“Alle politikere i Kongressen skulle fyres, så vi kan starte forfra”

Taberen af de seneste ugers dysfunktionalitet i Washington har været kendt på forhånd. Det er nemlig den amerikanske befolkning og det amerikanske demokrati, der står tilbage i denne situation. Amerikanerne har snart fået nok af det politiske hasardspil, der har kendetegnet amerikansk indenrigspolitik i de seneste år.

ATHENS, OHIO: Er der noget, der ikke er mangel på for tiden i det amerikanske mediebillede, så er det meningsmålinger, som afspejler, hvor trætte amerikanerne er af deres folkevalgte. En nylig måling fra CNN / Opinion Research Corp viser, at der er større folkelig opbakning til hekse, hæmorider, kakerlakker, zombier, og endda svigermor, end der er til den amerikanske kongres. De positive takter i meningsmålingen er, at Kongressen stadig er mere vellidt end Lindsey Lohan og Miley Cyrus.

Selvom man skal tage meningsmålinger med et gran salt, så er de et tydeligt udtryk for, at vælgerne i den grad har mistet tiltro til politikerne i Washington. Dette er netop af hovedårsagerne til, at man nu ser politikere som den texanske senator Ted Cruz, hvis politiske budskab kan opsummeres meget enkelt: han er ikke en typisk Washington-politiker, han er ikke en del af eliten (selvom Cruz har læst på eliteuniversiteterne Princeton og Harvard), og han tænker kun på sit eget valgdistrikt. Samtidig er Cruz et symbol for den politikerlede og politisk partiskhed, der har kendetegnet amerikansk politik i de seneste år. Men politikere som Cruz kan ikke kun reduceres til det. En vigtig del af historien er, at denne type politikere har opbakning til deres politik i deres valgdistrikter.

Distriktet er vigtigere end landet
Undersøgelser i de sidste tredive år har igen og igen vist, at et flertal af amerikanerne mener, at deres kongresmedlemmer primært skal stemme efter, hvad der bedst for deres valgdistrikt, og ikke efter hvad der bedst for landet USA som helhed. Skarpt formuleret mener mere end halvdelen af den amerikanske befolkning, at deres kongresmedlem skal stemme imod et lovforslag, hvis det er i landets bedste interesse, men ikke i distriktets bedste interesse. Ikke overraskende er det synspunkt særlig populær blandt Tea Party afiliados, hvor tre ud af fire adspurgte deler denne holdning.

Det er denne slags snæversynede og egoistiske politik, som mange amerikanerne er utilfredse med, og som har bidraget til den politiske krise, man oplever i USA for tiden. Det er netop dette indtryk, som man får bekræftet, når man taler med den lokale befolkning i Athens, Ohio.

Athens illustrerer en national tendens
Athens er en by i den sydøstlige del af delstaten Ohio med cirka 24.000 indbyggere, hvoraf de fleste af dem er studerende. Athens er, kort sagt, en lille idyllisk plet på den nordamerikanske kontinent, og byens indbyggere er generelt optimistiske, smilende, og livsglade. Lige indtil samtalen drejer ind på amerikansk politik. I dette øjeblik undergår amerikanerne fra det ene sekund til det andet en forvandling, der kan sammenlignes med den, som Gregor Samsa undergår i Franz Kafkas litterære klassiker ”Forvandlingen”. Samsa vågner en morgen og opdager, at han pludselig er blevet til en bille.

Når man snakker med amerikanerne i Athens gader om politik, giver mange udtryk for frustration og skuffelse. ”Jeg gider ikke at tale om politik. Begge partier kan ikke finde ud af noget som helst,” udtaler en midaldrende mand, der til daglig kører taxa i Athens. ”Alle politikere i Kongressen skulle fyres, så vi kan starte forfra,” mener en ung kvinde, som læser ved Ohio University. Disse eksempler fra Athens er ikke tilfældige; de bekræfter en national tendens, som er værd at bemærke.

