Fredag den 29. maj udkommer bogen ‘Klimakrisen’. En bog, der ser nærmere på den globale klimakrise og konsekvenserne heraf. Klimaanalytiker Tue Sander Hansen står bag bogen, som flere af landets førende klimaforskere og debattører har bidraget til.
Klimakrisen kradser. Og de omfattende konsekvenser af den globale opvarmning bliver stadig tydeligere. Rundt om i verden ses der med yderst forskellige øjne på klimapolitik, og ikke mindst, hvordan det skal gribes an. Derfor er der heller ikke meget der taler for, at COP21 i Paris bliver stedet, hvor løsningen på klodens klimaproblemer bliver fundet.
Fredag den 29. maj udkommer bogen ‘Klimakrisen’. En bog, der ser nærmere på den globale klimakrise og de omfattende konsekvenser, den globale opvarmning har.
Bogen er redigeret af Tue Sander Hansen, klimaanalytiker her på Kongressen.com, og sammen med et yderst kompetent hold af klimaanalytikere, forskere og debattører ser han i bogen nærmere på klimakrisen, set ud fra de forskellige globale perspektiver og kommer med en række bud på, hvad der skal til for at undgå, at klimakrisen bliver til en regulær klimakatastrofe.
Holdet består af:
Tue Sander Hansen, klimaanalytiker, Kongressen.com
Peter Birch Sørensen, klimavismand
Bjørn Lomborg, Copenhagen Consensus
Christian Ibsen, Concito
Lau Blaxekjær, Torshavn Universitet
Stig Jensen, Københavns Universitet
Jonas Fruensgaard, Kristeligt Dagblad og Ræson
Jens Holst-Nielsen, Dansk Industri
‘Klimakrisen’ udkommer på Forlaget Rosenkilde fredag den 29. maj 2015.
I forbindelse med udgivelsen af bogen, præsenterer tre af bidragyderne – Tue Sander Hansen, Peter Birch Sørensen og Christian Ibsen – værket i Industriens Hus fredag den 29. maj kl. 16.00
Arrangementet er gratis og tilmelding sker via linket her:
Tilmelding til lanceringen af Klimakrisen
You must be logged in to post a comment Login