Administrationen bryder med 30 års Kina-politik

I den forgangne uge er Kina to gange blevet udpeget som skurken i amerikansk sikkerhedspolitik. Vicepræsident Mike Pence anklager Kina for at blande sig i det amerikanske midtvejsvalg, og en ny rapport udråber Kina som en af de største trusler mod den amerikanske forsvarsindustri. Dette kommer efter tæt konfrontation mellem et amerikansk og kinesisk krigsskib og et aflyst møde mellem de to landes forsvarsminister – og en omfattende handelskrig.

Det har været en anstrengt uge for forholdet mellem USA og Kina. Søndag den 30. september var den amerikanske destroyer USS Decatur ved at støde ind i en kinesisk destroyer i Det Sydkinesiske Hav under en såkaldt Freedom of Navigation Operation. Dette skete ifølge amerikanerne som følge af farlig sejlads af det kinesiske fartøj.
Samme søndag blev det gjort klart, at de kinesiske myndigheder havde aflyst et topmøde mellem forsvarsminister James Mattis og hans kinesiske modpart i endnu en forværring af forholdet mellem de to stormagter.

Trump-administrationen har klart defineret Kina som en konkurrent i det internationale system, og har lagt en udenrigspolitisk linje, som bryder med de sidste par årtiers håndtering af forholdet til Kina. Siden 1980’erne har det stået klart for amerikanske analytikere, at Kina ville være den næste storpolitiske konkurrent efter Sovjetunionen. For at håndtere dette har man forsøgt at inkludere Kina i det internationale system som en ”ansvarlig aktør”, men den inkluderende linje lader til at være slut. Kursen som Trump-administrationen er slået ind på er klart konfrontatorisk, og defineret som et klart modsætningsforhold.

Dette blev mere tydeligt ved to af ugens øvrige markante begivenheder.

Kina og amerikanske politikere truer amerikansk sikkerhed

I en ny rapport tegnes der et dystert billede af situationen for den amerikanske forsvarsindustri. En række faktorer har ført til en situation, hvor den hjemlige amerikanske forsvarsindustri er utrolig sårbar ifølge rapporten. På flere områder baserer man sig på enkelte leverandører som eneleverandører til netop dette, og nogle af disse er allerede konkurstruede, fordi de mangler muligheder for afsætning af deres varer til andre end den føderale regering. Desuden er mangler i forskning og udvikling indenfor forsvarsindustrien, og et generelt tab af viden i den amerikanske arbejdsstyrke. Det har ført til, at USA er alt for afhængige af udenlandske leverandører til sin forsvarsindustri. Som en stor historie hos Bloomberg i den forgangne uge viste, så er der stor risiko ved at være afhængig af udenlandske leverandører.

Retfærdigvis skal det noteres, at rapporten ikke primært peger fingre af Kina, når det kommer til årsagerne til denne sårbarhed. Faktisk får den amerikanske kongres den primære skyld for sårbarheden pga. de usikre økonomiske omstændigheder som flere års budgetkampe har medført for Pentagon. Noget som vi her på Kongressen skrev om i sidste uge i forbindelse med begyndelsen af det nye finansår.

Men Kinas tyveri af viden vha. cyberangreb,statslig støtte til forskning og udvikling og en række andre faktorer gør landet til en medvirkende faktor til den dystre situation for den amerikanske forsvarsindustri. Det amerikanske medie Defense One har gjort op, at Kina nævnes 229 gange i den 146 sider lange rapport. Overfor dette er det værd at bemærke, at Rusland kun nævnes én gang, og det er som del af et citat fra den nationale sikkerhedssstrategi fra december.
Der kan tages et forbehold i det faktum, at rapporten er skrevet under ledelse af præsident Trumps økonomiske rådgiver Peter Navarro, som er kendt som en høg ift. Kina, og dette kan måske have medvirket til en forøgelse af vægtningen af Kinas betydning. Men det er ikke nye problemstillinger, at Kina på den ene og anden måde udgør en udfordring og direkte trussel for amerikansk industri. Det der er anderledes på nuværende tidspunkt, er den siddende administrations villighed til at ændre politisk linje til en langt mere konfrontatorisk linje – en linje som vicepræsident Mike Pence også gjorde klar i en tale i den forgangne uge.

Vicepræsidenten slår konfrontationen fast

I en tale ved den konservative tænketank Hudson Institute den 4. oktober gav vicepræsident Mike Pence et overblik over forholdet mellem USA og Kina. Gennem først en noget rosenrød fortælling om USA’s forhold til Kina frem til kommunisternes magtovertagelse i landet i 1949, gav Pence billedet af to nationer, som hver søgte samarbejdet – og et USA som havde haft en idealistisk tilgang til forholdet.
Kommunisternes magtovertagelse havde ikke fuldstændig ødelagt mulighederne for et samarbejde mellem de to stormagter, som det sås med Richard Nixons rejser og forhandlinger med Kina i begyndelsen af 1970’erne, men nu er man ifølge Trump-administrationen nået et nyt stadie i udviklingen. De unfair forhold for udenlandske virksomheder i Kina, udvidelsen og militariseringen af kunstige øer i Det Sydkinesiske Hav og forsøg på at påvirke amerikansk politik gør nu en inkluderende kurs uholdbar for USA: ”America had hoped that economic liberalization would bring China into greater partnership with us and with the world. Instead, China has chosen economic aggression, which has in turn emboldened its growing military.”

Netop forsøget på at påvirke amerikansk politik var noget af det, som vicepræsident Pence brugte til at ringe med alarmklokkerne i sin tale. Her gjorde han Kina til en langt større trussel end Rusland, som ellers er hovedfokus for debatten, når det kommer til påvirkning af amerikanske valg: ”To that end, Beijing has mobilized covert actors, front groups, and propaganda outlets to shift Americans’ perception of Chinese policies. As a senior career member of our intelligence community recently told me, what the Russians are doing pales in comparison to what China is doing across this country.”
Der er dog delte meninger blandt amerikanske analytikere, om hvorvidt de to landes kampagner i USA kan sammenlignes. For mange er Kinas kampagne for at påvirke valget nemlig funderet i den handelskrig, som præsident Trump har indledt. Som modsvar har Kina brugt toldsatser til at ramme virksomheder i stater, som har stemt på præsident Trump for at påvirke dem til at stemme imod hans politik. Dette anses for at være markant anderledes end den kampagne, som Rusland har ført, hvor man vha. hacking, kampagner og opslag på sociale medier samt gode gammeldags spioner har søgt at påvirke amerikansk demokrati. Her ser vi altså igen den klare politisering af sikkerhedspolitiske spørgsmål, som besværliggør en reel håndtering af problemstillingerne.

Indledningen af en handelskrig med Kina var i sig selv en markant afvigelse fra den hidtidige amerikanske linje i håndteringen af Kinas opstigen som stormagt. Hidtil havde multilateralt pres gennem f.eks. WTO været den foretrukne vej, men som del af præsident Trumps generelle kritik og opgør med sådanne institutioner var handelskrigen et naturligt skridt for denne administration.
Nu er der altså også på det sikkerhedspolitiske område blevet meldt klarere ud fra administrationen, at man befinder sig i et konkurrenceforhold, og man ikke længere søger den inkluderende kurs som forgængere har fulgt. Dermed virker det til, at kineserne endelig har fået en afklaring på den amerikanske linje i det diplomatiske forhold – noget man har savnet hos en administration præget af forvirrede signaler.