David Holbrooke: ‘Dayton var min fars største bedrift’

Fredsaftalen i Dayton var topdiplomaten Richard Holbrookes største resultat. 20 år efter de dramatiske dage i Ohio, har Holbrookes søn, David, lavet en tankevækkende dokumentarfilm om sin afdøde far. I dette interview med Kongressen.com fortæller David Holbrooke om filmen, sin far og diplomatiets fremtid

Richard Holbrooke var en mand, der delte vandene. Hans tilhængere hyldede ham som en af sin generations helt store udenrigspolitikere. Hans kritikere kaldte ham alt for brutal, selvoptaget og kynisk. Sandheden skal formentlig findes et sted midt i mellem. For at Holbrooke var en af de helt store kanoner inden for amerikansk diplomati, er der ingen tvivl om. Men at han på sin vej skaffede sig en del uvenner, der spændte ben for hans største drøm – udenrigsministerposten – er der heller ingen tvivl om.

Uanset om man tilhører den ene eller den anden gruppe, er der dog en ting, som der som udgangspunkt ofte kan opnås enighed om, når talen falder på den afdøde Holbrooke, nemlig at han leverede en præstation ud over det sædvanlige, da han i november 1995 gjorde det, det blev anset for umuligt, nemlig en fredsaftale i Bosnien-konflikten. En aftale, der så langt fra lå lige til højrebenet at få indgået, og en aftale, som blev til et højest mærkværdigt sted, nemlig i Dayton, Ohio.

Den 13. december 2010 døde Richard Holbrooke i alder af 69 år. Efter et hårdt og intenst liv i udenrigspolitikkens tjeneste, gav hans hjerte op en decemberdag i Washington. Foruden sin hustru, efterlod Holbrooke sig fire børn. Fire børn, der ikke havde set for meget til deres far, mens han levede. Men som tværtimod havde måtte sande, at farmands tilværelse foregik i et højt tempo kloden rundt.

I kølvandet på faderens død, satte Holbrookes ældste søn, David, sig for at lære sin far bedre at kende. Og ikke mindst lære den verden, der var hans, nemlig den diplomatiske, at kende. Resultatet af dette arbejde er nu færdigt, og er blevet til dokumentarfilmen ‘The Diplomat’. En film, hvor en perlerække af moderne amerikansk politiks største stjerner medvirker. Bill Clinton, Hillary Clinton, Al Gore, Henry Kissinger, Madeleine Albright og Samantha Power, for nu bare at nævne nogle stykker. Alle med til at fortælle historien om en mand, som igennem flere årtier satte sit præg på amerikansk udenrigspolitik og som af flere omgange blev involveret i nogle af de mest betændte internationale konflikter, heriblandt Bosnien, Vietnam og Afghanistan.

Det er en film, der fortæller historien om en topdiplomat, der stræbte i årevis, men som aldrig fik opfyldt drømmen om at blive udenrigsminister. Selv om han kom tæt på et par gange. Samtidig er det en film om udviklingen i amerikansk diplomati. Og ikke mindst den diplomatiske arv efter Richard Holbrooke.
I dette interview med Kongressen.com, fortæller David Holbrooke om arbejdet med filmen, om Dayton-aftalen og ikke mindst om fremtidens diplomater.

Det er en både spændende og tankevækkende film. Hvad håber du, at folk vil få ud af at se den?
“Jeg håber, at den kan være med til at inspirere de danske seere til at få lyst til at være med til at gøre verden til et bedre sted. Hvad end det så er gennem diplomati eller noget andet. Min far gik meget op i at gøre en forskel og betyde noget. Og jeg håber, at folk, ved at se filmen, vil tænke: jeg vil også gøre en forskel og betyde noget.”

Dayton-aftalen bliver af mange opfattet som din fars største diplomatiske bedrift. Nu hvor du har lavet filmen, og i den forbindelse også fået et indblik i Dayton-processen, hvordan ser du så på det, der foregik i Ohio den gang for 20 år siden?
“Det var en kolossal bedrift det, han udrettede der. Han stod i en meget svær situation, og han viste godt, at resultatet ikke var perfekt. Men sådan er diplomati. Det kan og skal løbende justeres. Også i tilfældet med Dayton her 20 år efter aftalen blev indgået. Aftalen virker ikke længere på den måde, den oprindeligt var tiltænkt, og derfor er der behov for at den bliver justeret. For situationen i og omkring Bosnien er fortsat kompliceret.”

Et af budskaberne i filmen er, at diplomati ændrer sig i disse år. Hvordan ser du fremtidens diplomati?
“Jeg tror, at det vil blive mere kompliceret at være diplomat i takt med at verden bliver stadig mere kompliceret. Så der er ingen tvivl om, at fremtidens diplomater er nødt til at være endnu dygtigere end min far. For verden har brug for dygtige diplomater. Ellers bliver verden endnu farligere at leve i.”