De amerikanske og danske medier har fokuseret meget på, hvem der endte med at ”vinde” og ”tabe” det politiske magtspil i Washington, men denne udlægning glemmer en central pointe. Den egentlige taber er den amerikanske befolkning og det amerikanske demokrati, og det er ingen overraskelse. Som eksemplerne fra Athens illustrerer, har mange amerikaner fået nok af det politiske hasardspil, som har kendetegnet amerikansk politik i de sidste snart fem år. Dette bør give anledning til bekymring.

Vreden ulmer og vokser
Grundstenen i ethvert demokratisk politisk system er, at der i befolkningen hersker en vis tiltro til de folkevalgte og det politiske system. I USA skal man være varsom, for befolkningens vrede er større end nogensinde før. En meningsmåling fra Pew Research Center viste for få dage siden, at tredive procent er direkte ”vrede” på politikerne i Washington, og tallet har aldrig været højere. Mere end halvdelen er som minimum ”frustreret” over den dysfunktion, som karakteriserer den politiske proces.

Frustrationen og utilfredsheden kan i sidste ende føre til, at disse borgere trækker sig ud af den politiske process, hvis de ikke føler, at deres stemme bliver hørt – uanset om de i forvejen stemmer eller ej. Det har som regel den konsekvens, at den politiske indflydelse går til det parti, der har de mest loyale vælgere. Ikke overraskende kan Tea Party-bevægelsens succes blandt andet forklares af denne grund, da bevægelsen har meget loyale medlemmer, som møder op til valgene og stemmer på deres foretrukne kandidat. Siden Tea Party-bevægelsen ikke ligefrem kan betegnes som politisk moderat, er et sandsynligt resultat af sådan en udvikling, at politiske kompromisser og konsensus vanskeliggøres i Washington. Dette lyder bekendt.

Trussel mod det amerikanske demokrati
Som New York Times` politiske kommentator Thomas Friedman har fremhævet, så illustrerer den politiske krise i USA de strukturelle problemer, som kan udgøre en trussel mod det amerikanske demokrati, og dette gælder især ideen om flertalsstyret. I Kongressen har Tea Party-oprørerne formået at skabe en situation, hvor et lille mindretal i Kongressen (der består af republikanske senatorer og 40-50 republikanske medlemmer af Repræsentanternes Hus) ikke bare kan afpresse deres ”eget” parti, men de kan næsten formå at kortslutte hele den politiske proces i Washington.

Skeptikere vil i denne sammenhæng påpege, at dette altid har været en mulighed – hvilket er sandt – og at man bare kan stemme Tea Party-piraterne ud ved næste valg, hvis man er utilfreds med dem. Men her kommer det egentlige problem, som potentielt kan blive farligt på lang sigt: Tea Party politikere som Ted Cruz er utrolig populære i deres valgdistrikter, fordi de er ”anti-Washington”. Kort sagt bliver politikere som Cruz ikke straffet for deres hensynsløse ageren i Washington. Tværtimod bliver de hyldet i deres hjemlige distrikt, og det giver dem altså frit spil til at boykottere den politiske proces i Washington. Derfor kan politikere som Cruz, der ikke føler sig tvunget til spille efter de traditionelle regler i Washington, ultimativt bringe det amerikanske demokrati i fare.

At vende ryggen til er ikke løsningen
I ”Forvandlingen” er Gregor Samsas første reaktion er at lukke øjnene og håber, at han får sin menneskelige krop igen, da det går op for ham, at han er blevet til en bille. Men det sker ikke. Samsa er skuffet, og han affinder sig med sit nye liv. Den amerikanske befolkning burde ikke følge Samsas desillusionerede eksempel. Selvom frustrationen er meget forståelig, så er det ikke løsningen at vende ryggen til. Tværtimod. Hvis befolkningen ønsker et opgør med det politiske establishment, må de tage skæbnen i deres egen hånd.