The pursuit of happiness

Helt siden den amerikanske uafhængighedserklæring blev underskrevet, har den amerikanske drøm spillet en central rolle i det amerikanske samfund. Læs uddrag af Jørn Brøndals kapitel fra Den Amerikanske Drøm her.

Af Jørn Brøndal

Politisk set blev den amerikanske drøm skabt med nationens fødsel den 4. juli 1776. I Uafhængighedserklæringen læser man den berømte sætning: “Vi anser disse sandheder for selvindlysende, at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres Skaber har fået visse umistelige rettigheder, heriblandt retten til liv, frihed og stræben efter lykke.” Denne sætning sværger de fleste amerikanere stadig til den dag i dag, og amerikanske præsidenter har hyldet den i tale efter tale. Samtidig indgår alle Uafhængighedserklæringens fire påstande – om ligheden som udgangspunkt; om retten til livet; om retten til frihed; om retten til at søge sin egen lykke – som kerneelementer i den amerikanske drøm. Ganske vist tages ideen om retten til livet normalt for givet. Men i den klassiske forestilling om drømmen optræder de andre tre hovedbestanddele side om side. Her finder vi den lille ambitiøse amerikaner, der inspireres af visionen om, at enhver er sin egen lykkes smed, til at knokle hårdt for at indfri sine ambitioner; benytter sig af ligheden til at indgå i livets store kapløb med andre mennesker ud fra samme grundvilkår; og udnytter friheden til at tænke stort og iværksætte projekter i en økonomisk konkurrence, der netop er fri.

Historisk set har der imidlertid stået blæst – for ikke at sige storm – om måden, hvorpå disse fire basiselementer er blevet fortolket og passet ind i drømmen. Og som vi skal se, er dette stadig tilfældet i dag. Hvad der i sidste ende har stået på spil i disse debatter, har været spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske drøm skulle forstås som et rent individualistisk projekt uden nogen form for statslig indblanding, eller som en ide med visse kollektive overtoner. Kunne man både være en lille hårdtarbejdende og ambitiøs amerikaner, der knoklede løs mod sine drømmes mål, og samtidig på et eller andet plan være afhængig af statsmagten? Præsident Obama har i løbet af sit præsidentembede sparket bolden i Franklin D. Roosevelts kollektive retning, efter at den individualistiske vision ellers gik sin sejrsgang under præsident Reagan og hans efterfølgere.

Af de fire grundelementer fra Uafhængighedserklæringens nøglesætning har påstanden om retten til livet vel mindst direkte at gøre med den amerikanske drøm. Alligevel indgår ideen herom som forudsætning for drømmen. Og faktisk har der været politisk strid om selv retten til livet. Dette gælder både i spørgsmålet om fødsel og om død. USA er et af de lande, der står stærkest delt i debatten om retten til fri abort, en rettighed, der blev indført af den amerikanske Højesteret i 1973, men af mange amerikanere anses som mord på det ufødte barn. Ifølge en Gallupundersøgelse fra maj 2014 går 47 procent af befolkningen ind for den frie abort, mens 46 procent er modstandere heraf – vel at mærke under sloganet “Pro-Life.” Også livets afslutning har skabt uenighed. Ifølge en meningsmåling fra Gallup i oktober 2014 var 63 procent af befolkningen stadig tilhængere af dødsstraf, mens bare 33 procent var modstandere – hvilket dog er en bemærkelsesværdig fremgang i forhold til 1995, da kun 13 procent af befolkningen var modstandere af dødsstraffen. Spørgsmålet om aktiv dødshjælp – der er tilladt i staterne Vermont, Oregon og Washington – har ligeledes affødt vigtige samfundsdebatter.

Det ville dog være forkert at hævde, at disse diskussioner om fødsel og død er helt centrale for de fleste forestillinger om den amerikanske drøm – også selv om der vel i ideen om dødsstraf ligger en antagelse om, at forbryderen først og fremmest har sig selv at takke for sin ulykke og derfor personligt må betale den højeste pris. Fra vores vinkel – om drømmen og om det individuelle versus det kollektive – er det interessant at notere sig, at alle parter i disse stridigheder om liv og død forventer statsmagtens indblanding på deres side for at føre deres konkrete vision ud i livet. I den forstand antager retten til livet et basalt kollektivt udtryk.

I dag er det mindst kontroversielle af de fire grundelementer i Uafhængighedserklæringens nøglesætning utvivlsomt retten til at stræbe efter lykke. Denne rettighed tages i dag for givet af langt de fleste amerikanere, og den indgår også som en vital del af drømmen. Men historisk set var sagen ikke så enkel. For USA’s sorte slaver gjaldt den klassiske amerikanske drøm aldrig. Selv efter slaveriets afskaffelse i 1865 blev mange afroamerikanere i praksis hindret i at stræbe efter deres egen lykke. I USA’s sydstater indførte den hvide befolkningsmajoritet fra 1890’erne et raceadskillelsesprincip, der i praksis gjorde den sorte befolkning til andenrangsmennesker, der ideelt set skulle indtage en lydig og tjenende rolle i forhold til det hvide befolkningsflertal. Dette system blev først afviklet med borgerrettighedslovene i midten af 1960erne. Selv om retten til at stræbe efter sin egen lykke normalt blev anset for et individuelt projekt, appellerede både tilhængere og modstandere af sorte amerikaneres lige rettigheder til statsmagten for at få ført deres specifikke vision ud i livet.

I dag er det ligheds- og frihedsidealerne, der står mest politisk blæst om, når man taler om den amerikanske drøm. Her skal det understreges, at de fleste amerikanske debatter om lighed handler om lighed som udgangspunkt og ikke som resultat. Alle skal have en lige chance for at indgå i livets konkurrence på lige vilkår – men ideen er ikke, at alle skal opnå det samme udbytte. Socialistiske og kommunistiske ideer, der handler om, at alle mennesker skal opnå en høj grad af økonomisk lighed, har mildt sagt ikke stået stærkt i den amerikanske samfundsdebat, heller ikke selv om socialisten Eugene V. Debs ved præsidentvalget i 1912 opnåede 6 procent af stemmerne, og på trods af at kommunistpartiet for en kort stund i løbet af 1930’erne lokkede en række intellektuelle til sig – men kun et uanseligt antal arbejdere. Der var heller ikke megen klangbund i det amerikanske samfund for Martin Luther Kings ideer fra midten af 1960’erne om at indføre en art skandinavisk velfærdsmodel i USA. Alle sådanne tanker rykker ved et grundelement i den amerikanske drøm, forestillingen om den frie konkurrence, hvis konsekvens næsten uundgåeligt må være forskellige grader af ulighed.

Derimod mener mange amerikanere, at alle mennesker skal have en fair start på livet; at alle skal kunne indgå i konkurrencen på lige vilkår uanset velstand eller personlige forbindelser. Det er denne forestilling, amerikanerne kalder “equality of opportunity.” Vandene deles imidlertid, når spørgsmålet drejer sig om, hvordan de lige muligheder skal sikres. Den klassiske forestilling, der hersker langt ind i republikanske rækker, er, at blot man som individ besidder de rette værdier, har den fornødne vilje og gør sit bedste, står man stærkt rustet til at jagte sin drøm. Ifølge denne tankegang er velfærdsstaten langt hen ad vejen mere en hindring end en hjælp. Hvis man bliver afhængig af velfærd, svækkes man i sine personlige ambitioner og energi og ender med at lægge sin amerikanske drøm på hylden.

Læs hele Jørn Brøndals kapitel i Den Amerikanske Drøm, der udkommer tirsdag den 30. juni på Forlaget Rosenkilde.