Obama bejler til Aung San Suu Kyi

USA satser benhårdt på at knytte Myanmar til sig som en alliancepartner. De to landes militær arbejder allerede tæt sammen, og ifølge tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft rokker det kraftigt ved magtbalancen i Sydøstasien, der længe har været domineret af Kina

Af Jens Aagaard og Anders Agner Pedersen

Det er ikke nogen tilfældighed, at Barack Obama besøgte Myanmar som noget af det allerførste, efter at han var blevet genvalgt til præsidentposten i november. Hillary Clinton havde besøgt landet allerede i 2011, og den amerikanske charmeoffensiv handler om dels at skubbe på den demokratiseringsproces, der foregår i landet, og dels at knytte landet til sig som led i et større geostrategisk puslespil, der handler om at få Kina inddæmmet.

Vestlige sanktioner mod Myanmar har åbnet en dør for Kina, som nu er landets største handelspartner. Og med de kraftige amerikanske tilnærmelser er der de kommende år lagt op til, at en storpolitisk magtkamp mellem Kina og USA vil udspille sig på burmesisk land.

Militært samarbejde
”Det er epokegørende, at USA og Myanmar har indledt et militært samarbejde,” siger tidligere udenrigsminister og nuværende formand for Folketinget, Mogens Lykketoft, i en samtale med Kongressen.com.
Sammen med sin hustru Mette Holm, der er journalist og Asien ekspert, udgav han fornylig bogen ’Burma/Myanmar – fortællinger fra et land i forandring’.

Lykketoft ser positivt på den proces, der er sat i gang i Myanmar i retning mod mere demokrati, menneskerettigheder og åbenhed over for resten af verden. Den proces har man bemærket i Det Hvide Hus, og analysen er krystalklar: Myanmar kan blive en vigtig økonomisk og politisk allieret for USA fremadrettet. Derfor handler det ifølge Mogens Lykketoft om at få knyttet stærke bånd allerede nu, hvilket også var grunden til at både Obama og Hillary Clinton deltog i statsbesøget i slutningen af 2012.
”Amerikanernes interesse for Myanmar hænger både sammen med strategi og opbakning til demokratiseringsprocessen, tror jeg. Modstanden mod diktaturet har været meget profileret i USA og Storbritannien – det er de to steder, man har været mest optaget af at komme af med miltærjuntaens undertrykkelse. De har indset, at boykot strategien ikke virker,” siger han.

Den britiske interesse skyldes især, at Myanmar i mange år var en britisk koloni indtil landet, som hed Burma på det tidspunkt, løsrev sig fra Storbritannien og fik sin selvstændighed i 1948. Årene efter var præget af kaos og ustabilitet, indtil et brutalt miltærstyre tog magten og langsomt men sikkert kørte landet i sænk økonomisk og menneskeretligt.  Aung San Suu Kyi, der er datter af en burmesisk oprørsleder, måtte flygte til Storbritannien, hvor hun boede i 25 år, indtil hun vendte tilbage til Myanmar i 1988.

Valg i 2015
Den siddende militærjunta har løsnet meget op for de snærende bånd i landet og har lovet et frit og uafhængigt parlamentsvalg i 2015. Alt taler for, at Aung San Suu Kyis parti, Den nationale Liga for Demokrati (NLD), til den tid vil vinde magten i landet. Aung San Suu Kyi hilser den amerikanske interesse velkommen, men hun er også pragmatiker, og ved, at det ikke er muligt at vende Kina ryggen.

”Kineserne er meget til stede i Myanmar, og de vil fortsat investere i landet. Det gælder først og fremmest investeringer i infrastruktur, så de har adgang til den bengalske bugt og adgang til vandkraft og olie- og gas. Der er mange etniske kinesere til stede i Mynamar. Især i Mandalay. De står for meget handel, og det vil de fortsætte med. Grundlæggende er kineserne ikke tilfredse med at blive udfordret i Myanmar, men det er en situation, de må affinde sig med,” siger Mogens Lykketoft, og fortsætter:
”Den amerikanske interesse er en strategisk fordel for styret i Myanmar, fordi de nu får flere kort at spille med. Tidligere var Myanmar den mest dynamiske del af Sydøstasien. Landet er imidlertid blevet overhalet af sine naboer, men nu kan de måske hente noget af det tabte tilbage.”