Den økonomiske drøm er en illusion

Mange forbinder den amerikanske drøm med penge og rigdom. Men sandheden er, at det er meget få, der rent faktisk opnår økonomisk succes i USA anno 2015. Læs uddrag af Mirco Reimers kapitel fra ‘Den Amerikanske Drøm’ her.

Den amerikanske drøm er død – i hvert fald, hvis man spørger den amerikanske befolkning. En meningsmåling fra Public Religion Research Institute viste i september 2014, at et flertal på 55 procent enten mente, at ”den amerikanske drøm engang var en realitet, men ikke er det længere,” eller blankt afviste, at den nogen sinde skulle have eksisteret. Det samme år sagde næsten 60 procent, at den amerikanske drøm nu for de fleste var ”umulig” at opnå. Ideen om, at man ved hårdt arbejde og flid kan knække den sociale arv og komme til tops, er altså ikke noget, et flertal af amerikanerne længere tror på.

Selvfølgelig vrimler det fortsat med eksempler i USA, der i al tydelighed viser, at den amerikanske drøm ikke er død for alle. Tag bare Apple-grundlæggeren Steve Jobs, der droppede ud af universitetet for at udvikle computere. Eller Hollywood-stjernen Tom Cruise, som flyttede 15 gange som barn og hvis forældre levede i fattigdom, men i dag hører til de mest velbetalte skuespillere på denne klode. Eller rapperen Jay-Z, der startede sin karriere med at sælge stoffer i et socialt boligbyggeri i New York og nu er en af verdens rigeste musikere. Alle tre formåede at klatre op af den sociale og økonomiske rangstige imod alle odds. Det er denne slags succeshistorier, som holder liv i fortællingen om den amerikanske drøm og inspirerer millioner af mennesker hvert år til at søge vejen mod Guds eget land. Alligevel mener den amerikanske befolkning og fremtrædende forskere, at den amerikanske drøm er afgået ved døden. Hvad bunder dette atypiske amerikanske sortsyn i? Lad os starte med et historisk eksempel, der kan gøre frustrationen over det abstrakte begrebs død mere konkret.

I 1988 var den gennemsnitlige amerikanske voksen cirka 40 år gammel. Gennemsnitsamerikaneren var hvid, gift, og havde en afgangseksamen fra high school. Var vedkommende en mand, arbejdede han sandsynligvis på fuldtid. Var der tale om en kvinde, arbejdede hun formodentlig ikke på fuldtid. Lad os spole tiden femogtyve år frem. Vi går fra denim jakker, Marco Van Bastens supermål i EM finalen 1988, og George Michaels ”Faith” til plaid jakker, et dansk 0-4 nederlag til lilleputnationen Armenien i Parken, og Robin Thickes ”Blurred Lines”. Den eneste ting, der har holdt hele vejen, er sokker i sandalerne og kargo shorts – i hvert fald hos vores tyske naboer syd for grænsen. Vores gennemsnitlige amerikaner er i mellemtiden blevet ældre, mindre hvid og gift, og bor i dag sandsynligvis alene. Men én ting er der ikke sket det store med: De amerikanske husstandes median indkomst – altså den indkomst, en husstand, der ligger i midten af spændet, har. Indkomsten ligger fortsat omkring de 52.000 Dollars om året, justeret for inflation. På trods af det flotte amerikanske comeback efter finanskrisen i 2008 og årlige BNP-realvækstrater på mere end to procent – altså en pæn stigning i USA’s samlede produktionsresultat – har det økonomiske opsving endnu ikke gjort sig bemærket ved højere indkomster for median-familien. Tværtimod. Efter den er blevet justeret for inflation, er median-husstandsindkomsten fortsat otte procent lavere, end den var før finanskrisens start og ni procent lavere end da den var på sit højdepunkt i 1999 – og mere eller mindre uændret siden Ronald Reagan forlod Det Hvide Hus i 1989. ”Som nation toppede vi i slutningen af 1990’erne,” som New York Magazines Annie Lowrey nøgternt konstaterede i september 2013.

Nu ved vi altså nogenlunde, hvordan landet ligger økonomisk. Medianindkomsten for en husstand i USA har stort set ikke rykket sig i 25 år, samtidig med at den økonomiske ulighed er vokset markant. Men vil vi beskæftige os med de økonomiske aspekter af den amerikanske drøm, skal vi først slå noget andet fast, når vi taler om ulighed. For hvilken form for ulighed taler vi om – social ulighed eller økonomisk ulighed?

Mange danskere ser med stor skepsis mod supermagten på den anden side af Atlanten og væmmes, når de ser, hvor stor den økonomiske ulighed er i det amerikanske samfund, hvor 15 procent af befolkningen lever under den amerikanske fattigdomsgrænse. De frygter, at vi i Danmark kommer til at opleve ”amerikanske tilstande”, hvis partiet Liberal Alliance får tilstrækkelig indflydelse. Og de ser med bekymring, at den økonomiske ulighed i USA og Danmark har været stigende de seneste år, på trods af, at en demokratisk præsident og en socialdemokratisk ledet regering har siddet ved magten. Diskussion om økonomisk ulighed i USA vender vi tilbage til.

Læs hele Mirco Reimers kapitel i ‘Den Amerikanske Drøm’, der udkommer tirsdag den 30. juni på Forlaget Rosenkilde.