Gaseventyr sætter gang i amerikansk økonomi

Amerikansk økonomi har det bedre end længe, og meget tyder på, at fremgangen vil vare ved. For med landets nye store satsning på udvinding af skifergas vil gaspriserne blive markant lavere, end de er i Europa. Det vil sætte gang i økonomien og være med til at skabe nye arbejdspladser

Af Anders Agner Pedersen og Jens Aagaard

Det er muligt, at amerikanerne sænker deres CO 2-udledning som følge af skifergas (naturgas), men man skal ikke tage fejl. Det klimapolitiske klarsyn har ikke taget amerikanerne med storm hen over natten. Når amerikanerne i så høj grad sadler om i en mere naturgas-orienteret retning, som Kongressen.com kunne fortælle om i går, skyldes det først og fremmest økonomi. For der er nemlig rigtig god økonomisk ræson i at gøre, som amerikanerne gør i øjeblikket, og de positive økonomiske effekter er mange, forklarer chefanalytiker i Nykredit, Ulrik Bie:
”Det er vigtigt på en lang række punkter. For det første er der de direkte investeringer i produktion, som er store og som har været en stigende del af erhvervsinvesteringer de seneste år. Det andet er de følgeinvesteringer, der kommer. Der er en masse kulkraftværker, der skal udskiftes. Og de bliver udskiftet med skifergas. Og det betyder, at man skal have et ledningsnet op at køre. Så følgeinvesteringerne vil også bidrage til den økonomiske aktivitet.”

Amerikanerne vil eksportere gas
Det er gået stærkt på skifergasområdet i USA i de seneste år. Så stærkt, at forventningen ikke bare er, at amerikanerne om kort tid vil være selvforsynende, men også kan producere i et sådan omfang, at de kan begynde at eksportere det til resten af verden. Og det vil få stor betydning globalt, vurderer Ulrik Bie:
”De afledte effekter er, at de lave skifergaspriser betyder meget for industriens konkurrenceevne, og det igen betyder meget for husholdninger, fordi gassen er blevet meget billigere, end det var tidligere. For industrien betyder det, at hvor man tidligere skulle importere skifergas, er man nu i den modsatte situation, og man er ved at få tilladelse til at kunne eksportere flydende skifergas,” siger Ulrik Bie og uddyber:
”Amerikanerne har blandt andet blikket rettet mod Japan i forhold til at eksportere skifergas. Også Europa vil være et mål, i og med at gaspriserne er så meget højere her. Gazprom sidder på en stor del af markedet, men det at USA eksporterer gas, vil påvirke verdensmarkedspriserne i en nedadgående retning.”

Pres på Gazprom
Netop det russiske gasselskab, Gazprom, vil komme til at mærke, hvis eller når amerikanerne begynder at eksportere skifergas. Men ifølge ph.d. i russisk udenrigspolitik, Flemming Splidsboel Hansen, vil det formentlig bare betyde, at russerne går andre veje for at få solgt deres gas:
”USA har overhalet Rusland og er nu verdens største leverandør af skifergas. Prisen på skifergas fra det amerikanske marked er kun en fjerdedel af den pris, vi giver for russisk skifergas, så hvis det amerikanske potentiale bliver flyttet til Europa, kan det fuldstændig underminere Gazproms position på markedet. Det vil tvinge russerne til at se sig om efter nye kunder, og her er kineserne oplagte,” siger Flemming Splidsboel Hansen med henvisning til, at kineserne ved, at de skal skifte kullet ud, eftersom smoggen i Beijing snart gør det direkte sundheds skadeligt at opholde sig i byen.

Ikke en klimadagsorden
I USA er de allerede i fuld gang med at udskifte kulkraftværkerne til skifergas, men den primære grund til dette, er ikke klimaet, men økonomien, påpeger Ulrik Bie:
”Amerikanerne interesserer sig ikke for klima. Det er ikke på dagsordenen. Og slet ikke, hvis det betyder, at de får lavere levestandard. Men amerikanerne kan, uden at det påvirker deres levestandard, spare meget på klimaområdet. Men de betragter generelt ikke klima som et stort problem. Det gør de måske i steder som New York, men generelt gør de ikke,” siger Ulrik Bie og tilføjer i den forbindelse, at amerikanerne godt selv kan se det lidt paradoksale i, at de nu pludselig tager nogle store skridt i en mere klimavenlig retning:
”Men de ser det bare som en sidegevinst. Det er jo morsomt, at USA som et af de eneste vestlige lande, står til at opfylde Kyoto-kravene, som de jo ellers har nægtet at underskrive. Når de inden for de kommende fem år, udskrifter kulkraftværkerne med skifergas, har de massivt nedbragt deres energiforbrug. De synes også selv, at det er lidt morsomt.”

Industrien vokser på ny
At de amerikanske gaspriser er så meget lavere end resten af verdens, kommer til at få stor indflydelse på den amerikanske økonomi de kommende år. For i takt med, at amerikanske virksomheder har langt lavere omkostninger end eksempelvis europæiske, vil det betyde etablering af en masse nye fabrikker og dermed nye arbejdspladser. Heriblandt arbejdspladser, som ellers ikke har været i fremdrift i USA i mere end et halvt århundrede:
”Vi ser den kemiske industri vokse, fordi energien er billigere end tidligere. Vi ser derfor etableringen af nye virksomheder. Plus at vi i den tunge metalindustri, vil se nye fabrikker opstå i de kommende år. Det er noget, vi ikke har set på en større skala de sidste 50 år. Det er svært at sige præcist, hvor mange job, det vil skabe, men man kan hæfte sig ved, at de eksempelvis i Ohio har en ledighed, der er lavere end landsgennemsnittet. Skifergasindustrien har gjort forskellen mellem enten dyb recession eller vækst i området omkring de store søer. Den nye situation har bragt mange uddøende småbyer til live igen. Men hvor mange job, det konkret vil medføre, er svært at sige. For der er jo også mange følgejob, blandt andet i servicesektoren. Men ser man på den samlede effekt, så kommer det til at bidrage ret kraftigt til den økonomiske aktivitet. Og det er klart, at det kommer til at øge USA’s vækstpotentiale.”

Sværere at sælge vindenergi til USA
Set ud fra et dansk eksportperspektiv er det ikke ubetinget godt nyt, at amerikanerne nu har kastet deres kærlighed på skifergassen. For det vil gøre det vanskeligere at få amerikanerne til at investere i grøn teknologi, især vindenergi, som er et af Danmarks vigtigste eksportområder. Og handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) erkender da også, at det bliver en udfordring at få amerikanerne til at investere i den del af den grønne teknologi, der handler om vindenergi:
”Man må erkende, at det bliver en udfordring, fordi amerikanerne i høj grad vil benytte sig af skifergas fremadrettet. Det bliver svært for grøn teknologi at konkurrere med skifergas. Nu må vi se, hvordan det udvikler sig. Det er ikke billigt at hive de forskellige gasser op af jorden. Så lad os nu se. Jeg mener stadig, at vi kan konkurrere på vind. Men selvfølgelig må vi forholde os til virkeligheden. Og jeg er enig i, at virkeligheden er, at det bliver sværere at eksportere vind til USA,” siger Pia Olsen Dyhr.
Hun mener dog fortsat, at der er andre grønne teknologiområder, Danmark kan tilbyde, selv om amerikanerne i højere grad vil prioritere naturgas frem for vindmøller:
”Der er også energibesparende teknologi, som amerikanerne stadig vil være interesseret i. Og der har vi masser at tilbyde. Vi er blandt andet stærke i vandsektoren. Nogle af verdens bedste vandvirksomheder ligger i Danmark. De er små, men de kan levere nogle af de vandløsninger, amerikanerne har brug for. Så der er meget på det grønne område, vi kan bidrage med fremadrettet.”

De globale perspektiver
Hvordan USA vil blande deres klimakort de kommende år, er endnu for tidligt at sige. Sikkert er det dog, at den naturgasdagsorden, der i øjeblikket præger USA, først og fremmest er en økonomisk drevet dagsorden i højere grad end en klimadagsorden. Og hvis det lykkes amerikanerne at fastholde og videreudvikle deres nye position som global gas gigant, vil det få stor betydning for dynamikkerne i det globale samfund, forudser Ulrik Bie:
”Man må ikke undervurdere den effekt, det kan få, hvis der begynder at blive skabt ny industri i USA igen. Hvis USA kommer ind i et industrielt opsving, så vil det ændre på den globale dynamik. Det er næsten lige så billigt at producere i USA som i Mexico og Kina. Og energiomkostningerne i USA er lavere, end de er i Kina. Jeg tror dog ikke, at det betyder, at den produktion, der allerede er flyttet til Kina, vender hjem til USA. Men når investorer skal træffe beslutningen om, hvor deres nye fabrik skal ligge, så vil nogle af dem komme til at ligge i USA, hvor de tidligere har ligget andre steder. Og det er der, vi kommer til at se en forandring. Det er virkelig noget, der kan ændre den globale dynamik, og det lægger et kæmpe pres på især Europa. Det er nemlig ikke længere kun løn, det handler om, men de samlede omkostninger ved at producere. Og der er Europa langt bagefter USA.”