Bag kulisserne til Demokrat-debatten på Drake

Lørdag aften tørnede de tre tilbageværende demokratiske præsidentkandidater sammen i tv-debat, direkte fra Drake University i Iowa. Kongressen.com var med backstage for at se nærmere på, hvordan universiteter som Drake forbereder sig, når kampagnebusserne kommer til byen

DES MOINES, IOWA: Fredag d. 13. november samles pressen til en arrangereret diskussion på Drake Universitys jura fakultet der huses i det modernistiske Cartwright Hall. Bygningen ligger overfor det mere traditionelle Sheslow Hall med spir og klokketårn hvor den Demokratiske debat skal holdes dagen efter. Det er umuligt at få parkering tæt ved med de enorme medievogne der fylder universitets gennemkørselsveje.
I et auditorium med ubarmhjertigt kold aircondition ankommer den Demokratiske partiformand Debbie Wasserman-Schultz med fem Iowa repræsentanter der skal diskutere partiets mærkesager. De fem tæller to unge latinaer, én amerikanskfødt den anden indtil for nylig udokumenteret, en folkeskolelære, en homoseksuel socialarbejder og en krigsveteran. Panelet er sammensat for at reflektere partiets mangfoldige konstituenter, og tale ud fra deres specifikke personlige erfaringer.

Wasserman-Schultz lytter til hver enkelt omkring bordet der fortæller om henholdsvis at vokse op med frygt for deportation, profit-skolers underminering af det amerikanske skolesystem og klager over Republikanernes brug af statslige midler til bekæmpelse af LGBT rettigheder. Hver personlig tort svares af Wasserman-Schultz med et korresponderende politisk standpunkt hos demokraterne der adresserer problemet, alt imens journalisterne løbende ifører sig flere tøj lag for at beskytte sig mod lokalets dalende temperatur.
Panelets anførelser er dybtfølte og vedkommende, men synes meget styrede og kontrollerede i det indrammende diskussionsformat. Partiformanden kaldes bort af en assistent af ukendte årsager og diskussionen ender før planlagt ikke lang tid efter det.

Et par timer efter inviteres pressen til at overvære demokratiske studerende lave skilte der skal dekorere skolens bygninger. Eleverne er under forbud mod at erklære sig for én af de tre kandidater da det er et samlet partiarrangement, de får ikke engang en billet til selve debatten men må nøjes med at deltage i et af de mange ”watch-parties” arrangeret af de forskellige kampagner og universitet selv.

Da det nævnes at Sanders kampagnen skal se debatten i den lokale biograf, kommer eleverne dog til at røbe deres præferencer, da flere med det samme spørger hvordan man får plads dér.

I slutningen af eftermiddagen som nyhederne fra Paris strømmer ind og tragediens omfang kun vokser med frygtelige detaljer lægger en mørk stemning sig over universitetet og Des Moines generelt. Man søger adspredelse foran sportsbarernes skærme og ly i studiebøgerne. Det er normalt nemt at glemme at byen bærer et fransk navn, ikke i aften.

Dagen efter møder søvndrukne studerende op i skolens kantine for at deltage i en politisk morgenmiddag med pandekagebuffet. Wasserman-Schultz starter med at give en medfølende tale til Paris, hvorefter hun tager generelle valg-relaterede spørgsmål fra den halvfyldte kantine.

Hun ansporer de studerende til at deltage i studiepolitik hvor hun selv startede og at indtræde i politik tidligt, med henvisning til at hun selv blev valgt til embede som 26-årig.

Universitets maskot, bulldoggen Griff, trækker dog flere studerende omkring sig end partiformanden og poserer med blodskudte øjne som centret af utallige gruppefotos.

I den seneste tid har Demokraterne og Wasserman-Schultz taget en del kritik både indenfor partiet og fra medierne for det relativt lave antal debatter der er planlagt. Fem ud af de i alt seks debatter vil være overstået før den første valghandling i Iowa d. 1. februar, og vælgere der endnu er usikre til den tid vil derfor ikke have debatterne som mulighed til yderligere at infomere deres valg.

