Chicagos borgmester, Rahm Emanuel, har været i voldsom modvind den seneste tid. Og selv hvis Obamas stabschef i dag opnår genvalg, har valgkampen i ‘The Windy City’ udstillet splittelsen i det demokratiske parti
CHICAGO: Demokrater i hele USA holder i disse dage skarpt øje med Chicago. Under normale omstændigheder ville kampen om en borgmesterpost ikke betyde alverden for resten af landet, men denne gang kan den lokale valgkamp være med at afgøre den fremtidige kurs for det demokratiske parti og for den kommende præsidentvalgkamp.
Ved valget i februar fik Chicagos siddende borgmester, Rahm Emanuel, kun 45 procent af vælgernes stemmer, og ifølge reglerne skulle han have over halvdelen af stemmerne for at genvinde borgmesterposten. Det betød, at han blev sendt ud i en anden valgrunde mod kandidaten, som fik næstflest stemmer, og derfor skal vælgerne til stemmeurnerne igen den 7. april. Modstanderen er ikke republikaner, som man måske skulle tro. Jesus Garcia er ligesom Rahm Emanuel demokrat – men fra partiets venstrefløj. Emanuel havde ellers fået hjælp af præsident Obama, som både har støttet Emanuel i radioreklamer og ved et offentligt besøg i Chicago lige før valget i februar. Men alligevel blev det til en anden valgrunde, og det er i sig selv et nederlag for Emanuel. Specielt fordi det er første gang, at en siddende borgmester i Chicago bliver udsat for det.
David mod Goliat
Emanuel begyndte sin politiske karriere som fundraiser for blandt andre borgmester Richard Daley i Chicago tilbage i slutningen af 1980’erne. Derefter arbejdede Emanuel som fundraiser for Bill Clinton i forbindelse med præsidentvalget i 1992. Det førte til, at han blev en af Clintons nærmeste politiske rådgivere. Efter årene hos Clinton arbejdede Emanuel tre år som administrerende direktør i en investeringsbank, inden han vendte tilbage til politik og en plads i Repræsentanternes Hus. Fra 2008 til 2010 var Emanuel ansat som præsidents Obamas stabschef. Han forlod posten for at stille op som borgmester i Chicago. Emanuel er altså ikke hr. hvem-som-helst, og han burde kunne slå den mere ukendte Garcia, som kommer fra det lokale amtsråd. Men trods Emanuels solide erfaring og fine CV, så er det alligevel lykkedes den mexicansk-fødte Garcia, at give ham kamp til stregen.
”You never want a serious crisis go to waste. And what I mean by that is an opportunity to do things you think you could not do before.” Sådan sagde Emanuel, mens han stadig var præsident Obamas stabschef. Men selvom man ifølge Emanuel ikke skal lade en krise gå til spilde, så er det tilsyneladende det, han har gjort i Chicago. Han overtog i 2011 et Chicago i dårlig forfatning økonomisk set, og det er desværre ikke blevet meget bedre siden. Chicago er stadig i store finansielle problemer, og i februar blev byens kreditværdighed nedgraderet af Moodys for femte gang i Emanuels borgmestertid. Samtidig er økonomer og andre iagttagere bekymrede for, at Chicago kan ende som Detroit, hvis ikke den økonomiske dødsspiral bliver vendt.
Emanuel har som borgmester også været i konflikt med skolelærernes fagforening, der blandt andet førte til en lærerstrejke i 2012. Derudover er Emanuel også ansvarlig for at lukke 50 skoler, hvor af de fleste lå i fattige kvarterer. Det er den største skolelukning i Chicagos historie, og den hjalp ikke på det dårlige forhold mellem Emanuel og lærerne. Mange fra fagbevægelsen er i det hele taget bekymret for, at Emanuel vil fortsætte den hårde linje over for fagforeningerne i en ny borgmesterperiode. Derfor støtter fagbevægelsen Garcias kandidatur i Chicago.
Det er blandt andet skolelukninger, høje kriminalitetsrater og byens dårlige økonomi, der har fået vælgerne til at fravælge Emanuel i første valgrunde, og det er også noget, Garcia bruger som ammunition her i anden valgrunde. Modsat siger Emanuel, at Garcia ikke har nogen konkret plan for at få Chicagos økonomi på ret køl. Garcia fremfører, at Emanuel kun tænker på byen centrale forretningskvarter, og at han er ligeglad med de fattige borgere og deres boligkvarterer. Garcia slår sig op på at være en ”neighborhood guy”, hvilket står i skærende kontrast til Emanuels tilnavn, ”Mayor 1%”. Emanuel har i øvrigt også øgenavnet, ”Rahmbo”, fordi han har ry for at være for at være arrogant og barsk.
Venstrefløjen udfordrer moderate demokrater
Den igangværende valgkamp i Chicago er det seneste kapitel i fortællingen om et splittet parti. På den ene side er der den etablerende del af partiet, som blandt andre tæller Barack Obama, Hillary Clinton og Rahm Emanuel. På den anden side er der venstrefløjen med mærkesager, som vi kender fra ”Occupy Wall Street”-bevægelsen. Det var en sejr for venstrefløjen, da Bill de Blasio kom til magten som borgmester i New York for to år siden. Ligesom Garcia gik han til valg på at sikre mere velfærd for den almindelige amerikaner og give de rigeste højere skatter. Dog er den absolutte frontfigur for venstrefløjen Elisabeth Warren, som er senator i Massachusetts. Hun er af sit bagland blevet kraftigt opfordret til at stille op til præsidentposten. Det har hun dog selv afvist gang på gang. Meningsmålinger viser i øvrigt, at hun ikke ville have en chance over for Hillary Clinton, der snart forventes at annoncere sit kandidatur. Men selv om Clinton måske ikke skal frygte Warren som modkandidat til præsidentembedet, så betyder det alligevel noget for partiets politiske linje, hvor stor opbakning der er til venstrefløjen.
På samme måde er det ikke sikkert, at det lykkes Garcia at vælte Emanuel af pinden. De seneste meningsmålinger viser, at Emanuel fører stort. Alligevel er det en sejr for Garcias støtter, at han har fået så meget omtale. I forbindelse med valgkampen har han sat arbejderklassens problemer på dagsordenen. Dem vil Emanuel være nødt til at tage alvorligt, hvis han får lov til at beholde borgmesterkontoret. Den tætte valgkamp signalerer samtidigt til hele det demokratiske parti, at venstrefløjen har opbakning blandt vælgerne, og derfor kan udviklingen i Chicago også være med til at trække partiet mere til venstre på det nationale plan.
You must be logged in to post a comment Login