”You’re the smartest and the dumbest fucking person I’ve ever known”

Er krigshelten Nick Brody i virkeligheden terrorist? Og kan en ustabil CIA-agent afværge katastrofen? Man ved det aldrig rigtig, når man ser ‘Homeland’. Læs uddrag af ‘Homeland’-kapitlet fra ‘Fiktionens Magt’ her.

Det er en verden som til stadighed kan fascinere og forarge folk, både når den bliver fremstillet i fiktionens verden, og når der løftes lidt af sløret for virkelighedens CIA.
Den amerikanske efterretningstjeneste, Central Intelligence Agency, opererer i skyggeverdenen af kampen mod terror, og siden 2001 har CIA været centrum for mange heltemodige fortællinger, men også genstand for efterforskning og forargelse.

Serien ”Homeland” tager sin begyndelse med befrielsen af den amerikanske marinesoldat Nicholas Brody, spillet af Damian Lewis, under en aktion i Afghanistan efter otte år i Al-Qaeda fangenskab. Brody bringes tilbage til USA og sin familie som alle ellers var afklaret med Brodys formodede død.

Da han vender hjem til USA begynder CIA-agenten Carrie Mathison, spillet af Claire Danes, at fatte mistanke til Brody. Hun frygter, at han er blevet dobbeltagent og nu er en del af Al-Qaeda. Hun har nemlig fået at vide af en af sine kilder, at en amerikansk krigsfange skulle være omvendt. Spørgsmålet for Carrie bliver, om det er Brody eller hans soldaterkammerat, som blev taget sammen med ham, som er blevet omvendt. Herfra følger plottet den efterforskning som Carrie gennemfører med mere eller mindre officielle midler, indtil hun finder frem til sandheden om Brody og hans tid i fangenskab. Seriens seneste sæson udkom i slutningen af 2014, og fulgte Carries karriere som topagent i Pakistan.

Serien ”Homeland” har været en stor succes i hjemlandet USA, så stor at hovedpersonen Damian Lewis har været inviteret til middagsselskab i Det Hvide Hus, på baggrund af Obama familiens fascination af serien. Som seer har man siddet på kanten af stolen og fulgt med i plottets udvikling, lige fra det store spørgsmål om Brody loyalitet, til Carrie Mathisons karriere i Pakistan. Gennem hele første sæson var spørgsmålet for seeren: ”Var Brody blevet omvendt, eller var han uretfærdigt mistænkt?” For en del seere har det nok været en sværere proces end for andre, at forlige sig med, at Brody var blevet forræder. Med castingen af Damian Lewis som Brody rammer instruktøren nemlig et eksisterende kendskab til Damian Lewis hos mange seere, der husker ham fra tv-serien ”Band of Brothers”. Her spiller Lewis den gode faderfigur for en gruppe soldater som kæmper sig gennem Europa som del af de allieredes kampagner mod Tyskland fra 1944-1945.
Dette billede af Damian Lewis må man som seer skille sig af med i ”Homeland”.

Brody er en forræder, men alligevel får Carrie overbevist ham om, at han skal hjælpe CIA med at optrævle det netværk, som Brody er del af, og som skulle stå bag et angreb på USA. Efter et voldsomt terrorangreb mod CIA hovedkvarteret i Langley bliver Brody jaget vildt trods reel uskyld i det angreb, og efter mange forviklinger ender han sine dage i en galge i Iran, som del af et kynisk magtspil mellem CIA og chefen for den iranske sikkerhedstjeneste.

Overordnet set er serien en fremstilling, af hvordan individet hurtigt bliver en brik i sikkerhedstjenesters og staters spil om magt og intriger.
Brody bliver brugt til at infiltrere den terrorcelle, som han før var del af og da han bedre kan bruges som offerlam, så ofres han til den iranske sikkerhedstjeneste og henrettes.
På samme måde skifter Carrie skiftevis mellem at være i unåde hos ledelsen i CIA til at være deres stjerneagent. Ud over at være en dygtig agent, så har Carrie diagnosen bipolær. Hendes sygdom bruges imod hende, når hendes teorier ikke passer i CIA’s verdensbillede. Når hun bliver for påtrængende og teorier for kontroversielle bruges hendes bipolaritet som argument mod hende og hun tvangsindlægges ligefrem.

”Homeland” giver dermed et indblik i den del af spion og efterretningsverdenen som kan forarge, og samtidig fascinere seerne – individet mod systemet, men samtidig også det klassiske spil mellem stater. Gennem serien får man et blik ind i en hemmelig verden, en verden med helte og skurke, men også med flere gråzoner end klare sort/hvide områder. For ind i mellem så er det USA som er skurken, eller i hvert fald arbejder i den mørkere ende af gråzonerne.

Læs hele Philip Chr. Ulrichs ‘Homeland’-kapitel i ‘Fiktionens Magt’, der udkommer den 29. april på Forlaget Rosenkilde.