Dertil er debatternes skemalagte tidspunkter, som f.eks. på en lørdag aften, sendetidspunkter med meget lave potentielle seertal hvilket har ledt til spekulationer om at Demokraterne ønsker at så få som muligt ser kandidaterne debattere. Anklager om at partiet strategisk forsøger at beskytte Hillary Clinton imod rivalerne Sanders og O’Malley ved at begrænse deres mulighed for udfald under debatterne er blevet anført i dagene op til aftenens begivenhed. For det ikke skal være løgn spiller fodboldholdet Iowa State Hawkeyes også en kamp i aften, hvilket vil trække endnu flere seere væk.

Kai, der spørger hvad Demokraterne vil gøre for at begrænse den amerikanske fængselsstats, mener dog at partiets ankomst til universitetet giver fin mulighed for studenterdeltagelse i nomineringsprocessen. At han kan gå op og stille et spørgsmål direkte til partiformanden åbner op for at idéer og meninger kan flyde fra almindlige vælgere op til den politiske top.

Kai’s kæreste Miriam tilføjer: ” Jeg synes Drake giver bedre muligheder end de fleste universiteter for at møde kandidater og være politisk engagerede. Jeg kender mange på f.eks. Iowa State [universitetet] og de får ikke mange kandidater til at komme der.”

Til spørgsmålet om de føler debatten styres af partiet svarer Kai: ”Til en vis grad synes jeg der er styring, men den simple tilstedeværelse af folk som [Wasserman-Schultz] giver mulighed for at stille dem spørgsmål de ikke er forberedte på.”

Indimellem portioner af pandekage ser de studerende på boder med de forskellige kandidaters repræsentanter. Efter en lille time er de fleste dog gået videre og kun selfie-tagene lokalpolitikere og frivillige opryddere er tilbage i kantinen.

Om eftermiddagen på Jethro’s BBQ restaurant nær universitetet ser en gruppe unge mænd sig nødsaget til at flytte bord da et af etablissementet skærme pludselig blænder op for et obskurt europæisk fodboldopgør mellem Danmark og Sverige. De hårdtarbejdende kvinder der driver stedet har håret bundet op for at beskytte det mod friturens fedt og udveksler stumper af rap-lyrikker og spontane dansetrin indimellem øl udskænkning og ordretagning.

Parret Kirk og Lisa sætter sig eventyrlystent foran skærmen med den udenlandske fodboldrivalisering, og bliver overraskede over at en politisk debat skal holdes kun få hundrede meter væk. Det vidste de ikke noget om. De spørger om kanalen og sendetidspunktet, men er usikre på om de vil se den. Kvinderne der styrer baren har heller ikke tænkt sig at bruge deres lørdag aften på politisk mundhuggeri efter en lang arbejdsdag.

Hen imod aftenen vokser køen foran Sheslow auditoriet med de heldige og indflydelsesrige der kunnet skaffe sig en billet til debatten. Stedet har langt mindre kapacitet end de arenaer og konferencehaller der normalt huser partidebatter, og aftenens debat vil derfor være en langt mere intim og eksklusiv affære end normalt.

Ikke langt derfra samles tilhængere af senator Bernie Sanders ved den lokale biograf der normalt viser klassiske film. Denne uge er det meget passende Kirk Douglas-klassikeren ”Spartacus”, om en slaveopstand i det gamle Rom, der reklameres med. Den berømte Princeton-filosof Cornel West holder en tale for Sanders-flokken iklædt sit altid ulastelige 1800-tals jakkesæt der lige så vel kunne have været båret af abolitionisten Frederick Douglass. Han anklager Hillary Clinton for at bruge machiavelliske metoder til et publikum der hujer i enighed mens de står i kø til burger buffeten. En mand inden i et stort Sanders papmaché kostume danser omkring og tager billeder med folk.

