Torsdag den 26. november inviterer Kongressen.com til COP21-konference i FN Byen. Et arrangement som bliver til i samarbejde med FN og som er gratis for alle at deltage i.
Årets vigtigste begivenhed står for døren, når FN slår dørene op for den store klimakonference COP21, der finder sted i Paris. Formålet med topmødet er enkelt, om end uhyre kompliceret at opnå: ‘Find en løsning på de omfattende problemer global opvarmning medfører’.
Lyder det bekendt? I så fald er det fordi det også var overskriften tilbage ved COP15 i København i 2009. Den gang lykkedes missionen ikke og kloden har kogt lige siden. Derfor er det ved at være sidste udkald for FN’s 193 medlemslande at finde en løsning.
Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre og i så fald hvordan. Det er nogle af de svar, Kongressen.com med ‘Klimapanelet’ har sat øget fokus på, og som både i de kommende uger frem mod COP21 og ikke mindst efterfølgende vil være på dagsordenen.
I forbindelse med COP21 inviterer Kongressen.com i samarbejde med FN til klimakonference i FN Byen torsdag den 26. november kl. 15-17. Et arrangement, der er gratis for alle at deltage i, men som kræver tilmelding via mail.
Panelet ser ud som følger:
Martin Lidegaard, tidligere udenrigs- og klimaminister, Radikale
Tue Sander Hansen, klimaanalytiker, Kongressen.com
Lars Bach Jensen, seniorchefkonsulent klima- og energipolitik, Dansk Industri
John Christensen, leder af FN’s miljøprogram UNEP
Arrangementets moderatorer er Anders Agner Pedersen og Simone Okkels, begge her fra Kongressen.com
Arrangementet er gratis for alle, men kræver af sikkerhedsmæssige hensyn tilmelding via email. Dette sker via email på fndebat@gmail.com. Emailen skal indeholde fulde navn på de deltagere, der ønskes tilmeldt. Din tilmelding er registreret, så snart du modtager en email, der bekræfter dette. På dagen skal du medbringe billed-ID, som skal fremvises i forbindelse med ankomsten til FN Byen.
Vi glæder os til at se jer alle sammen til en spændende eftermiddag i FN Byen!
You must be logged in to post a comment Login