Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Æslet & Elefanten

Kongressen.com præsenterer Æslet & Elefanten

Der er nok at være uenige om for Demokraterne og Republikanerne i øjeblikket. Økonomien, sundhed, klima og senest har debatten om våben fået bølgerne til at gå højt. Kongressen.com er derfor glade for at kunne præsentere det nye analyseindlæg ’Æslet & Elefanten’, hvor et aktuelt politisk emne analyseres fra begge sider af den politiske midte

Der er kold luft mellem Demokraterne og Republikanerne i øjeblikket. De to partier kan stort set ikke enes om ret meget andet end at være uenige, og sådan har det været fra det øjeblik, præsident Obama blev taget i ed som præsident for fire år siden. Kløfterne mellem de to partier bliver stadig dybere og som det senest viste sig i forbindelse med forhandlingerne om ’the fiscal cliff’, kommer de to partier fra vidt forskellige udgangspunkter.
Derfor er vi her på Kongressen.com glade for at kunne præsentere et nyt fast indlæg under titlen ’Æslet & Elefanten’. Hver den anden torsdag i måneden, startende i dag, sættes der fokus på et aktuelt politisk tema, som analyseres ud fra henholdsvis et demokratisk og et republikansk udgangspunkt.
De to herrer bag analyserne er David Miller og Casper Strunge. David Miller er formand for Democrats Abroad her i Danmark og aktiv Obama-støtte. Casper Strunge er konservativ folketingskandidat og var senest med til at føre valgkamp for Mitt Romney og Republikanerne i 2012.
God fornøjelse med dagens analyse om den amerikanske våbenkultur og med ’Æslet & Elefanten’ fremover.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen