Brasilien ’banker på’ magtens dør

Brasilien er den næststørste økonomi blandt BRIK-landene og den sjette største økonomi i verden. Den økonomiske styrke prøver landet at veksle om til en øget politisk indflydelse i verden. Brasilien står så at sige nu og ”banker på” for at stige op i det internationale politiske hierarki og opnå øget respekt fra amerikansk side

Af Steen Fryba Christensen

BRIK-PANEL: Mens store dele af de traditionelt dominerende vestlige lande længe har ligget mere eller mindre underdrejede og oplever alvorlige økonomiske problemer, har BRIK-landene haft anderledes held til at holde den økonomiske vækst i gang. Derfor er der en øget interesse for at forstå BRIK-landene internt og deres globale målsætninger.

Brasilien er den næststørste økonomi blandt BRIK-landene og den sjette største økonomi i verden. Dette er udtryk for en kraftig vækst i landets BNP målt i amerikanske dollars i løbet af det sidste tiår. Den nyfundne økonomiske styrke prøver landet at veksle om til en øget politisk indflydelse i verden. Brasilien står så at sige nu og ’banker på’ for at stige op i det internationale politiske hierarki og opnå øget indflydelse på den globale dagsorden og en øget respekt fra USA.

Ambivalent forhold til USA
I løbet af det 20. århundrede har Brasilien overordnet set haft ganske gode samarbejdsrelationer til USA, der er den dominerende magt i Sydamerika. Dette gør sig stadig gældende, men alligevel betragtes USA og dets vestlige alliancepartnere i vid udstrækning som den væsentligste barriere for Brasiliens ambitioner og verdenssyn. Samtidig er USA i nogle sammenhænge stadig en vigtig partner for Brasilien.

Efter den Kolde Krigs afslutning har USA, sammen med dets allierede, ikke oplevet nogen væsentlig modstand mod deres definition af de regelsæt, verden er indrettet efter, men BRIK’ernes opadstigen er måske ved at ændre på dette billede.

Fælles dagsordner for BRIK-landene
BRIK-landene er ikke ens, og indbyrdes udviser de en række interessemodsætninger, men de er i stigende grad i stand til at udvikle fælles dagsordener i internationale organisationer såsom Verdenshandelsorganisationen WTO (om end Rusland står uden for samarbejdet her), i de internationale klimaforhandlinger, i relation til den Internationale Valutafond, Verdensbanken og i nogen grad også FN.

I disse organisationer er BRIK-landene i vid strækning at finde som opposition til amerikanske/vestlige dagsordener og ønsker således at opnå en øget indflydelse på de globale regler, der udvikles inden for disse organisationers områder.

Udfordring for USA
Brasilien udgør på samme vis en udfordring for USA i deres fælles geografiske region. Her har Brasilien i særlig grad søgt at etablere Sydamerika som en brasiliansk interessesfære og at reducere USA’s traditionelle indflydelse i denne region.

USA har stadig en stærk position i Sydamerika, men denne position er dog blevet væsentligt svækket i en række lande, der har søgt at reducere amerikansk indflydelse. Selv lande med gode relationer til USA har en interesse i at styrke det sydamerikanske regionale samarbejde, som Brasilien har været eksponent for og ledende initiativtager til. Det førte i 2009 til dannelsen af et Sydamerikansk Forsvarsråd inden for den Sydamerikanske Union, Unasul.

Den 4. flåde
Det Sydamerikanske Forsvarsråd skal forbedre dialogen om sikkerhedsspørgsmål i regionen, men samtidig er det også en eksplicit målsætning for Brasilien, at sydamerikansk sikkerhed håndteres af Sydamerika. Denne målsætning er i vid udstrækning allerede nået.

USA har ikke set fuldstændigt passive til denne udvikling og aktiverede således den 4. flåde i USA’s marine i 2008, efter at den havde været inaktiv siden 1950.

Den 4. flåde har Syd-Atlanten som sit område. Brasilien og andre sydamerikanske lande har reageret meget negativt overfor dette amerikanske initiativ, og det understreger, at Brasilien er på vej op ad den internationale magtstige og ikke længere vil acceptere USA’s indblanding i deres anliggender.

Steen Fryba Christensen er professor ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet med særlig fokus på Latinamerika. Var i 2010 medforfatter til bogen ‘Fremtidens Stormagter’ om BRIK-landene, hvor han skrev bogens første del om Brasilien. Analyserer hver måned Brasiliens relation til USA i Kongressens BRIK-panel.