge udenrigsminister Mike
Pompeo så har amerikanske styrker dræbt over 1.000 Taleban-krigere bare i løbet
af de seneste 10 dage.
I stedet er det nærliggende at antage, at præsident
Trump benytter det seneste terrorangreb til at komme ud af en fredsaftale, som
ikke lever op til hans krav og forventninger.
Som det er beskrevet i amerikanske medier, så ville en aftale mellem USA og
Taleban betyde en tilbagetrækning af 5.000 amerikanske soldater ud af de 14.000
som er udstationeret i landet. Til gengæld ville Taleban love at afbryde sit
samarbejde med Al Qaeda og fortsætte sin kamp mod Islamisk Stat. Aftalen er
blevet kritiseret flere steder for at give for meget til Taleban uden at få nok
igen, og fra afghansk side er regeringen utilfreds, idet man mener at USA har
forhandlet uden at involvere regeringen i Kabul tilstrækkeligt. Dette skulle
f.eks. gælde en aftale om frigivelse af flere tusinde Taleban-fanger fra afghanske
fængsler.
Men med en tilbagetrækning af 5.000 soldater ville antallet
af amerikanske soldater ende på cirka samme niveau, som da præsident Trump
tiltrådte i januar 2017. Dermed ville han stadig være langt fra at indfri sit
valgløfte om en tilbagetrækning fra USA’s længste krig nogensinde.
Ved at trække stikket i sidste øjeblik på forhandlingerne, kan det meget vel
tænkes at præsident Trump håber at lægge fornyet pres på Taleban-bevægelsen. Den
sidste del af præsidentens tweet lader måske til at lægge op til et sådant
perspektiv: ”Hvor mange flere årtier er de villige til at kæmpe?” Til det er
der kun at svare, at tiden er på Talebans side. Den politiske tålmodighed i USA
er allerede løbet ud. Det er derfor, at man har søgt efter en udgang fra
Afghanistan i snart ti år.
Præsident Obama sendte i december 2009 ekstra soldater til Afghanistan med det
formål at stabilisere situationen nok til, at man efterfølgende ville kunne
påbegynde en tilbagetrækning fra landet.
Vi ved, at præsident Trump føler meget stærkt for en tilbagetrækning fra Afghanistan. Hans holdning førte til skarpe sammenstød med centrale rådgivere og ministre i det første år af Trump-administrationen, og diskussionerne endte med en troppeforøgelse i landet – med det formål at stabilisere situationen… Nu er flere af disse rådgivere og ministre blevet skiftet ud, og modstanden fra især national sikkerhedsrådgiver John Bolton lader til at blive overhørt. Faktisk fortælles det i amerikanske medier, at Bolton end ikke var inviteret med til et stort strategimøde i august om Afghanistan i Bedminster, New Jersey. Det var han ikke, da man ikke ønskede at hans modvilje mod fredsforhandlinger med Taleban skulle forplumre situationen. I sidste ende kom Bolton med alligevel, men forhandlingskursen blev fastholdt.
Det man altså meget vel kunne antage var præsident Trumps største kritikpunkt mod den aktuelle fredsaftale er altså, at den ikke sætter rammerne for en total amerikansk tilbagetrækning. I stedet vil den aktuelle aftale, som vi kender den officielt, sætte rammerne for en tilbagevenden til status quo fra da præsident Trump tiltrådte. Aftalen er altså ikke omfattende nok til præsidentens benhårde forsøg på at forfølge ”America First” dagsordenen, som han lovede det ved sin indsættelsestale i januar 2017.
Hvor stor betydning denne aflysning har for de overordnede forhandlinger mellem USA og Taleban må ses i nærmeste fremtid. Taleban har erklæret, at de var klar til en aftale, men at de nu vil vende tilbage til at føre hellig krig mod amerikanerne i Afghanistan.
Vi sætter over de næste dage fokus på USA’s krigsdeltagelse i Afghanistan i anledning af årsdagen for terrorangrebene 11. september 2001. Følg med her på siden.
