Achtung, Obama! Mutti er rasende!

”Handy-Gate” er mildest talt en diplomatisk brøler for Obama administrationen, og det er fuldt forståeligt, at Angela Merkel, som har støttet Obama igennem hele NSA-sagaen, ikke er “zufrieden” und “außer sich vor Wut”, som man siger på tysk. Uden personlige relationer og diplomatisk finesse kommer man ikke langt i international politik, selv når man er præsident for verdens forsat eneste supermagt. Denne gang er USA gået for langt.

Ingen europæisk politiker har i de sidste måneder forsvaret NSA’s kontroversielle ageren så lidenskabelig som den tyske kansler. Merkel klagede aldrig højlydt, da de første Snowden-afsløringer kom frem for fire måneder siden, men understregede igen og igen det tætte partnerskab mellem USA og Tyskland. Kritikken var hård, især fra den tyske opposition, men Merkel gjorde det klart, at hun stod side om side med Washington og i sidste ende formåede Merkel-regeringen i bedste dementorstil at suge livet ud af NSA-debatten og spare Barack Obama for en masse politisk hovedpine.

Allerede den gang pointerede jeg i mine analyser, at selve spørgsmålet om omfanget og rækkevidden af den amerikanske overvågning stadigvæk var langt fra fuldt ud besvaret fra regeringens og amerikanernes side. Der var en risiko for, at NSA-skandalen lige pludselig brød ud. Nu er vulkanen så brudt ud. Med overvågningen af kanslerens mobiltelefon blev NSA-sagen personlig og Merkel er mildest talt rasende. Hun har fuldstændig ret i, at amerikanernes overvågning af hendes mobiltelefon er ”totalt uacceptabelt” og at de amerikanske handlinger udgør et graverende tillidsbrud. USA, og især Barack Obama, har skudt sig selv i foden. Den amerikanske præsident må nu forklare sig, hvis han er interesseret i at udrede det diplomatiske jordskælv, der har ramt Berlin og Washington.

Aflytningen skader USA’s globale omdømme
Det er en uskreven diplomatisk regel, at man ikke overvåger kommunikationen mellem regeringslederne, især ikke blandt allierede. USA har brudt denne uskrevne regel, og – hvilket er endnu værre – er blevet taget med bukserne nede. Obama-administrationens halvhjertede forsikringer om, at USA ikke aflytter Merkels opkald og heller ikke vil gøre det i fremtiden gør sagen ikke meget bedre. Tværtimod. Det er, for at sige det lige ud, ynkelige bortforklaringer. At Obama administrationen eksplicit undlader at forholde sig til, om amerikanerne tidligere har aflyttet Merkels mobiltelefon siger mere end tusind ord. Nogle gange er det mere interessant at lægge mærke til, hvad der ikke blive sagt. ”Handy-Gate” er et skolebogseksempel.

Aflytningen er unødvendig, hensynsløs, og skader USA’s globale omdømme markant. Obama administrationen risikerer at formidle et billede af De Forenede Stater, hvor frygten for nye terrorangreb nærmest er paranoid, og hvor amerikanske efterretningstjenester går amok og støvsuger all de data, de kan få fat i. Intet af dette tjener amerikanske interesser på lang sigt. Hvis Obama havde gjort sig forhåbninger om, at Tyskland vil tage mere internationalt ansvar og overtage en del af den amerikanske byrde, så er det her måden, man ikke får Tyskland til at hjælpe i fremtiden.

Sandt nok er Tyskland afhængig af det sikkerhedspolitiske samarbejde med amerikanerne og var kun i stand til at stoppe et planlagt terrorangreb i Tyskland for nogle år siden på grund af et amerikansk efterretningstip. Men det retfærdiggør ikke, at USA i den grad sætter sig hen over loven og ignorerer klassisk diplomatisk praksis. Det er uacceptabelt og skal nævnes ved navn. USA er gået for langt og Barack Obama har et forklaringsproblem. Hans administration har i den grad undermineret Tysklands tillid og bliver nødt til at få den genoprettet. Det kan kun gå for langsomt.