Suzanne og Bill, et nydeligt ældre par, forventer at både kandidater og tilhængere i aften vil være mere afdæmpede i respekt for og solidaritet med Paris. De forventer dog også en aggressiv Sanders. ”Han vil nok angribe Hillary mere i aften – han skal være mere hård, men selvfølgelig ikke for hård.” Mener Bill.

En gruppe meget energiske tilhængere af tidligere borgmester i Baltimore og guvernør af Maryland, Martin O’Malley, har taget opstilling ved den voksende kø ved Sheslow. Nathan, der er frivillig med kampagnen, mener at O’Malley er positioneret til et stort fremstød i forbindelse med debatten. ”Vi oplever meget begejstring og entusiasme omkring O’Malley som kandidat, særligt blandt unge her i Iowa.” Siger Nathan.

Meget af Drakes studenterbefolkning virker ganske rigtigt til at være varm på O’Malley som kandidat, og han har også tilbragt meget tid i Iowa på det seneste.

Lidt længere oppe ad køen står Brie, der er formand for Demokraternes studentersammenslutning på skolen. Hun har løbet rundt hele dagen som ansvarlig for en række partirelaterede begivenheder, og kan nu nyde frugten af sit arbejde med en sjælden studenterbillet til det ombejlede Sheslow.

Hun er bekymret for den sparsomme mængde debatter, og mener at det især kvæler en mindre udfordrer som O’Malley der kunne bruge sådanne mediebegivenheder til at løfte sin genkendelighed hos vælgerne.

Langs køen marcherer diverse interessegrupper der tiltrækkes debatten for at skabe opmærksomhed omkring deres specifikke sag. Der er klimagrupper, en gruppe for rets- og fængselsreform, Iowa-mødre imod skydevåden, en Kvæker-Katolsk alliance for pacifisme og et meget nuttet optog af børn der råber på investering i Amerikas unge fremfor i våbensystemer. De velklædte partispidser i køen ser uinteresseret op fra deres telefoner for hurtigt at ignorere aktivisterne igen.

Universitetet er i har i det hele taget fået en smule karnevalesk karakter, med gøglere og krejlere deres sælger deres ting og idéer. Små golfbanevogne transporterer pilende folk omkring. En snakkesalig herre sælger jødiske kippot med kandidaters navne på. Senator Sanders er den største sællert, men Donald Trump-versionen er også blevet afsat i en betydelig mængde. Ironiske køb må man gå ud fra.

Universitetets gangstier er dekoreret med graffiti-budskaber såsom:
SMADRET GLASLOFT FORUDE! – HILLARY 2016
og
RESULTATER – IKKE BARE SNAK – O’MALLEY 4 PRESIDENT

Til Clinton-støtternes fest i Olmstead centret har Margaret taget sine venner Annie og Shaun med for at få dem omvendt til Hillary-fans. Annie er i tvivl. Hun hælder til Sanders, men har et stort problem med senatorens pro-skydevåben politik.

Til spørgsmålet om hvad der kunne afgøre deres endelige stemme siger Shaun grinende:
”En high-five fra Hillary! Haha.”

Margaret synes en smule rystet over den interne partistrid om antallet af debatter. Hun havde som Clinton-støtte ikke set begrænsning af debatternes antal som en potentiel defensiv manøvre, og tænksomme træk lægger sig over hendes ansigt som hun går ind ad Olmstead centrets døre.

Charlotte og Sue har været Hillary støtter siden 2008, og hendes seneste præstation under Benghazi-høringerne har kun forstærket deres beundring for hende som kandidat. ”Hun håndterede den omgang til højeste karakter!” siger Sue stolt.

De forventer endnu en stærk præstation fra hende denne aften i lyset af begivenhederne i Paris med hendes betydelige udenrigspolitiske erfaring og værende en krigshøg i højere grad end både Sanders og O’Malley.
Et ikkeaffilieret debat-arrangement holdes i Ingham Hall, hvor mange tvivlere samles på neutral grund.

