Kina og USA kæmper om den grønne energi

Kina har sat sig i førersædet, når det handler om at investere i vedvarende energi, men Obama vil have en bid af den klimavenlige kage og et energikapløb med Kina om grøn teknologi kunne være lige det, verden har brug for

BRIK-PANEL: Det står efterhånden klart for folk over det meste af verden, at vi mennesker har udledt lige nok CO2 i atmosfæren, og at det tilsyneladende har ledt til et fænomen, vi har lært at kende som global opvarmning. Det er dog ikke alle, der har været lige hurtige til at acceptere gyldigheden af et sådan fænomen.

Med præsident Barack Obamas indsættelsestale mandag ser det imidlertid ud til, at selv den amerikanske administration har overgivet sig. Den endelige overbevisning af amerikanerne kom brølende ind fra Atlanterhavet, da Sandys kraftfulde temperament skabte ravage på Amerikas østkyst i efteråret.

Barack Obama gjorde det i sin indsættelsestale klart, at USA nu vil investere heftigt i vedvarende energikilder, som kan mindske udslippet af CO2. I dag sidder Kina på tronen som den største investor i vedvarende energi, og måske kan USA’s fornyede engagement føre til, at USA og Kina havner i en investeringskrig om, hvem der kan skabe nye energiformer, så verden kan fortsætte sit nuværende forbrugscirkus, uden at vi ødelægger den klode, vi gerne skulle kunne bruge mange år endnu.

CO 2-banditterne
Hvordan hænger det så sammen, at disse to lande måske er svaret på verdens klimakrise. USA har størstedelen af den CO2, der i dag er i atmosfæren på samvittigheden, og Kina indtager netop nu den lidet flatterende første plads som verdens største udleder af CO2. Svaret skal nok heller ikke udelukkende findes i et pludselig anfald af ansvarsfølelse og en nyvunden lyst til at redde verden.

Det som gør, at to af verdens største CO2-banditter vil gå forrest i udviklingen af ny teknologi, er ganske simpelt, at det kan svare sig. Barack Obama gjorde det ganske tydeligt i sin tale, at USA skal satse på vedvarende energi, fordi det både er en mulighed for at tjene penge  og skabe nye amerikanske arbejdspladser. Det er noget, alle kan forstå. Selv de mest fundamentalistiske klimabenægtere må bøje sig for præsidentens ord og acceptere, at hvis det kan skabe nye job til et presset amerikansk jobmarked, så er alt det her med solceller og vindmøller måske alligevel ikke så tosset.

Den erkendelse kom de allerede til i Kina for mange år siden. Her har man ikke det samme romantiske forhold til fossile brændstoffer og brølende motorer som amerikanerne, men kender til gengæld alt til hvor dårlig luften kan blive, hvis man baserer sit bugnende energiforbrug på utidssvarende kulkraftværker. Derfor satser Kina stort på vedvarende energi og er i dag det land, som investerer heftigst på det område, og de er blandt andet førende indenfor solcelle teknologi.

Vækstlokomotivet skal holdes i gang
Gældende for både USA og Kina er også det forbandede og farlige arbejde, de må gennem for at sikre sig fossile brændstoffer nok til at holde vækstlokomotivet kørende. USA har måtte kæmpe krige for olien, mens Kina sørger for at charme sig ind hos diverse diktatorer som mere ansvarsbevidste stater ikke vil have noget at gøre med. Ingen tvivl om, at begge landes regeringer helst var fri for disse krumspring og for at svine deres land til, men hvis ikke deres befolkninger skal blive meget utilfredse, er de nødt til at sørge for, at der er benzin i pumperne og elektricitet i stikkontakterne.

Der er altså ikke nogen tvivl om, at begge lande har masser af motivation til at sætte alle sejl til for at finde nye energikilder. Måske er motivationen primært pragmatisk og ikke så ideologisk, men mon ikke det er det bedste alligevel. Hvis der virkeligt skal udvikles alternative energikilder, er det uden tvivl enormt vigtigt, at der er mulighed for at tjene store penge for dem, der satser på forskning. Måske kan det føre til et nyt udviklingskapløb, og ligesom vi blandt andet fik gaffa tape fra rumkapløbet, så kan det jo være at miljøet kunne blive vinderen denne gang.