Connect with us

Hi, what are you looking for?

Kongressen.comKongressen.com

Politisk analyse

Store udfordringer venter Obama i 2013

Selv om der bliver fest i Washington D.C. om tre uger, når præsident Obama bliver genindsat som præsident, så bliver det nye år langt fra nogen dans på roser. Den amerikanske økonomi er fortsat skrøbelig, ledigheden er fortsat høj, og situationen i Mellemøsten er betændt. Men trods de mange udfordringer rummer 2013 også muligheder for både Obama og Amerika

ANALYSE: 2012 er tæt på overstået, og et nyt år venter. 2012 blev året, hvor amerikanerne genvalgte Barack Obama som præsident efter en valgkamp, der på visse tidspunkter så ud til at blive mere tæt, end det endelige valgresultat viste. 2012 var også året, hvor amerikansk økonomi tog flere små skridt i den rigtige retning, nøjagtig som 2012 også blev året, hvor ledigheden faldt en til det hidtil laveste niveau i Obamas foreløbig fire år ved magten.

2012 blev også året, hvor amerikanerne fik klimaforandringerne at mærke, da orkanen Sandy oversvømmede store dele af New York og New Jersey. Og blot få uger før året sluttede, blev 2012 på tragisk vis året, hvor endnu et omfattende skoleskyderi forfærdede alle, da den 20-årige Adam Lanza skød og dræbte adskillige børn og voksne på en lokal skole i Newtown, Connecticut og fik debatten om skydevåben til at blusse op igen.

Små spirende sundhedstegn
Det er det Amerika, der med præsident Obama i spidsen, nu tager hul på 2013. Det bliver uden tvivl ovenstående temaer, der kommer til at præge året der kommer. For selv om der i skrivende stund endnu ikke er indgået nogen aftale mellem Demokraterne og Republikanerne omkring ’the fiscal cliff’, så bliver den skrøbelige amerikanske økonomi det altoverskyggende tema for det nye år. Gennem 2012 har den amerikanske økonomi vist små spirende sundhedstegn, og ledigheden er begyndt at falde. Der er noget, der tyder på, at den udvikling kan fortsætte, hvis ikke de to partiers interne stridigheder på Capitol Hill ender med at afspore processen. Der har nemlig været gode takter fra flere dele af den amerikanske økonomi i den seneste tid, hvilket kan være medvirkende til, at ledigheden vil fortsætte med at falde i løbet af 2013. Ikke mindst den amerikanske naturgasproduktion er med til at danne grobund for netop dette, eftersom der produceres så meget naturgas, at det er langt billigere for de amerikanske virksomheder, som derfor har lavere omkostninger på det område end mange andre vestlige lande. Det giver de amerikanske virksomheder en klar fordel og kan være med til at etablere nye arbejdspladser, som igen kan medvirke til, at ledigheden fortsætter med at falde.

Kampen om klimaet
Klimaforandringerne er et omdiskuteret emne i USA og vil fortsat være det i 2013. Indtil orkanen Sandy blæste ind over det nordøstlige USA få dage før præsidentvalget, havde klimaet ellers spillet en meget perifer rolle i valgkampen, men billeder af et ødelagt New Jersey og den sydlige del af Manhattan under vand gjorde, at det ændrede sig for en stund. Efter valgkampen har det dog været sparsomt, hvad der har været af fokus på klimaet og på COP 18 i Doha var det da heller ikke amerikanerne, der var mest ivrige efter at indgå store aftaler på klimafronten.

Hvorvidt præsident Obama har tænkt sig at investere noget af sin politiske kapital i at gøre noget ved klimaet, nu hvor han er genvalgt, er mere tvivlsomt. Det vil i første omgang kræve, at han finder en måde at kæde klima og økonomi sammen, hvis det for alvor skal blive en politisk dagsorden, der kan få fat. For selv om adskillige især på den politiske venstrefløj håber, at han vil gøre klimaet til en central del af det, han ønsker at bygge sit eftermæle op om, så er modstanden på især den amerikanske højrefløj massiv. Det vil derfor være overraskende, hvis Obama tager det grønne slips på og indleder den store klimakamp i 2013, men dermed ikke sagt, at der ikke kan komme tiltag fra Det Hvide Hus om klimaet. Men næppe i samme størrelsesorden som eksempelvis sundhedsreformen.

Spørgsmålet om våben
Med massakren i Newtown kort før jul, blev der igen sat fokus på den amerikanske våbenlovgivning. Adam Lanzas fuldstændig meningsløse handling på den skole, hvor hans mor arbejdede, fik adskillige amerikanere til at forlange en stramning af lovgivningen. I dagene efter skyderiet gav præsident Obama udtryk for, at han var parat til at se nærmere på våbenlovgivningen, men det er en dans på æggeskaller at tage fat i lige netop dette emne. For selv om Newtown-massakren rystede USA, så er det langt fra det samme som, at amerikanerne er parate til at opgive den ret, der er sikret gennem forfatningen, nemlig retten til at bære våben. For mange amerikanere er det at kunne beskytte dem selv, familien og hjemmet generelt, en central del af selvopfattelsen, og den bliver der ikke ændret på. Derfor er det også tvivlsomt, hvor stor en ændring af våbenloven, der kommer, såfremt der kommer nogen. Men at emnet vil blive flittigt debatteret i året, der kommer, er der næppe tvivl om.

Situationen i Mellemøsten
I resten af verden bliver det især situationen i Mellemøsten, præsident Obama og hans nye udenrigsminister, John Kerry skal bruge tid på. Situationen i Syrien er fortsat kritisk, og det iranske atomprogram er fortsat i gang. Selv om især Israel har raslet godt med sablerne over for iranerne, så er det næppe sandsynligt, at 2013 bliver året, hvor Israel enten alene eller med støtte fra USA, bomber Iran for at standse atomprogrammet. I stedet er det mere sandsynligt, at sanktionerne mod Iran vil fortsætte i året, der kommer.

Fronterne er trukket op
Det bliver med andre ord et 2013, der vil være præget af de ting, der satte dagsorden i 2012. Udfordringerne for såvel præsident Obama som de øvrige politikere i Amerika er omfattende. Men der er fortsat muligheder, ikke mindst for at få gang i de økonomiske hjul og dermed få ledigheden til at falde. Det kræver dog, at Demokraterne og Republikanerne parkerer stridighederne og når frem til en række kompromisser. Ellers kan det få fatale konsekvenser, både for den amerikanske, men også for resten af verdens økonomi. Det vil på ingen måde falde i god jord hos de amerikanske vælgere, hvis de politikere, de i forvejen er godt trætte af, ødelægger de eventuelle muligheder, der måtte være. Her på årets sidste dag forhandles der fortsat. Og fronterne er trukket hårdt op. Nøjagtig som de vil være det i 2013.

Anders Agner Pedersen er chefredaktør på Kongressen.com. Han er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og New York State University med speciale i amerikansk politik. Grundlagde Kongressen.com i 2012 og er en af landets mest benyttede USA-analytikere i både i tv og radio. Medvært på de populære podcastserier ‘POTUS’ og ‘Kennedyland’ og forfatter til flere bøger om amerikansk politik, blandt andet 'KENNEDY', 'De Største Taler' og senest 'Kampen Om Det Hvide Hus'. Skriver på en ny bog om amerikansk politik, der udkommer i 2025.

Click to comment

You must be logged in to post a comment Login

Leave a Reply

Læs også:

Copyright © 2021 Kongressen