Alexis, der har taget et kamera med for at tage billeder for skoleavisen, mener dog også at mange kommer fordi man ikke behøver at melde sig til forinden og mange derfor kommer derhen som en sidste øjebliks indskydelse. Michelle, der er tvivler og især interesserer sig for veteraners behandling, mener at de få debatter vil gøre det sværere for hende at gøre et informeret valg i sidste ende.

Pressen er henvist til en fugtig gymnastiksal under debatten. Medieopbuddet tæller både repræsentanter fra det kontinentale Kina samt Hong Kong og Taiwan, professorale journalister i sirlige tweedjakkesæt og butterflys fra det venstreorienterede The Nation magasin og et hold unge sultne reportere fra The Des Moines Register. Ude til siden filmer The Daily Shows udsendte korrespondent Roy Wood Jr. en sketch.

Debatten starter med en kort stilhed for Paris. Kandidaterne kaster sig dog hurtigt ud i politiske svar til tragedien. Sanders virker usikker på det udenrigspolitiske stof, men Clinton kapitaliserer heller ikke rigtigt på sine styrker mht. sikkerhedspolitik og diplomati. O’Malley gør en brav indsats for at kæmpe for sin ret på scenen og er bedst når han slår på sin førte pragmatiske politik i Baltimore og Maryland.

Clinton er defensiv, og mere kalkuleret end første debat men kan betragtes som vinder fordi hun ikke begik nogen egentlige fejl og dygtigt parerede angreb. En enkelt mærkelig sammenkobling af Wall Street donationer og hendes indsats med opbygning af downtown Manhattan efter 9/11 som senator i New York, blev ristet på Twitter og kunne synes en uheldig lydbid længere henne i valgprocessen.

Sanders var aggressiv men kørte i samme rille som altid på en aften der krævede noget nyt af ham. O’Malley kunne i nogen henseender ses som vinderen, med en fin præstation og gode lydbidder, men der var nok ikke nok slagkraft i hans pointer til at hæve hans kampagnemomentum med mere end en måned til næste debat.
Drake professor i statskundskab, på lån fra Rutgers University i New Jersey, David Redlawsk: ”Ræsets dynamik har ikke ændret sig grundlæggende. Clinton er fortsat dominant.”

Det eneste alle er helt enige om er at CBS’ vært John Dickerson var debattens vinder med sober moderation og en skarphed der fik ham til at fremstå som en fiktiv karakter i et Aaron Sorkin manuskript i sammenligning med journalisterne i de seneste par debatter.

Efter debatten møder Clinton med et stort hold frivillige ved Olmstead centret der modtager hende med glade med slagsange efter at have ventet en rum tid i den kolde Iowa-aften. Clinton-tilhængere Dolores og Abbie svarer defensivt på spørgsmål om deres kandidats præstation med ét-ords svar: hun klarede det ”godt” og ”fantastisk” henholdsvis. De undviger spørgsmål om Wall Street-9/11 bemærkningen.

Kelly der er på vej fra den neutrale Ingham begivenhed mener også at Clinton vandt. Hun synes O’Malley var udmærket, men hun ser ham fortsat som en juniorkandidat: ”Åhhh O’Malley, han er sød, men han har bare ikke en stærk tilstedeværelse, du ved?”

Sidst på aftenen begynder politiet at fjerne afspærringerne på vejene op til universitetet. Bommene ved Varsity biografen fjernes så en kolonne af sorte biler kan parkere og samle Bernie Sanders op når han kommer ud efter at have mødt sine tilhængere.

Sanders og Cornel West lægger armen om hinandens skuldre på fortovet foran biografen så folk kan tage billeder hvorefter de hjælpes ind i bilerne af sikkerhedsfolk.

På en bar på den nærliggende Ingersoll Avenue en lille time efter debattens afslutning er det de færreste der vidste at debatten blev holdt kun få gader væk. Færre endnu viser interesse for udkommet af kandidaternes sammenstød. Det vigtigste er at Iowa Hawkeyes vandt 10-0.